Der er sket noget med vores lyst til at giftes. Antallet af førstegangsvielser er i hvert fald steget de seneste ti år, særligt blandt personer over 60 år.
Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik. Her fremgår det, at knap 51.000 par blev viet for første gang i 2025, hvilket er en stigning på 20 procent siden 2015.
Og her er der særligt én gruppe, der skiller sig ud: De 60+-årige. Ifølge undersøgelsen havde 35 procent af de 60-årige og derover, som blev viet, ikke været gift før. I 2015 gjaldt det kun 22 procent.
Det ligner lidt en renæssance for ægteskabet. Men ifølge Brian Arly Jacobsen, lektor ved institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, skal stigningen ikke forstås som en tilbagevenden til gamle familieformer.
– I dag er det i mindre grad en nødvendig social og økonomisk institution og i højere grad et aktivt tilvalg. Mange par lever i stabile forhold i årevis uden at være gift, og når de så vælger at gifte sig, er det ofte som en symbolsk markering – en fejring af relationen snarere end en forudsætning for den.
Men hvis ægteskabet ikke længere er en nødvendighed, hvad er det så, der får flere til alligevel at sige ja til hinanden?
– Fordi ægteskabet har bevæget sig fra at være en norm til at være en mulighed, betyder det, at det kan få en ny attraktivitet: Netop fordi det ikke længere er obligatorisk, får det karakter af en bevidst forpligtelse og et identitetsvalg.
Præst: Vi kan styre
Brian Arly Jacobsen fortæller desuden også, at udviklingen også hænger sammen med, at ægteskabet i dag i højere grad er løsrevet fra stærke religiøse normer. Vielsen kan være kirkelig eller borgerlig, traditionel eller minimalistisk.
– Det betyder, at det kan bruges fleksibelt, og dermed tilpasses meget forskellige livsformer og livsfaser.
Men friheden forklarer ikke det hele, mener sognepræst Michael Brautsch, som mange af os sikkert kender fra ‘Gift ved første blik’. Han har været præst i næsten 25 år og har selv bemærket stigningen i vielser. Ifølge ham handler udviklingen ikke kun om individualisering, men også om en bevægelse i retning af noget mere traditionsbundet.
– Der er så mange ting, du ikke kan stole på mere, siger Michael Brautsch og nævner både klimakrise og geopolitisk uro.
– Jeg kan ikke styre vejret. Jeg kan ikke styre Ruslands aggression. Men er der noget, jeg kan styre, så er det min lille nære verden.
Et nyt kapitel
Ifølge Jacobsen peger den markante stigning blandt personer over 60 år også på en anden bevægelse.
– Mange danskere lever længere og sundere liv, og nye parforhold kan etableres sent i livet, efter skilsmisse eller partners død.
Der er oplagte juridiske og økonomiske fordele ved et ægteskab, såsom arv, pension og rettigheder. Men ifølge Jacobsen, er der også en symbolsk dimension.
– For nogle kan ægteskabet være en måde at give et nyt livskapitel formel og offentlig anerkendelse.
Den symbolske og højtidelige dimension genkender sognepræst Michael Brautsch fra sit arbejde i kirken.
– Jeg tror, man gerne vil gøre noget lidt mere højtideligt. Ægteskabet er jo en gammel institution, og det er en måde at sætte en tydelig ramme om det, man har sammen. Og samtidig er det heller ikke så farligt, som det var i 50’erne at blive gift, siger han.
Ægteskabet er måske ikke længere en nødvendighed. Men netop derfor kan det, paradoksalt nok, føles mere nødvendigt.
