Salman ser altid glasset som halvt fyldt. Selvom han er født uden nationalitet et sted i Syrien, at han har en sygdom i blodet, at hans familie er langt væk og at han ikke kan se sin kæreste, så løber Salman rundt i Athens gader og hjælper andre folk i nød.
Salman og Elijah spiller sangen ‘Dilê Min Biaxive’ på et tag med udsigt til Akropolis. Sangen er at finde på albummet ‘The Balkan Route’.
SE OGSÅ:
Salman er oversætter og hjælper især flygtninge i Grækenland med juridiske dokumenter og anden kontakt til det offentlige system. Han er en energibombe af dimensioner, og man kan aldrig rigtig vide, hvor længe man har ham i selskabet, før han igen løber ud i de athenske gader for at hjælpe. Alligevel føler jeg mig tryg og godt tilpas, da jeg sætter mig ned på et tag med udsigt til Akropolis, for at tale med ham. Hans nærvær og varme fortæller nærmest historien alene, så han kun behøver bruge meget få ord til at formidle håb, bekymringer, savn, og glæde.
Efter at være flygtet fra konflikten i Syrien og Irak ankom Salman til Tyrkiet, hvorfra han foretog sin rejse over vandet til den græske ø Chios. Her sad han i en flygtningelejr, hvorefter han var i stand til at få transporteret sig selv til den græske hovedstad, Athen.
Og mens han bruger sine dage på at løbe rundt i gaderne for at hjælpe folk med dokumenter og fødsler, så spiller han musik om natten. For han må spille musik. Det er der, han virkelig lever. Bevæbnet med den traditionelle Saz og en levende længsel bruger han nætterne på at synge, slå på strengene og for en stund tænke sig hjem til sin kæreste, der er langt væk. For det er netop det, musikken kan for ham. Den fungerer som et medium til at have en samtale med sit hjerte og sin pige. Sangen hedder ‘Dilê Min Biaxive’ og fungerer som en samtale mellem Salman og sit eget hjerte.
Denne film om Salman er endnu et vidnesbyrd om menneskers ukuelighed og drivkraft og et billede på, hvordan håb og længsel kan holde os alle oprejst, selv når vi går gennem mørket.
Se mere på Facebook.
.
