”Den her familie er i en dødsspiral,” siger Harry Da Souza med henvisning til den kriminelle Harrigan-familie, som han er loyal håndlanger for.
Det går ikke stille for sig i anden sæson af gangsterserien ’MobLand’, hvis første sæson blev et hit på streamingtjenesten SkyShowtime. Her spiller Tom Hardy hensynsløse Harry, der med alskens blodige midler forsøger at holde magten over Londons kriminelle underverden hos sin arbejdsgiver.
Serien har en glasklar formel med brutal vold og vild rockmusik – afsnittene er opkaldt efter ikoniske punksange af blandt andre Ramones og Blur – og hvert afsnit gerne både starter og slutter med eksplosive scener, der får blodet til at bruse i årerne.
Der er virkelig smæk for skillingen, når et afsnit ender med et vildt skyderi til tonerne af The Prodigys ’Smack My Bitch Up’, men det føles også vel meget som en konsekvensløs musikvideo, eller måske snarere som et videospil a la ’Grand Theft Auto’.
Man skal parkere eventuelle moralske kvababbelser om at gøre ultravold til underholdning, hvis man skal nyde serien, men så er der også højintense højdepunkter at komme efter.
Drop aftenkaffen
’MobLand’ er spækket med så meget swagger og bravade, at det halve kunne være nok. Anden sæson starter med, at Conrad og Maeve – Pierce Brosnan og Helen Mirren for fuld udblæsning – møder op til en narkohandel på en hundevæddeløbsbane, og på ufatteligt kort tid får han lavet to referencer til at kappe nosserne af folk.
Dernæst går introsangen på – ’Starburster’ af det irske it-rockband Fontaines D.C. – og det er svært ikke at lade sig rive med i mødet mellem fængende musik og hektisk action tilsat selvbevidst smarte replikker.
Det er bestemt ikke uden humor, når en håndlanger længere nede i fødekæden end Harry bemærker, at man kalder det organiseret kriminalitet, mens familien er ude i et uorganiseret kaos, hvor den ene hånd ikke ved, hvad den anden laver.
De forskellige Harrigan-børn render rundt og gør livet svært for patriarken, der i livets efterår endda er begyndt at døje lidt med helbredet.

Man skal ikke drikke alt for meget aftenkaffe, mens man ser serien. Dels skal den nok få adrenalinen til at pumpe i kroppen helt på egen hånd, og dels risikerer man at spytte den ud, når pæne Helen Mirren – der jo har spillet dronning! – uden omsvøb leverer replikker som: ”Den her pølse smager som en gammel vagabonds pik.”
Alle bliver kaldt cunt i en snæver vending, og det ser virkelig ud til, at særligt Brosnan og Mirren har det som fisk i vandet med at spille nogle ukarakteristisk og ublu væmmelige typer.
Livsfarlig kaosagent
Det har dog heller ikke skortet på drama i kulisserne i ’MobLand’. Tidligere i år forlød det, at Tom Hardy havde trukket sig/var blevet fyret på grund af uoverensstemmelser med en af seriens producere.
Der er imidlertid opstået forbrødring, i hvert fald er skuespilleren meldt klar til den kommende tredje sæson. Han arbejder da også med sin gamle bonkammerat Guy Ritchie, der igen har instrueret de første to afsnit med sin signaturstil af visuel overflod og rap dialog.
Den engelske filmskaber er næsten for produktiv i disse dage, hvor man også kan se anden sæson af hans Netflix-serie ’The Gentlemen’, der ligeledes svælger i en verden af glamourøs kriminalitet.
Manuskriptforfatteren Jez Butterworth – kendt for spionserien ’The Agency’ – har sammen med det helt ubeskrevne blad Esther Watson ført pennen i anden sæson, hvor altid seværdige Toby Jones igen agerer modstander for Harrigan-klanen, mens hovedskurken Kat McAllister (Janet McTeer) lurer i baggrunden.
Johnny Flynn stjæler billedet som nytilføjelsen Frankie Cooper, der som en Joker-agtig figur kommer ind med lige dele særhed og intelligens og skaber en livsfarlig kaosagent. Ham kan man ikke få nok af.
Kritiserer og glorificerer
Det er mildt sagt ikke friskt stof at følge en kriminel klan. Verdens mest hyldede filmtrilogi, ’The Godfather’, lukkede os ind i Corleone-familiens korrumperede verden, men netop med den pointe, at volden kostede på den moralske konto.
Samme følelse får man ikke i ’MobLand’, hvor det fremstilles mere sejt end ulykkeligt, når Harry trækker en maske over hovedet og gennemhuller en flok tyrkiske gangstere med et maskingevær.
Serien vil øjensynligt have os til at føle sympati for Eddie, men det er svært, når han bliver ved med at myrde i koldt blod.
Der er blevet frigivet fire af 10 afsnit på forhånd til anmeldere, så meget kan jo ske i resten af sæsonen, men man kan godt blive lidt udmattet ved udsigten til mange flere timer i det testosteronpumpende univers, der ganske vist kritiserer, men også glorificerer et bad boy-image.
Indtil videre får serien dog en chance for at vise, at det i den drabelige verden ikke kun gør ondt på de døde, men også de levende.
🖤🖤🖤🖤🤍🤍
