Har du gået nok skridt i dag? Har du sovet godt?
Hvis du ikke kender til tallene, kunne du lige så godt svare ja som nej. Men nu, hvor du gør, er det formentligt et nej.
Og det kan jo godt være lidt frustrerende – eller ligefrem stressende.
Med teknologiens mangeartede muligheder er vores sundhedsdata blevet gjort til allemandseje. I hvert fald hvis man har investeret i såkaldte wearables – ure, armbånd eller ringe.
Traditionelt er store datasæt fra self-tracking blevet brugt af professionelle sportsatleter til at kunne optimere deres præstationer. Nu er tendensen sivet ned til helt almindelige danskere, der går op i longevity og tracker deres søvn, skridt, stressniveau, puls. På livet løs.
Fire ud af ti danskere har indenfor de seneste tre år tracket deres sundhedsdata. Det viser en ny undersøgelse som YouGov har lavet for Gjensidige.
Tallene viser, at over hver tredje dansker tracker skridt, mens knap hver fjerde tracker træning eller puls.
29-årige Caroline Linde er én af dem, og hun har ikke set sig tilbage siden træningsuret kom rundt om håndleddet for første gang. Hun har haft et Garmin-sportsur i tre år og har det på 24/7.
– Jeg kan kun finde på at tage det af engang i mellem, hvis jeg er i bad. Ikke fordi det ikke kan tåle vand, men fordi jeg tænker, det måske er godt med lidt luft under håndleddet.
Én af de ting, Caroline Linde bruger sit ur til, er at konkurrere med sig selv.
– Der går sport i den for mig, selvom det jo kun er en konkurrence med mig selv. Men jeg synes, det er sjovt at se, hvor høj en score jeg kan komme op på.
Sportsuret er også blevet til en forlængelse af 25-årige Juliane Pinholts højre arm. For hende har tanken om at tage det af ikke engang strejfet hende.
– Jeg har haft mit på i halvandet år nu, og siden jeg fik det, har jeg haft det på konstant. Man kan jo sagtens tage det af og på, det har jeg bare slet ikke overvejet. Nu er den blevet en integreret del af mig, fortæller hun.
Juliane bruger særligt sit ur til at holde skarpt øje med sit pace under en løbetur. Men inden hun selv fik et ur, syntes hun egentlig, at de var en smule kiksede at gå rundt med.
– Jeg kan huske, at inden jeg fik uret synes jeg, at de både så mega grimme ud, og at det meget var en bestemt type, der gik rundt med et Garmin-ur. Men så fik hele min familie sådan et ur, og så skulle jeg også have et. Nu hvor jeg har et, vil jeg gerne identificere mig med den type.
LÆS OGSÅ:
Ifølge både Juliane Pinholt og Caroline Linde er der en helt særlig identitetsmarkør knyttet til sådan et træningsur. Det giver social status og udstråler, at man tager sin træning seriøst på et andet niveau end blot “hygge”.
– Man lægger jo mærke til dem, der render rundt med sådan et ur. Stereotypen på folk, der har sådan et ur, udstråler jo, at man er meget aktiv, fortæller Caroline Linde.
De nævner desuden begge, at de om sommeren tydeligt kan se, hvem der render rundt med en tanline fra deres træningsur, hvilket for dem vidner om en stor sundhedskapital.
– En ur-tanline er jo for eksempel kæmpe meget en ting om sommeren . Med sådan et ur signalerer man, at man går op i sin træning lidt mere end bare som noget hygge. Nogen, der aktivt går op i træning, og er en del af deres dagligdag, fortæller Juliane Pinholt.
En usikker sandhed
At flere danskere er begyndt at gå op i deres sundhed er unægteligt positivt. Men omvendt kan den konstante eksponering for, hvornår man har gjort det “godt nok” også give lidt tracking-stress og en følelse af behov for kontrol.
Den slagside genkender både Caroline Linde og Juliane Pinholt.
De måler nemlig, hvordan deres nattesøvn har været, og det er det første, de tjekker, når de slår øjnene op.
Selvom de måske tror, de har fået otte timers god søvn, kan de blive frustrerede, når de ser, at tallene på deres ur viser noget andet.
– Jeg ved jo godt, at det kun er et cirka-tal, men alligevel sætter jeg al min lid til den. Hvis jeg nu for eksempel gik i seng, så jeg kunne få otte timers søvn, men mit ur omvendt fortæller mig, at jeg har været vågen fire gange i nat, så kan jeg godt blive stresset over, at jeg måske ikke har sovet helt nok alligevel, fortæller Caroline Linde.
Hun oplever også tit et pres, selvom hun faktisk har været aktiv.
– Hvis jeg for eksempel har en dag, hvor jeg svømme- og cykeltræner, så får jeg jo næsten ikke gået nogen skridt på en hel dag. Til trods for at jeg har været så aktiv, så kan jeg godt stresse over, at jeg ikke har gået ”nok” skridt, fortæller hun.
Mette Glad som er fagchef for Sundhed i Gjensidige, understreger, at dataen altid vil være forbundet med en vis grad af usikkerhed.
– Det er vigtigt, at vi i sidste ende altid lytter til kroppens egne signaler. Derudover er det også vigtigt at huske, at et dårligt søvntal eller en dag med få skridt ikke betyder, at man er usund. Tværtimod, betyder det bare, at livet går op og ned, som det skal, fortæller Mette Glad.
Caroline Linde fortæller, at hun ikke kan undgå at få en tilfredstillende følelse i kroppen, når hun opnår de anbefalede tal fra sit træningsur.
– For mig handler det også om at kunne spejle sig konkret i de tal, der nu står om min sundhed. Man har jo en idealiseret idé om, at hvis jeg får sovet de der otte timer, så springer jeg bare ud af sengen og er topklar til at erobre verden, men det gør jeg jo i ni ud ti af tilfældene ikke, fortæller hun.
Også Juliane Pinholt bruger sin morgenrapport til at spore sig ind på, hvordan det står til med hendes fysiske tilstand. Men også hun mærker tit en uoverenstemmelse mellem det, der står på tallene og det, hun føler.
– En ting er at læse sin morgenrapport, og en anden ting er bare at mærke, hvordan man har det. Hvis den siger, at jeg har sovet godt, men jeg stadig er træt, så er jeg jo stadig træt. Det er jo ikke, fordi jeg så lige pludselig bliver megafrisk, fortæller hun
Fordelens ulemper
Mette Glad nævner også, at det er vigtigt ikke at kigge på tallene isoleret set.
Undersøgelsen viser, at vi tracker rigtig meget og endda flere ting på samme tid. Det er derfor vigtigt at bruge dataen som et værktøj og ikke som en facitliste.
– Hvis man begynder at koble sin selvfølelse eller sin sundhed op på daglige tal for skridt, søvn eller kalorieforbrænding, kan det skabe pres og i værste fald en følelse af at fejle, hvis tallene ikke ser ud, som man havde håbet, siger hun
For Caroline Linde er det ikke så nemt ikke at blive påvirket af tallene på uret, selvom hun sagtens logisk kan reflektere over, hvorfor de måske ser ud som de gør
– På mange måder kan det skabe alle mulige stresselementer for mig. Vi lever i et forbedrings- og optimeringssamfund, og jeg kan ikke undgå selv at blive fanget af det. Men det er jo en fin balance mellem, hvornår det bliver for meget, og hvornår vi egentligt bare er begyndt at tage vores sundhed mere seriøst.
