Det er atter sæson for bageriernes måske største indtægtskilde: fastelavnsbollen. Eller rettere sagt -sæsonen har været i gang længe. For hvert år begynder den tidligere, og i 2026 så de første fastelavnsboller dagens lys umiddelbart efter nytår.
Det er ellers langt fra den officielle fastelavn, som falder syv uger før påske – i år den 15. februar.
Men der er en god grund til, at fastelavnsbollesæsonen starter tidligere og tidligere. Efterspørgslen på de flødefyldte og gammeldags klassikere er nemlig højere end nogensinde.
En ny undersøgelse fra Madkulturen, baseret på svar fra 1.000 danskere indsamlet i marts 2025, viser, at 77 procent af danskerne i 2025 havde spist mindst én fastelavnsbolle. Til sammenligning gjaldt det kun 37 procent i 2017.
Sjældent har et bagværk været så populært – og så selvmarkedsførende. Sociale medier flyder over med smagstest og rangeringer af sæsonens bedste fastelavnsboller, og bagerierne konkurrerer hvert år om at levere det mest kreative bud på klassikeren, hvad enten det er den gammeldags version med creme eller den moderne variant fyldt med flødeskum og nye smagskombinationer.
Madkulturen.dk skriver i deres undersøgelse, at hver tredje dansker oplever, at opslag på sociale medier har givet dem lyst til at spise fastelavnsboller.
– Effekten er især tydelig blandt kvinder, hvor næsten halvdelen 46 procent angiver, at inspiration fra sociale medier har vækket appetitten, skriver mediet.
Bagerierne må altså holde sig tæt på ilden for at følge med i fastelavnsbollekapløbet. Metaforen blev næsten bogstavelig, da Tipsters udsolgte halvmaraton i København den 1. februar lod deltagerne indtage ti fastelavnsboller undervejs på ruten rundt i hovedstaden.
Byboere betaler gerne
Der er dog langt fra enighed om, hvad en fastelavnsbolle må koste. Ifølge undersøgelsen er 44 procent af danskerne i storbyerne villige til at betale mere end 30 kroner for en fastelavnsbolle, mens det samme kun gælder 6 procent af danskerne på landet.
Kvinder er desuden mere tilbøjelige end mænd til at betale de højere priser. Her svarer 37 procent af kvinderne, at de gerne betaler over 30 kroner, mens det kun gælder 20 procent af mændene.
Hvis efterspørgslen fortsætter med samme fart, kan man så forvente at få serveret fastelavnsboller side om side med gløgg og æbleskiver i december?
Om fastelavnsbollen ender som mere end bare en sæsonvare, er uvist. Men salget taler sit tydelige sprog: Danskerne køber fastelavnsboller i et omfang, der sender bagerierne på overarbejde.
Et lokalt bageri i Hedehusene har fortalt til TV 2, at de siden 2. januar har solgt omkring 30.000 fastelavnsboller. Andre bagerier nikker genkendende til den massive efterspørgsel, og flere melder om udsolgte montre i højsæsonen.
Hos bageriet Basseralle i Holbæk måtte man skrive til sine følgere på Instagram, at man gjorde alt for at følge med.
– Vi forstår ærgerligheden, når man har sat næsen op efter en fastelavnsbolle, og de så er udsolgt. Vi bager så mange vi kan hver dag, men husk, vi er en lille biks, ikke en fabrik, som de skriver i et Instagramopslag
