Få ting føles så frigørende for mig som at smide bikinitoppen på stranden efter en kølig dukkert. Det er min egen lille magtdemonstration i ligegyldighed; et forsøg på at være en kvinde, der hviler ubesværet i sin egen krop.
Udover at det føles mere behageligt at slippe brysterne fri end at ligge med en våd overdel, så er det også mit eget opgør med samfundets kropsideal, der i disse år i tiltagende grad svinger mere mod tændstikker end mod kroppe, der faktisk afspejler virkeligheden: kroppe med former, bløde maver, strækmærker og bryster, der giver efter for tyngdekraften.
Det er i hvert fald det, jeg fortæller mig selv. I virkeligheden handler topløs solbadning i lige så høj grad bare om, at jeg forsøger at undgå blege bryster, der lyser op som tændte forlygter i natten.
Selv har jeg praktiseret topløs solbadning de seneste mange år, og det har altid begejstret mig at møde op på stranden og få øje på alle de andre topløse og solbadende kvinder. Det giver mig en følelse af søsterskab og samhørighed.
Derfor blev jeg noget overrasket, da jeg på den varmeste dag målt i Danmarks historie troppede op på Amager Strand. Her kunne jeg hurtigt konstatere, at de eneste bryster, der ville komme til at nyde godt af solens stråler den dag, var mine egne.
Hvad sker der? Hvorfor har alle pludselig bikinitoppe på?
Det har Mette Byriel-Thygesen et bud på. Hun er museumsinspektør, etnolog og forfatter til bogen ‘Brystets biografi’ – og selvom der ikke findes tal eller statistikker over antal bare bryster i det offentlige rum, så bed hun også mærke i, at der var markant færre bare bryster ved det havnebad, hun havde opholdt sig ved, end der har været i de forgangne år.
– De sidste cirka ti år har der været en tendens til, at kvinder går uden bh og solbader topløse. Men jeg tror, vi ser ind i, at tendensen går i dvale, og at vi har fået “nok” af den dagsorden. I stedet kommer vi til at se en bølge af blufærdighed, siger hun.
Ifølge Mette Byriel-Thygesen skyldes de færre bare bryster ikke én enkelt udvikling, men en række tendenser, der trækker i samme retning. Det vender jeg tilbage til.
“Pornoens hjemstavn”
Først giver det mening at sætte fænomenet “topløs solbadning” ind i en historisk og kulturel kontekst. Vores forhold til bare bryster har gennem årtier nemlig bevæget sig frem og tilbage mellem frisættelse, seksualisering og nye kropsidealer, forklarer etnologen.
– Der er forskel på, hvordan vi ideelt set gerne vil have det med topløs solbadning og bare bryster i det offentlige rum, og hvad der reelt sker i forhold til solbadning.
I forbindelse med billedpornografiens frigivelse i 1970’erne blev Danmarks mantra, at vi var “pornoens hjemstavn”. Det har ifølge etnologen givet os et selvbillede af, at vi er et meget frisindet folkefærd, der synes, det er fuldstændig legitimt at ligge uden bikinitop på stranden.
Det er i hvert fald det billede, vi gerne vil have af os selv, fortæller hun.
– Men man må jo bare sige, at virkeligheden ikke altid afspejler idealet. Hvis bare bryster ikke var en “ting”, så ville vi slet ikke have denne snak, slår hun fast.
Med andre ord ville topløse kvinder ved landets havnebade og strande heller ikke få de sexistiske kommentarer, de desværre stadigvæk oplever at få, fortæller hun og henviser til de mange vidnesbyrd, hun dokumenterer i sin bog fra 2024.
Før den seksuelle frigørelse i halvfjerdserne var det utænkeligt, at kvinder viste brysterne offentligt. Men i takt med feminismens indtog blev der gjort op med bh’en som et symbol på undertrykkelse, og billeder fra blandt andet Femølejrene cementerede topløshed som en del af tidens frisind.
Men i 1980’erne kom modreaktionen. Den naturlige krop blev afløst af aerobic-idealer, Jane Fonda-look og en stigende kontrol over kroppen, fortæller Mette Byriel-Thygesen.
– Man havde fået nok af naturlig kønsbehåring, frie bryster og unisex-tøj. Selvom bryster trods alt var blevet mere synlige, blev de igen pakket ind i push-up-bh’er, badedragter og bikinier. Og når de så blev vist frem, var de enormt solbrune og sad på en trimmet og trænet krop.
Hvor 1970’ernes topløshed handlede om frigørelse, kom brysterne i de følgende årtier i højere grad til at indgå i et seksualiseret og kropsfikseret ideal, der herskede helt frem til midten af 2010’erne.
