– Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor det er et problem.
Sådan lyder det fra 33-årige Camilla Lærkesen, der til daglig arbejder som selvstændig kommunikationskonsulent. Hun kigger med bekymring på en tendens, der breder sig på arbejdsmarkedet.
Hjemmearbejde er på tilbagetog. Inden for det seneste halve år har Novo Nordisk og Mærsk tilbagerullet muligheden for at arbejde hjemmefra. De kræver nu fysisk fremmøde alle arbejdsugens fem dage. Andre store virksomheder som Joe & The Juice og Nykredit har ligeledes begrænset hjemmearbejde.
Det sker, selv om danskerne tilsyneladende er ret glade for at have en hjemmearbejdsdag i ny og næ. I 2024 var der 1,2 millioner danskere, der arbejdede hjemme mindst én dag om måneden, og i 2025 ligger tallet næsten lige så højt. Inden pandemien lå tallet nogenlunde stabilt på omkring 750.000. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Men ifølge Janne Skakon, der er arbejds- og organisationspsykolog og ekstern lektor ved Københavns Universitet, kan vi lige så godt vænne os til et arbejdsmarked med strengere krav til fysisk fremmøde.
– Der er en tydelig bevægelse i retning af færre hjemmearbejdsdage. Det er psykologisk krævende at lede på afstand, og tilbagerulningen kan være et forsøg på at gøre ledelsesopgaven mere håndterbar, siger hun.
Potentielt stigmatiserende
Ud fra et ledelsesperspektiv kan Janne Skakon sagtens forstå, hvorfor det er attraktivt at få medarbejderne tilbage på kontoret fuld tid. Men det er dog ikke bare sådan lige at hive ansatte ud af en arbejdsform, de har vænnet sig til og sandsynligvis er glade for.
– Når hjemmearbejde fjernes, kan medarbejderne opleve en følelse af at miste autonomi og fleksibilitet. Det kan betyde, at de mister energi, og at deres work-life balance vakler. Det rammer især forældre, medarbejdere med lang transporttid og dem, der har brug for mere ro eller fleksibilitet. Det er jo ikke alle, der stortrives i et åbent kontormiljø, siger hun.
Sådan én er Camilla Lærkesen. Hun er alenemor til en 2-årig og selverklæret introvert, hvilket er en dårlig kombination, hvis man skal kunne møde fysisk ind på arbejde fem dage om ugen. Hun “taler de introvertes sag” og oplever, at netop arbejdsmiljø er noget, der fylder meget.
– Det spørgsmål, jeg får alleroftest fra introverte, er, hvordan de skal overbevise deres leder om, at de gerne vil arbejde mere hjemmefra. Og det er så frustrerende, for jeg kan jo ikke gøre noget ved det, siger hun.
Begrundelserne for tilbagerulning af hjemmearbejde kredser typisk om argumenter om øget effektivitet, stærkere virksomhedskultur og samarbejde. Og det giver god mening, siger Janne Skakon, der fortæller, at mange ledere har oplevet hybridarbejde som krævende og uoverskueligt.
Dog ser mange ledere nok også en mulighed for at gå tilbage til en model, som de kender og er tryg ved – og ikke mindst er meget mere håndterbar for dem, siger hun.
Men når det kommer til effektivitet, er det ikke nødvendigvis den bedste beslutning. For her overrasker hjemmearbejde typisk positivt.
– Hjemmearbejde giver mange medarbejdere ro og bedre mulighed for fordybelse. Det øger ofte både trivsel og produktivitet, fordi medarbejderne kan tilpasse arbejdsdagen til deres liv og opgaver, siger hun.
I et tillidsfuldt samfund som det danske kan fjernelsen af hjemmearbejdsdage også meget let tolkes som et udtryk for mistillid, der kan svække ens motivation for arbejdet. Hun fortæller, at det også er en reel risiko, at de, der har brug for at arbejde hjemmefra, bliver anset som nogle med særlige behov.
– Når fleksibilitet bliver undtagelsen i stedet for normen, kan medarbejdere med behov for hjemmearbejde blive set som mindre robuste eller mindre engagerede. Det er både urimeligt og potentielt stigmatiserende, siger hun.
Tab af kultur
For Camilla Lærksen er der dog ikke rigtig nogle gode argumenter at komme med, når det kommer til at fjerne muligheden for hjemmearbejde. Hun synes ikke, at 2-3 hjemmearbejdsdage om ugen er meget at bede om og mener ikke, at man behøver frygte et tab af kultur på arbejdspladsen.
– Jeg har været sammen med min kæreste i syv år, og vi bor ikke sammen, ses ikke hver dag og har det helt fint. Så jeg tænker egentlig godt, at min kollega og jeg kan have et fællesskab uden at se hinanden hver eneste dag. Selvfølgelig kan man det, siger hun.
For introverte som hende er det helt essentielt, at der findes et alternativ til storrumskontoret. Det går ud over hendes mentale velvære og arbejdsindsats, når hun tvinges til at arbejde i et miljø, der ikke passer til hende.
– Jeg kan ikke lave komplekse opgaver, når der vælter mennesker rundt omkring mig, laver kaffe og snakker. Det er virkeligheden for mange. Og ja, nogen vil sikkert sige, at der jo findes mutebokse og mødelokaler til sådan nogle som os. Men hvorfor skal jeg møde ind for at barrikadere mig selv inde i en muteboks?
At kræve fysisk fremmøde hver dag vil betyde, at introverte som hende “brænder sammen”, siger hun, fordi de bliver overstimulerede.
– Vi kan ikke koncentrere os otte timer i streg i et storrumskontor, så for at få en pause går vi ud og tømmer opvaskemaskinen eller rydder op efter møder, siger hun og fortsætter:
– Problemet er bare, at der ikke er nogen belønning eller forfremmelse i den slags arbejde, og det betyder, at vi kommer bagud med vores egentlige opgaver. Så sidder vi om aftenen og indhenter arbejdet, så folk ikke opdager, at vi er bagud.
