Vi har vænnet os til fred og i årtier skruet ned for værnepligt, kaserne og forsvar. Men det hører fredstid til at være blåøjet pacifist og sige nej til krig. Lige nu har en lille prut på Europakortet som Danmark brug for at være i klub med de store. Enhedslisten bløder da også stemmer efter deres forvirrende udmeldinger om tilslutning til NATO, og hvorvidt Danmark skal sende våben til ukrainerne.
Meget symptomatisk så består Enhedslistens verdensfjerne 8. marts-bidrag i år af en ‘feministisk meme-workshop’, hvor man med kaffe og croissanter inviterer til digital aktivisme i form af ‘feministiske memes til en fælles meme-bank, så du har memes, der passer til enhver lejlighed’. Deltagerne skal medbringe laptop og spydig humor. Det lyder som noget, Kristen Birgit kunne have fundet på som en parodi på den kreative klasse …
I dag er det Kvindernes Internationale Kampdag, en historisk dag, der herhjemme ofte bliver brugt til kønsdebat, fest og masser af kvindelige stemmer i spalterne. Men i år bliver 8. marts nok noget mere afdæmpet, da det er de færreste, der føler stærkt for kønsneutrale toiletter, kropsidealer eller behovet for flere kvindelige vejnavne, når ukrainske medsøstre må kysse deres sønner, mænd og fædre farvel, fordi de på grund af deres køn skal forsvare landet mod aggressoren Rusland. Det er tankevækkende, at vi i vores moderne samfund går tilbage til, at kvinderne flygter med familiens fremtid, børnene, mens mændene bliver tilbage og kæmper en benhård og blodig kamp. Det er forståeligt, men hjerteskærende.
Truslen fra Rusland er reel, og med masser af dårligt nyt fra Østfronten minder det lidt om 1980’ernes kolde krig – den ugentlige test af sirenerne og os børn, der legede ‘russerne kommer’.
Vi skal snart stemme om at afskaffe forsvarsforbeholdet i EU, og budgettet til Forsvaret bliver øget over det næste årti. Det sidste var vi meget imod, da USA’s daværende præsident Donald Trump forsøgte at presse et krav på to procent af BNP igennem til NATO-medlemslandene for et par år siden, men i dag er en ny virkelighed.
Og så er der værnepligten. Jeg har i mange år haft et fast modsvar til folk, der spurgte, om ikke den hjemlige uligestillede værnepligt var et emne for en stridslysten feministisk debattør som mig at kæmpe for. Mit faste svar har lydt: Som feminist vil jeg hellere afskaffe værnepligten helt, og så i øvrigt lade være med at deltage i verdens magtfulde mænds mange krige.
Det svar virker naturligvis arrogant i lyset af de seneste ugers rædsel i Ukraine, hvor vi alle er vågnet op til en ny, utryg verdensorden. Fra den fælles fjende Corona til et nyt iskoldt krig-scenarie.
Herhjemme er det kun unge mænd på 18 år, der kan tvinges til værnepligt. Den moderne værnepligt kaldes i øvrigt helt newspeak-agtigt for ”en værnepligtuddannelse” og er kun fire måneders basisuddannelse som soldat på en kaserne. Du får løn (8.164,09 kr/måneden) og kostpenge, og det beskrives lidt som en slags højskoleophold med fokus på kammerater for livet, førstehjælpskursus, fysiske udfordringer og brandbekæmpelse.
Igennem flere år er en del kaserner lukket og solgt fra, og antallet af værnepligtige er faldet. 99 procent af de værnepligtige melder sig frivilligt, og størstedelen forlader militæret for altid bagefter, og der har derfor længe været en debat om, hvorvidt man bør spare penge og tid ved helt at afskaffe værnepligten og kun have et professionelt beredskab. Altså mennesker, der har valgt og forpligtet sig på militæret.
Et argument mod det er, at militæret i USA især tiltrækker fattige familiers unge med et tiltrængt tilbud om uddannelse, arbejde og pension. I et velfærdssamfund som Danmark, hvor vi har SU og gratis uddannelse, er det dog svært at forestille sig en lignende ”kanonføde af underklassens børn”, men det er altid værd at inddrage klasseaspektet i overvejelserne.
Kønsdiskriminerende
Men det står uden for enhver diskussion, at den danske værnepligt er kønsdiskriminerende. Det er gammeldags og uacceptabelt, at kun halvdelen af vores lands befolkning tvinges til session. Det må være alle eller ingen i et ligestillet land, en tilfældighed som køn kan ikke være udslagsgivende.
Hvis vi nu leger med tanken om at opkvalificere værnepligten og inkludere kvinder for at få hele talentmassen i spil, kan man overveje at lave værnepligten om til en slags social værnepligt for alle unge af alle køn.
En ligestillet, social værnepligt kan dække over mange ting, en form for samfundstjeneste eller oplæring i samfundet af unge mennesker med opgaver inden for det sociale område. Og måske en form for screening af de der har talent for en videre soldaterkarriere. Og selvfølgelig skal kaserne indrette alt fra sove- og toiletforhold til adfærd og samværd så kvinderne også kan være der på en meningsfuld måde uden sexisme eller diskrimination.
Dette års 8. marts-kampdag står i skyggen af Ukraine. Vi står med den smertefulde erkendelse, at demokratier kan dø. At en ung generations håb kan slukkes. At børns barndom kan stjæles. At mænd helt uden militær erfaring må forsvare deres land, fordi de ellers ingen fremtid har.
Det bedste, vi kan gøre her i det høje nord, er at tilslutte os det fælles beredskab mod vanvidspersoner som Putin og ellers tage os af de kvinder og børn, som flygter ud af deres hjemland. Og så må vi igen forberede os på et nyt, delt Europa og lære at forsvare os selv.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
