Har du stadig abstinenser i kølvandet på, at ‘Succession’ sluttede sidste år, så er ‘Industry’ dit nye fix. Efter at have ligget og ulmet lidt i periferien af det mesterlige familieintrigedrama, er der nu fri plads til den intense finansserie.
Omdrejningspunktet er en gruppe finansmæglere, der arbejder i London. I de to første sæsoner har vi fulgt de nyuddannede finansfolk i deres hverdag hos den prestigefulde investeringsbank ’Pierpont & Co.’.
Finansverden er, som fans af Oliver Stone-filmen ‘Wall Street’ (1987) vil huske, et nådesløst rock’n’roll-miljø, hvor der knokles på livet løs og ditto festes for at koble af.
Tredje sæson lægger netop ud med et party.
Rigmandsdatteren Yasmin (Marisa Abel) er på ferie under sydlige himmelstrøg, men det går selvsagt ikke stille af sig. Hun er på sin fars, finansmanden Charles’ (Adam Levy) båd, hvor julen er faldet tidligt, og coken ligger i store bunker over det hele.
Da hun på et tidspunkt har brug for en lille pause og går ned på sit værelse, finder hun bådens gravide servitrice siddende på sin fars hoved, mens de er i gang med at give hinanden gensidig oral nydelse.
Så er tonen ligesom sat for, hvor eksplicit ‘Industry’ kan være. Og serieskaberne Mickey Down og Konrad Kay er bestemt ikke blege for at vise bagsiden af den vulgære livsstil.
Et lille tidsspring på seks måneder, og vi er tilbage i London, hvor Yasmin er jaget vildt af paparazzier og diverse nederdrægtige tabloide publikationer. Faren har nemlig begået underslæb og er stukket af, så nu står hun tilbage med lorten.
Vejen tilbage til succes lurer dog muligvis lige rundt om hjørnet med det miljøvenlige energifirma ’Liumi’ og dets chef, Henry Muck (Kit Harington). Som med alt andet i ‘Industry’ er det dog ikke lige så simpelt, som det ser ud.
‘Succession’ på Coke
De to første afsnit af tredje sæson er uhørt intense. Dem, der savnede den frenetiske stemning i seneste sæson af ‘The Bear’, får helt klart stillet deres sult for adrenalin og stress her.
For der er naturligvis kaos i forbindelse med børsnoteringen af ’Liumi’, hvor alt går galt, og alle hos ’Pierpont & Co.’ er nødt til at gøre alt og mere til for at sikre sig, at begge firmaer ikke lider katastrofale tab.
Andetsteds forsøger Harper (Myha’la) efter at have forladt ’Pierpont’ at få karrieren på gled hos firmaet ’FutureDawn’. Et ikke helt harmonisk match med chefen, der mest af alt behandler hende som en assistent, giver stof til eftertanke om, hvorvidt hun overhovedet er det rigtige sted.
Det varer dog kun lige til, at den nyankomne porteføljemanager Petra (Sarah Goldberg) får øjnene op for Harpers fornemme intuition for finans.
Den slags små alliancer og udviklinger er der over det hele i ‘Industry’. Alle har et eller andet, som gør, at de tvivler på deres egen plads i verden, eller om de er gode nok.
Den midaldrende Eric (Ken Leung) er i stor tvivl om sin seksuelle formåen, og han spørger konstant, om han knalder lige så godt som en ung mand.
Man behøver ikke at have læst mange Euroman-klummer for at genkende samtlige tegn på en galopperende midtlivskrise. Den bliver ikke ligefrem formindsket af, at han konstant føler, at cheferne overvåger hans performance. Som nytiltrådt partner i firmaet er der et reelt pres for, at han skal yde det optimale. En ting, der bliver forstærket af hans egne tanker om, at han skal være den bedste.
Bedste indtil videre
‘Industry’ er bare blevet bedre sæson for sæson, og derfor står den tredje også som den bedste indtil videre.
Karaktererne er blevet etableret, og de værste børnesygdomme er væk. Nu står serien som en af de mest strømlinede og skarpe i streamingland lige nu.
Den besidder også den britiske friskhed, som ikke er bleg for lige at gå et skridt længere end amerikanerne tør, selv i HBO-regi. Sammenligningerne med ‘Succession’ er både relevante og dybt uretfærdige.
‘Succession’-skaber Jesse Armstrong – som i øvrigt også er brite – og hans medforfattere var mestre i vanvittige dialoger og monologer med en spiddende sarkasme, som få har kunnet duplikere. Down og Kay har ikke helt den samme tæft, men til gengæld formår de i ‘Industry’ at kreere kæbetabende scenarier, hvor vi går helt dybt i de følelsesmæssige aspekter.
Serien har også fået mod til at lave stand alone-afsnit, som fokuserer på en enkelt bikarakter. Præcis, som vi kender det fra ‘The Bear’.
I fjerde afsnit, ‘White Mischief’, følger vi den koleriske mægler Rishi (Sagar Radia). Han har en kæft, der ville få en havnearbejder til at rødme, og siger ting, som får ‘Suspekt’-tekster til at fremstå bornerte. Men det har også en konsekvens hele tiden at være oppe i det røde felt og ikke ville kravle ned fra det igen. Selv om han har kone og nyfødt barn.
Afsnittet former sig langt henad vejen som en sørgelig deroute, indtil vi pludselig ser, hvordan evnerne udi finanshandel redder ham og indbringer firmaet en særdeles god sjat penge.
Det er et velskrevet afsnit, hvor vi kommer helt ind bag smilet på den tragiske klovn.
Sublimt drama
Skuespillet her og i ‘Industry’ generelt er helt sublimt. Marisa Abela og Myha’la fører an for de dygtige præstationer. Førstnævnte var den eneste formildende omstændighed i den noget undervældende Amy Whinehouse-biopic ‘Back to Black’ tidligere på året og fortsætter her med de gode takter, vi hidtil har set i den ellers korte karriere.
Tilføjelsen af ‘Game of Thrones’-stjernen Kit Harington og Sarah Goldberg (Barry) er perfekte. Ingen af dem overskygger de faste skuespillere eller karakterer, men tilføjer pragtfuldt mere drama og kvalitet til den i forvejen gode serie.
Instruktør Isabella Eklöf, som instruerede flere afsnit af anden sæson, er tilbage igen, og man fornemmer tydeligt hendes unikke sans for at gå helt ind i den intime sfære, når personerne er allermest sårbare eller udsatte. Det er en kunst, der kræver godt samspil mellem instruktør og skuespiller for at finde den helt rette balance i, hvordan de hårde scener skal udfoldes.
Som dramaserie er ‘Industry’ en af de helt store lige nu. Hvis ikke du allerede er hoppet ombord på finanstoget, er det med at få det gjort. For ‘Industry’ bliver bare bedre og bedre for hver sæson, og med den udvikling er den snart den bedste serie i streamingland – hvis den da ikke allerede er det.
