De grønne vogne – ja Pantone-freaks ville sige jadegrønne – ruller ind på Herlev Syd i et tøffende tempo. Selvom vognsættets topfart er 70 km/t, så er gennemsnitshastigheden på strækningen 30 km/t. Foruden mig selv er der én anden på perronen, Stephen hedder han, og han er på vej ud på sin anden letbanetur nogensinde. Den første tur fandt sted to timer tidligere i dag, da han afleverede sin bil til mekaniker i Gladsaxe. Nu skal den hentes, og Stephen behøver aldrig tage letbanen igen.
Det er en formiddag i august, og varmen bager på den øde perron. Foruden et lille skur og en bænk på hver side af skinnerne er den metalhegnsindrammede perron bar. Da letbanen ruller ind, giver jeg åbenknappen en albue og dørene slår op med en hurtig biplyd. En kølig brise fra vognens nye og endnu velfungerende airconditionanlæg rammer mig på kinderne. Det moderne bytog er semifyldt, og der er rigeligt med matgrå sæder, jeg kan slå mig ned på. Indretningen er meget nedtonet, og grålige nuancer dominerer farvepaletten på banens inderside.
Egentlig åbnede den første del af den københavnske letbane den 26. oktober 2025, men lørdag den 22. august åbnede den i fuld længde. Den kører nu mellem Ishøj og Lundtofte, en strækning på 28 kilometer med 29 stationer. Den har kostet 9,6 milliarder, og formålet er ifølge Gladsaxes borgmester, Serdal Benli, at den vil binde folk tættere sammen på tværs af hovedstaden. Der har været rig mulighed for glæde sig siden 2013, hvor det blev besluttet, at København skulle indhegnes af en moderne serbisk sporvogn. Men faktisk har letbanen fået etableret en form for omvendt fanskare. Rasmus Jarlov har kaldt den sit største mareridt i politik, og professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet, Mogens Fosgerau, har kaldt den en exceptionel dårlig investering.
– Selv hvis man fik letbanen gratis, ville man ikke have lyst til at sige ja til projektet, han sagt til DR.
Derfor er det store spørgsmål er selvfølgelig: Er den virkelig pengene værd?
Vi har prøvekørt banens nyeste del, der rummer 17 stop fra Herlev Syd til Lundtofte.
Vi starter med et stop på Gladsaxe Rådhus for at se, om byen har ondt i håret efter den store åbningsfest, som fandt sted i lørdags. Her beværtede Gladsaxe Kommune om en fest for 2,32 millioner kroner.
Selvom både Tessa, Peter Sommer, Sofie 1998, Ankerstjerne og Sanne Salomonsen optrådte som optakt til jomfruturen, var stemingen lidt lunken på dagen. Borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune, Sofia Osmani (C), ville ikke klippe snoren, fordi hun i sin tid stemte imod banen. Hun synes, at den er for dyr og ufleksibel.
Det hører også med til historien om den nye letbane, at den gik i stå fem gange i løbet af de første seks dage, og torsdag morgen kolliderede den uheldigvis med en bil i Buddinge.
Her foran den røde murstensbygning, der udgør Gladsaxes magtcenter, står der i dag stadig Godik-toiletter og grå plastik-pissoir, hvis indtørrede urinstænk glinser i formiddagssolen.
Tilbage i selve vogntoget kan man ikke undgå at hæfte sig ved de mange skærme, der med lilla baggrund og blomstret grafik er dedikeret til at reklamere for de indkøbsmuligheder, man kan blive fragtet til, hvis man stiger ombord. Lige over for Gladsaxe Rådhus ligger Buddinge Centeret, der er et mindre center, som modsat større centre som Ishøj Bymidte og Lyngby Storcenter ikke umiddelbart har fået shoutout på reklameskærmene.
Her står Kristian og Johnny, der begge stiller sig tvivlende over for letbanens relevans både, hvad angår økonomi og den infrastrukturelle nødvendighed
– Man kan jo bare tage bussen, siger Kristian.