Her buldrede “free the nipple”-bevægelsen frem og krævede et opgør med censureringen af brystvorter på eksempelvis sociale medier, fortæller etnologen.
LÆS OGSÅ:
Fra frihedssymbol til statussymbol
Men ak, nu ser det altså ud til, at endnu en modbevægelse er ved at tage form. Efter et årti, hvor den bh-løse trend og topløs solbadning har været udbredt blandt især yngre kvinder, ser bølgen nu ud til at have toppet ifølge Mette Byriel-Thygesen.
I stedet er et nyt kropsideal vokset frem. Trends som “looks-maxxing” hitter, og hvor det tidligere handlede om at skjule, at man gik op i sit udseende, er der i dag prestige i at bruge tid, penge og ressourcer på sit ydre, forklarer hun.
Et af de tydeligste eksempler på det, er netop tanlines – altså at være i stand til at vise sine blege aftegninger frem på huden, som en kontrast til resten af kroppens solbrændte glød.
Hvor topløshed tidligere kunne være et frihedssymbol, er tanlines nu blevet et statussymbol. På det sociale medie TikTok deler unge kvinder eksempelvis deres tanlines frem, som var de kostbare smykker, ligesom tal fra Kræftens Bekæmpelse viser, at 45 procent af unge mellem 15 og 20 år trodser sundhedsmyndighedernes anbefalinger og misbruger UV-indekset til at jagte et højt uv-indeks.
@chloe..montanino love me a good 3 hour beach day #tan #tanlines #tanning #beach ♬ som original – ᝰ.ᐟ Samy ( hp’version )
Også forestillingen om, at der findes “en rigtig og en forkert” krop, er med til at præge især unge kvinders selvbillede, som femina tidligere har skrevet om.
Det viser en kvindelivs-undersøgelse lavet af Aller Media Nordics sidste år, hvor otte ud af ti kvinder mellem 18 og 45 år oplyser, at de påvirkes negativt af de gældende skønhedsidealer, ligesom syv ud af ti ønsker at se flere naturlige kroppe i deres sociale medie-feed. Det kunne eksempelvis være på TikTok, hvor #tanlines trender og kan være med til at skabe et pres.
Ifølge Maria Mackinney, der er lektor ved Det Kongelige Akademi, hvor hun blandt andet forsker i trends, identitets- og statusmarkører, handler den nye tanline-trend i høj grad også om kapital, fortalte hun til Weekendavisen sidste år.
– Vi kommunikerer med vores påklædning, men huden alene er også et lærred for trends. Tanlines fungerer som tilbehør, accessories, ligesom solbriller og tasker. Tanlines kræver en fokuseret indsats, den samme bikini for eksempel, de kræver tid, og tid er også kapital, et privilegium, siger hun i artiklen.
Opbrud mellem generationer
Sidst men ikke mindst giver det også mening at forstå denne nye (mod)bevægelse ud fra et generationelt synspunkt, tilføjer Mette Byriel-Thygesen.
Historisk har vores forhold til kroppen nemlig bevæget sig i cyklusser, hvor én generation gør op med den foregående – og derfor er det ikke usædvanligt, at en modreaktion opstår.
– Overordnet er det helt normalt, at hver generation søger i en anden retning end den foregående, fordi vi har en tendens til at gøre op med det, vores forældres generation gjorde, siger hun og uddyber:
– Hvis ens mor eksempelvis syntes, det var pinligt, at hendes egen mor lå topløs i 60’erne og 70’erne, har hun måske valgt det modsatte. Og nu ser vi så igen en generation, der reagerer på det, de er vokset op med.
Som en kvinde i begyndelsen af trediverne, der tilhører millennium-generationen, giver det pludselig bedre mening for mig. Jeg mindes ikke at have set min mor solbade topløs nogensinde. Måske er det derfor meget naturligt, at generationen efter mig, generation z der er født mellem 1997 og 2012, gør det modsatte end mig og mine topløse jævnaldrende.
Alligevel ærgrer det mig. Ikke kun fordi jeg nu risikerer at være den eneste med bare bryster på stranden, men fordi topløsheden for mig også handler om noget andet og større end solbrune bryster.
Det handler om, at almindelige kvindekroppe godt må fylde i det offentlige rum, og at de ikke behøver at være pakket ind for at være acceptable. Og hvis færre kvinder vælger at smide bikinitoppen, mister stranden også noget af det, den kan, når den er bedst: at minde os om, hvordan rigtige kroppe ser ud.
