Syv timer. Det er så lang tid, at en 20-årig kvindelig studerende ifølge sin egen beskrivelse blev udsat for gruppevoldtægt af syv mandlige medstuderende på Cornell University en efterårsnat i 2024.
Selvom kvinden dengang anmeldte overgrebet til universitetets eget politi, valgte anklagemyndigheden ikke at rejse tiltale – i stedet førte anmeldelsen til en lukning af studenterforeningen Chi Phi, som mændene angiveligt var en del af, samt bortvisning af to ud af de syv mænd.
Nu har kvinden, der går under pseudonymet Jane Doe, sagsøgt både mændene og universitetet – og sagen har sat gang i en ny debat om mænds ansvar for hinandens adfærd.
Kenneth Reinicke, der er lektor og ph.d. i mandeforskning ved Roskilde Universitet, har fulgt sagen, og han har især hæftet sig ved dens sociale dimension. Det fortæller han i et skriftligt svar.
– Det interessante er ikke kun, hvad de mænd, der er anklaget, har gjort, men også hvad der foregår i det mandlige fællesskab omkring dem. Hvad ser venner og kammerater? Hvad accepterer de? Hvornår griber de ind, og hvornår forholder de sig tavse?
– Det er interessant, fordi #MeToo dermed ikke kun bliver et spørgsmål om forholdet mellem den mand, der overskrider en grænse, og den kvinde, der udsættes for det. Det bliver også et spørgsmål om de fællesskaber, som mænd indgår i, og hvilket ansvar man har for hinandens adfærd.
I kvindens 101 sider lange sagsfremstilling fremgår det af et screenshot fra broderskabets Snapchat-gruppechat, at en række mænd tilsyneladende kendte til hændelsen, mens den stod på.
– Gratis fisse, lyder det i en af beskederne.
– Man kan bare gå ind og hive den frem, skriver en anden.
Sagen, der i flere medier er blevet kaldt “den næste bølge af #MeToo”, har skabt stor debat i USA – ikke mindst på sociale medier, hvor flere kvinder har delt videoer under hashtagget #IamJaneDoe. I videoerne siger de, at de også hedder Jane Doe i et forsøg på at modvirke en afsløring af hendes identitet. Samtidig fortæller flere af kvinderne om deres egne oplevelser med seksuelle overgreb.
Ifølge en undersøgelse fra Cornell University har 35 procent af de kvindelige bachelorstuderende oplevet seksuelle overgreb i løbet af deres studietid, skriver DR blandt andet.
Sagen er ifølge Kenneth Reinicke opsigtsvækkende, fordi den peger på tre forskellige niveauer af ansvar.
Det første handler om de konkrete og meget alvorlige anklager.
Det andet handler om fællesskabet omkring de involverede mænd: Kan bestemte mandefællesskaber være med til at normalisere, bagatellisere eller undlade at reagere på grænseoverskridende adfærd?
Og det tredje handler om institutionernes ansvar: Hvad gør et universitet, en arbejdsplads eller en anden organisation, når den får kendskab til den slags?
– Det er især det andet niveau, jeg synes er interessant i et køns- og maskulinitetsperspektiv. Vi har måske været meget optagede af at skelne mellem “gode mænd” og “dårlige mænd”. Men der findes en stor gruppe imellem de to positioner: mænd, som ikke selv krænker, men som ser eller hører ting i deres omgangskreds. Hvad gør de?
Det perspektiv føjer endnu et lag til den #MeToo-debat, der i sin første store danske og internationale gennemslagskraft især gav kvinder mulighed for at fortælle om seksuel chikane og krænkelser, som tidligere var blevet individualiseret, fortiet eller bagatelliseret, fortæller han.
– Kvinder brød tavsheden, og det blev tydeligt, at der ikke bare var tale om enkelte hændelser, men om nogle bredere kulturelle og institutionelle problemer.
– Jeg ville dog være lidt forsigtig med allerede nu at kalde Cornell-sagen “den næste bølge af #MeToo”. En ny bølge kræver mere end én meget omtalt sag. Men den kan måske være udtryk for en interessant udvikling i #MeToo-samtalen: #MeToo begyndte med, at kvinder brød tavsheden. En mulig næste fase kan være, at mænd bryder tavsheden over for andre mænd.
Tendensen, hvor mænd taler højt om deres eget og andre mænds ansvar, findes også i Danmark. Blandt andre har influenceren Mathias Cordua i forbindelse med sagen opfordret sine mandlige følgere til at “kigge i spejlet”.
Ifølge Kenneth Reinicke er det en interessant udvikling, når mandlige influencere nu opfordrer andre mænd til at tage ansvar i deres egne fællesskaber. Seksuel chikane og krænkelser foregår ikke nødvendigvis i et socialt vakuum, fortæller han.
– Mænd kan have en særlig mulighed for at påvirke andre mænd. Nogle gange kan en bemærkning fra en god ven have større betydning end endnu en kampagne om, hvordan man bør opføre sig.
– Men det er heller ikke nødvendigvis nemt. Man kan godt være imod seksuelle krænkelser i princippet og samtidig have svært ved konkret at konfrontere en ven. Man risikerer at blive opfattet som humorforladt, illoyal eller som den, der ødelægger stemningen. Derfor handler det også om de normer, der eksisterer i mandlige fællesskaber.
Derfor håber Kenneth Reinicke først og fremmest, at fremtidig forebyggelse ikke kun handler om at lære potentielle ofre at sige fra eller om at sanktionere personer, når noget allerede er sket.
Det handler også om at skabe fællesskaber, hvor mænd reagerer på andre mænds adfærd, mener han.
– Hvis en mand fortæller en sexistisk historie, deler et krænkende billede, taler nedladende om kvinder eller behandler en kvinde på en måde, som tydeligvis overskrider hendes grænser, har venner og kammerater mulighed for at markere, at det ikke er acceptabelt. Og det behøver ikke altid være en stor moralsk konfrontation. Det kan også være den relativt enkle markering: “Det der er faktisk ikke i orden.”
Samtidig skal man passe på med ikke at gøre det til endnu et rent individuelt moralsk projekt, hvor løsningen bare bliver, at den enkelte mand “skal tage sig sammen og være modig”, mener han.
– Der er også et institutionelt ansvar. Arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, foreninger og andre organisationer skal skabe kulturer, hvor det er legitimt at sige fra, og hvor mennesker, der gør det, bliver understøttet.
– For mig er den bredere læring derfor, at #MeToo ikke kun handler om kvinder, der siger fra over for mænd. Det handler også om mænd, der siger fra over for mænd – og om institutioner, der gør det muligt at gøre det.