De fortæller dog, at letbanen kan betyde bedre adgang til Lyngby Storcenter, der ifølge dem er markant federe end Rødovre Centrum.
Det lader til, at letbanen puster til en Lyngby/Rødovre shopping-beef, jeg ikke kendte til.
Da letbanen lægger fra kaj i Lyngby, og jeg med ryggen mod kørselsretning kigger på Lyngbys stolthed, der forsvinder i forbifarten, stiller jeg mig selv spørgsmålet: Er letbanen en trussel mod Rødovre Centrums eksistens?
Er det disse tanker, Region Hovedstaden og de 11 medfinansierende kommuner, gerne vil have, at man har i den nye letbane?
På det meste af den 28 kilometer lange tur er letbaneskinnerne placeret i midten af vejen. Ring 3 danner altså den sceniske ramme om turen, og udsigten er efter min mening ikke noget at skrive hjem om. Desto tættere man komme på Lundtofte desto mere frodigt bliver landskabet, og det er således mod rutens slutning, den kysser muligheden for et margueritstempel.
Men lad mig være ærlig, den har ikke noget på Kystbanen. For mit eget vedkommende var turen eksotisk, fordi Vestegnen hører til en del af hovedstaden, jeg aldrig har besøgt, men da jeg tager turen hjem, er pusten gået af landskabsballonen, og det er som at se en genudsendelse på flowfjernsyn.
Vi står af ved Akademivej DTU, der er fjerdesidste stop, i håbet om at møde unge mennesker, der har set frem til letbanens lancering. Selvom banen kører hvert femte minut i hverdagene, og der kan være 260 mennesker i et vognsæt, går der lang tid, før vi møder et levende væsen på perronen. Rundt omkring er der fuld gang i det tekniske universitets rusuge, og nervøse unge mennesker går rundt i flok efter en tutor, der holder et skilt, der til forveksling ligner det, turistguider holder i vejret på Kongens Nytorv.
Vi fanger en fyr ved navn Dima. Han er ansat på DTU og er med banen for første gang. Egentlig havde han planlagt første tur dagen før, men der var den elektriske kortege så forsinket, at han måtte ty til andre transportmidler. Tillidsbruddet til trods, planlægger han at bruge letbanen som sit nye hverdagstransportmiddel til arbejdspladsen.
Danmarks Tekniske Universitet er blandt de sidste stop inden turen slutter i Lundtofte. Vi er nået til det punkt på ruten, hvor vognene er hundrede procent affolkede. I takt med landskabet bliver frodigere, bliver vognene mere tomme. Letbanen har faktisk også nedjusteret forventningerne til passagertallet fra 43.000 til 12.000 daglige passagerer, og det kan mærkes.
I forhold til den aarhusianske letbane og den odenseanske kunne hovedstadens letbane ikke feje benene væk under mig. Nok er det et frisk pust, at den er jadegrøn udvendig, men indvendig er den lige så gråmeleret som et parcelhus i provinsen. I Odense er banen for eksempel udstyret med frække røde sæder.
I Danmarks anden og tredjestørste by udgør letbanen en kritisk infrastruktur, idet ingen af de to byer er udstyret med metro eller S-tog. Hvad angår hovedstaden, må man anfægte om det overhovedet er hovedstadens letbane? Den kører ikke i Københavns Kommune, men rundt om. Vestegnsbanen er en titel, der fint vil kunne bære vognsættet gennem de 28 kilometer.
Ingen skam at kalde en spade for en spade.
Og prisen? Den er i den høje ende. 9,6 milliarder for 28 kilometer. Det får altså kvadratmeterprisen på det københavnske boligmarked til at blegne. Til sammenligning kostede den aarhusianske letbane 4,3 milliarder, for 110 kilometer, hvoraf en del er med havudsigt. Hvad kan jeg sige. Man får mere for pengene i Jylland.
