Foto: Kristina Pedersen

Addison Rae, Apacha og Lykke Li: Roskilde Festival annoncerer 28 nye navne

Den koldeste vinter i 16 år virker til at have fået sin endelige dødsdom. Og som en fejring af det, er Roskilde Festival nu klar med 28 nye navne til deres musikprogram

Der er nyt fra Roskilde-land.

Isen er smeltet, de spæde forårstegn er begyndt at dukke frem og pludselig føles drømmen om fadøllen foran Orange scene ikke så fjern længere.

Derfor er det et kærkomment tidspunkt, at Roskilde Festival kommer med en ny annoncering, der indeholder hele 28 nye navne til deres musikprogram. Blandt disse navne finder man den amerikanske popstjerne Addison Rae, det folkekære ungdomsband Aphaca og det bristiske indierock band Wolf Alice.

Derudover kan man også finde navne som Lykke Li, Truck Violence, Uncle Acid & The Deadbeats, Lord Snow og Honningbarna. Tjek hele listen ud nederst i artiklen.

– Roskilde Festival 2026 samler nogle af øjeblikkets mest markante bevægelser i dansk og international musik. Aphacas udvikling, siden vi så dem første gang på Christianshavns Kulturfærge for bare halvandet år siden, er bemærkelsesværdigt imponerende. Det samme kan siges om Addison Rae, der er en central ny stemme i popmusikken, og Wolf Alice, der er vokset til ikoner inden for nyere britisk rock, udtaler Roskilde Festivals musikchef, Thomas Sønderby Jepsen, i en pressemedelelse.

Aphaca

Foto: Kristina Pedersen

Og Roskilde Festivals musikchef har helt ret. Aphaca’s popularitet er vokset med raketfart, da de siden sidste sommer spillede på Roskildes næstestørste scene Arena, med deres EP ‘Kan du mærke suset?’, der synes at have lagt sig som en landeplage siden da.

Men selv Arena-scenen kunne ikke rumme det store publikum, der var mødt op for at se de fire drenge fra Nørrebro, og mange måtte derfor tage sig til takke med udsigt til Arenas teltdug. Derfor er det en selvfølge, at de nu skal spille på Orange Scene til sommer.

Hvis man var en af dem, der fik fat i en billet til deres udsolgte koncert i Parken, er det en perfekt warm-up. Hvis man derimod ikke nåede det, er det et perfekt plaster på såret. Win-win.

Addison Rae

Foto: Stewart Cook/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Hvad får man, hvis man blander dansevideoer på tiktok med en it-girl fremtoning og et par dråber af kendte bekendtskaber som Charli XCX og Taylor Swift? Man får selvfølgelig opskriften på, hvordan man kan blive en megasensation på ingen tid.

Til sommer betræder den amerikanske popstjerne, Addison Rae, dansk jord for første gang. Man skal ikke mange år tilbage før ingen kendte hende. Hun begyndte at dukke frem på Tiktok i 2019 med dansevideoer, og er på blot få år formået at blive nomineret til en Grammy 2026 for ‘årets bedste nye artist’. Når hun træder op på Oranges scene til sommer er det kun ét år siden, at hun udgav sit debutalbum ‘Addison’. Koncerten bliver formentligt fremført med et vildt danseshow. And we’re here for it.

Wolf Alice

Foto: Mike Gray/Ritzau Scanpix

Wolf Alice er et indierock band fra London, og de kravler også lige så stille op af scenestørrelse-stigen i Danmark. I 2022 spillede de i Store Vega, for nogle måneder siden K.B. Hallen og nu på festivalens største scene, Orange. Deres britrock lyd vækker mindelser om 70’er tidens rockbands med et moderne twist. Deres seneste album ‘The Clearing’ fik dog lunkne anmeldelser af både Soundvenue og Gaffa, der kun kvitterede med 2 og 3 stjerner.

I dag føjes følgende 28 navne til Roskilde Festivals plakat:  

Addison Rae (US) 
Aphaca (DK) 
Wolf Alice (UK) 

BB Trickz (ES) 
Kwn (UK) 
Liniker (BR) 
Los Mirlos (PE) 
Los Thuthanaka (BO/US) 
Lykke Li (SE) 
Sammy Virji (UK) 
Uncle Acid & The Deadbeats (UK) 

1111 (ES) 
Chezile (US) 
Griend (DK/UK) 
Gwenifer Raymond (UK) 
Honningbarna (NO) 
Indus (CO) 
Lamisi (GH)  
Lord Snow (US) 
Madra Salach (IE) 
Marwan Moussa (EG) 
Naïka (FR/HT) 
Sara Parkman (SE) 
Širom (SI) 
Sorry (UK) 
Truck Violence (CA) 
Tuvaband (NO) 
Vanessa Amara (DK) 

Footer graphics