kontra
Foto: Jesper Christensen / Scanbox

’Kontra’ har potentiale til at blive en ny ungdomsklassiker

Jonas Risvig har gjort det til sin mission at lave film og serier til unge, om unge, med unge. Og han lykkes i den grad.

Måske har du også rystet på hovedet ad avisartikler om puttefester, der går helt amok, ydmygende ritualer og absurde diktater om kjolelængder? I Jonas Risvigs ‘Kontra’ kommer vi med ind bag overskrifterne, til livet i en pigegruppe på et nordsjællandsk gymnasium, hvor du enten er en af de populære – eller det stik modsatte.

Det er brutalt, til tider absurd, men også rørende og tankevækkende. Og først og fremmest føles det som et realistisk portræt af ungdomsliv i netop denne del af Danmark. Og måske også andre steder.

Retten til at være med

For er der noget, der er universelt, er det, at det kan være godt og grundigt svært at være ung. At skulle finde sig selv og sin unikke plads i verden, samtidig med at man skal passe ind i gruppen og ikke stikke for meget ud.

Og i den situation hjælper det ikke særligt meget at være født med en guldske i munden. Taskerne er muligvis dyrere, men følelserne er de samme.

Det bliver ret hurtigt tydeligt, da den ene af hovedpersonerne i Kontra, Fanny (Andrea Ølbye Hjejle) fra Lolland, flytter til Nordsjælland og starter i 2.g på et velstillet gymnasium. Efter forældrenes skilsmisse er Fannys mor flyttet ind i sin nye mands dyre villa, med Fanny og hendes lillesøster som medfølgende vraggods.

En udfordrende situation i sig selv. Men vand imod, hvad der venter hende i hendes nye klasse. For i 2. g. er der et utroligt tydeligt hierarki, ikke kun i forhold til årgange, men også internt i klassen, hvor der kun er én lov, der gælder, og det er den klassens ukronede dronning, Kajsa, udstikker. Alt efter hvilket humør hun er i.

Og hun er ikke glad for uimponerede Fanny, der insisterer på, at hun har lige så meget ret til at være der som alle andre. Kajsa bestemmer, hvem der er in, og hvem der er ude i kulden – og Fanny bliver straks placeret blandt outsiderne. Sammen med Lilja (Anna Lehrmann), der engang var det smukke, populære centrum, men nu er blevet frosset ud.

Fanny overtaler Lilja til, at de skal kæmpe for at (gen)erobre deres plads. Men man sætter sig ikke bare lige sådan op imod klasseskel og traditioner.

Foto: Jesper Christensen / Scanbox

Baseret på research

Hvad deraf følger af mobning, udelukkelse og deciderede overgreb er ikke kønt, men til gengæld højst sandsynligt meget realistisk. Ikke mindst når man ved, at Jonas Risvig har baseret filmen på intens research i lignende miljøer.

Han har hentet inspiration til historien gennem workshops, research og samtaler med over 100 unge under filmens udvikling, ligesom det har været vigtigt for ham at filme på autentiske locations og caste unge talenter fra miljøet. En indsats, der smitter af på filmen, der selv i de mest ekstreme scener føles ægte. For det gymnasiemiljø, filmen beskriver, er en verden for sig. Og så alligevel ikke.

Hvis man har fulgt bare lidt med i mediernes debatter om sexistiske hierarkier på landets gymnasier, især blandt de bedrestillede, er der intet nyt under solen. Hvilket ikke gør det mindre vigtigt at tale om det – og fortælle historier om det.

Hvor Tilde Harkamps fine film ‘Smuk’ fokuserede på drengenes måde at udnytte og ydmyge de nye putte-piger i et lignende gymnasiemiljø, fokuserer ‘Kontra’ på den mildest talt giftige dynamik i pigegruppen. Men uden at hænge nogen ud.

For selvfølgelig opstår ondskab ikke ud af den blå luft. Og piger fra “øverste hylde” kan have haft en lige så fæl og nærhedsforladt opvækst som dem fra socialklasse fem. Og samme brug for at hæve sig – og hævde sig – over det.

Dygtige debutanter

Med ‘Kontra’ cementerer Jonas Risvig, der både har skrevet og instrueret filmen, virkelig sin rolle som de unges talerør. Han har tidligere blandt andet stået bag anmelderroste serier som ‘Salsa’, ‘Drenge’, ‘Grænser’ og ‘Centrum’. Serier med det tilfælles, at de tager de unge, deres verden, deres drømme og deres udfordringer alvorligt. ‘Kontra’ er hans spillefilmsdebut, der også viser hans ualmindeligt gode blik for talent.

Andrea Ølbye Hjejle er skøn som Fanny. Varm, favnende og stædigt stående på sin ret. Over for hende er Anna Lehrmann æterisk smuk, sårbar og stejl som Lilja, der engang var populær, men siden blev frosset ud af Kajsa, og nu har indtaget rollen som klassens rebelske outsider, der iagttager de mange optrin med tilsyneladende hån i blikket.

Hun er selvfølgelig den oplagte veninde for Fanny, der dog lige skal finde ud af, om Lilja rent faktisk vil være hendes veninde, eller om hun bare bruger hende til at komme tilbage i gruppen. Der er meget på spil – og der bliver spillet fabelagtigt.

At både Andrea Ølbye Hjejle og Anna Lehmann er debutanter, mærker man ikke. Til gengæld gør man klogt i at bide mærke i deres navne, for dem kommer vi til at se meget mere til. ‘Kontra’ har, side om side med Smuk, potentiale til at blive en ny ungdomsklassiker.

Footer graphics