I forgårs blev undersøgelsen SEXUS offentliggjort: Verdens største undersøgelse af seksualvaner, der inkluderer besvarelser fra 62.000 danskere mellem 15 og 89 år. Vi tager den lige igen: Den største videnskabelige sexundersøgelse NOGENSINDE er henover de senere år foretaget her, I Danmark, af danske forskere, med danske deltagere. Det er kæmpestort.
Som både dansker og sexolog er jeg glad og stolt, selvom jeg ikke selv er del af projektet. Danmark har i mange år prydet sig af at være foregangsland og pioner på det seksuelle felt og ikke altid helt fortjent. Nok var vi hurtige til at frigive p-pillen, aborten og billedpornoen i 1969, og danskerne er gennemsnitligt mere seksuelt tolerante end de fleste andre nationer. Men udover det, oplever jeg, at vi stadig i mange henseender har en seksualmoral præget af forældede normer og tanker om sex, der i høj grad er baseret på forestillinger og forventninger.
Med Sexus får vi fakta. Fakta kan drive myter i jorden. Den her undersøgelse er banebrydende, og den kan rent faktisk give os den frontløber-position i forhold til seksualitet, som vi i nogle sammenhænge er blevet tillagt længe.
Mars og Venus
Rapporten er på ca. 750 sider og rummer et hav af mere eller mindre opsigtsvækkende informationer. Allerede nu har mange bidt mærke i det afsnit, der handler om ‘rapporteret lyst’: For billedet, der tegnes, er, at mænd har større sexbehov end kvinder. For eksempel melder 33 procent af de deltagende mænd om daglig lyst, mens det samme kun gælder for 9 procent af kvinderne. Flere mænd end kvinder svarede desuden, at de synes sex i høj grad er vigtigt, ligesom undersøgelsen viser, at mænd generelt både onanerer mere, ser meget mere porno og føler sig mindre seksuelt tilfredse i deres faste relationer.
For nogle, for hvem de tal passer med deres egen oplevelse, vil det måske være en lettelse at få bekræftet, at det hænger sådan sammen for mange kønsfæller. For andre vil det være omvendt. Indenfor de første timer efter undersøgelsens offentliggørelse blev jeg for eksempel kontaktet af tre forskellige kvinder, der hver især var nedslåede over rapportens lystopgørelse. For hvis de fleste mænd vitterligt har så meget mere lyst til sex end deres kvindelige partnere, så var de selv aparte – og det er aldrig rart at føle sig ’alene’, hvis man i forvejen har en udfordring.
Dét er bagsiden ved at få fakta på bordet. Pludselig bliver det også meget tydeligt, hvem der skiller sig ud fra normen, og som de flokdyr vi er, bliver det en udsat position.
Fra mine samtaler med par og enkeltpersoner ved jeg, at det ikke kun er teenagere, der går med tanker om, om de nu er normale. Det er noget, der optager folk en del. Ikke at normen er specielt interessant. Det betyder jo bare det, som de fleste gør. Når det kommer til stykket, er det, folk i virkeligheden interesserer sig for at få at vide, om det, de har lyst til eller dyrker, er acceptabelt. Og svaret på det findes altså ikke i at undersøge, om mange eller få har det ligesådan.
Fakta danner ikke bare bro. Det kan også gøre det modsatte, til dels afhængigt af hvordan vi behandler og taler om de givne informationer. Af samme grund bliver jeg ærgerlig, når Politiken vælger en overskrift som: ‘Her er beviset: Seksuelt er mænd og kvinder fra hver sin planet’.
Helt ærlig. Sådan en rubrik er med til at grave grøften dybere, end den behøver være. Er der måske nogensinde nogen, der har sagt, at kønnene er ens på det punkt? Nej. Men vi er IKKE fra hver vores planet. Måske er tanken, at rubrikken skal være sjov, men det er nærmere en unødvendig, dramatiseret overdrivelse.
Dialog er vigtigere end fakta
Som undersøgelsens ene ankermand, professor Christian Graugaard, engang sagde til mig, da jeg interviewede ham om selvsamme: “Der kan være lige så store forskellige indenfor gruppen af henholdvis mænd og kvinder, som der er forskelle de to grupper imellem.”
Nok giver undersøgelsen informationer om mange aspekter, der tidligere ikke har været gjort op, men den er stadig ingen facitliste på hverken det gode eller det rigtige liv. Hvis du er i tvivl om, hvad vej du skal gå seksuelt, er svaret ikke i SEXUS, men i dig, sådan som det altid har været.
Så lad os ikke bruge undersøgelsens resultater som manual for noget som helst. Det statistiske materiale må heller ikke få os til at forfalde til generaliseringer, bare fordi vi nu har tal at bakke præferencer og tendenser op med.
Lad os bruge den til realitetstjek, sådan at vi hver gang, vi får impulsen til at reproducere en eller anden fordom om sex, tjekker, om det holder vand i virkeligheden. Lad os læse, undres og tale med hinanden om de forhold, som der nu kastes lys over. En undersøgelse som SEXUS kan være et kæmpe skridt i retning af at frigøre os fra falske forestillinger, åbne for en ny dialog om sex, og den kan måske endda føre til færre tabuer, større tolerance og valg- og handlefrihed. Hvis vi altså ikke hænger for meget fast i, hvad flertallet har prøvet, føler eller synes er en god idé.
Frisch M, Moseholm E, Andersson M, Andresen JB, Graugaard C. ‘Sex i Danmark’. Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018. Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019.
