Foto: Privat

Studenterdrømme: Nina Nordentoft vil være læge i hæren

Heartbeats har talt med nogle af sommerens nyudklækkede studenter. Hvad drømmer ungdommen om, og hvad er de bange for i den verden, vi lever i? Mød Nina Nordentoft fra Aalborg Katedralskole, der drømmer om at blive læge og gøre en forskel, og som er på vej til Grønland på ubestemt tid.

Du er lige blevet student, og verden ligger for dine fødder. Hvad drømmer du om?

Jeg vil rigtig gerne se verden. Jeg vil gerne ud og opleve noget og ikke bare føle, at jeg måske sidder lidt fast i Danmark. Jeg vil rigtig gerne være læge, så jeg på en eller anden måde kan hjælpe nogen, der har det svært. Jeg har tænkt på, at jeg gerne vil være læge i hæren eller at tage ud med Læger Uden Grænser. 

Hvordan er du kommet på de tanker? 

Jeg er født i Madagaskar, som er et u-land. Og jeg tror bare, at når man rejser til et land, hvor mange folk har det så dårligt, og man ser det, lige fra man er barn af, så kommer der helt naturligt en tanke om, at man gerne vil gøre en forskel. Især når man sidder herhjemme og ser, hvordan alle har det godt. 

Synes du, vi er forkælede herhjemme?

Jeg synes måske, vi er en lille smule forkælede. Det er også svært, for vi er jo bare tilfældigvis vokset op i den her del af verden. Men jeg synes, at vi nogle gange godt kan tage for givet, hvor godt vi egentlig har det. I vinter var mine fætre med i Madagaskar for første gang. Det var sjovt at opleve. Det var første gang, de var i et land, hvor der ikke bare er fedt. Mange bor på gaden. Før kunne de godt snakke om, at de ikke havde fået lige den MacBook eller Playstation, som de gerne ville have. Sådan noget fanger jeg også mig selv i, for det er jo den verden, man lever i og går rundt i.

Hvad kunne du godt ønske, der forandrede sig i den verden, vi lever i nu?

Jeg ville gerne se, at dem, der har det dårligt, får det bedre. At der bliver mere lighed, og at folk får den hjælp, de skal have. Både i Danmark, men måske især i udlandet. Synet på kvinder, vil jeg også gerne se forandre sig lidt. 

Har du selv følt, at det var ‘sværere’ at være en pige? 

Jeg har arbejdet indenfor kundeservice i mange år, og der lægger man bare mærke til, at mine mandlige kolleger ikke får de samme kommentarer. “Du ser ekstra sød ud i dag,” eller “Prøv at smile, det klæder dig så godt,” eller “Det er da en tung kasse, du løfter, i forhold til du er en pige.” Og så laver de altid den der: “Nu må du ikke blive sur.” Men selvfølgelig bliver jeg da sur, hvis du siger noget dumt.

Foto: Privat

Hvad gør du selv i din hverdag for at gøre verden til et bedre sted?

Det er vel, at jeg taler så åbent. Nu har der for eksempel lige været EP-valg, og der var jeg meget på, at jeg gerne ville vælge en kvinde ind. Det er vigtigt for mig, at kvinder har de samme muligheder. I dagligdagen tænker jeg meget over ikke bare at sidde og se på, hvis der sker noget, jeg er uenig i. Så kan jeg godt råbe op og sige: “Hey, det der er ikke okay,” hvis der er nogen, der siger noget dumt. 

Hvad bekymrer dig i dit liv lige nu? 

Krig bekymrer mig ufatteligt meget. Spørgsmålet er, hvornår der egentlig sådan rigtigt har været fred. Men jeg synes, vi havde en meget mere åben verden før, hvor det var muligt at komme ud og se mere og møde nye kulturer med et åbent blik. Nu er det hele mere lukket og indsnævret, fordi der er så meget krig og ødelæggelse. Man bliver mere fjendtlig overfor fremmede, og man ved ikke helt, hvem man skal stole på, og hvad man kan tro på. Det bekymrer mig vel lidt, at vi bliver en meget mere lukket verden. Resultatet af EP-valget blev ret højreorienteret, og det gør mig lidt bekymret for abortrettigheder- og LGBTQ+. Jeg synes egentlig, at vi var et godt sted, men det er som om, det begynder at gå bagud.

Fylder krig meget i din generation?

Ja, det vil jeg egentlig sige. Jeg har venner, der er ukrainere og palæstinensere, og jeg kan jo godt mærke, at de har en dyb frygt for, hvad der skal blive af deres hjemland og deres familie, og det spreder sig selvfølgelig ud i klassen. Man er meget bekymret for, hvad det skal blive til. Især når regeringen siger, at man skal kunne leve i tre dage uden elektricitet og sådan noget. Altså, det bliver jo meget mere en realitet. Det er ikke noget, vi har snakket sindssygt meget om i undervisningen. Jeg tror, lærerne har travlt med pensum. 

Hvad, synes du, kendetegner min og ældre generationer?

Mine storesøstre er millennials, og jeg synes, at jeres generation har haft meget fokus på at ‘finde jer selv’ og vide tidligt, hvad I skulle. Man kunne ikke bare tage en pause. Jeg tror, at vi gør lidt et opgør med det. For os er det ikke nødvendigt at finde sig selv så hurtigt. Jeg kender flere, der tager sabbatår både før og efter gymnasiet, og jeg tror bare, det er blevet mere normalt. Mine forældre og deres generation har svært ved at forstå alt det nye, de har måske ikke altid lyst til at acceptere det. For eksempel de ting, man er nødt til at gøre i forhold til klimaet og miljøet. De kan godt lide det trygge, men det er jo os, der skal leve i det i fremtiden. 

Nu har du fået hue på. Hvad skal der ske resten af året?

Jeg har søgt ind på vinteroptagelsen på medicin på Aarhus- og Aalborg Universitet. Jeg var bange for, at jeg ville blive sur på mig selv, hvis jeg nu ikke kunne komme ind på næste års adganskvotient. Men fra august af rejser jeg til Grønland på ubestemt tid – indtil jeg ikke gider mere. Jeg skal rejse lidt rundt og finde et arbejde et eller andet sted deroppe.

LÆS OGSÅ

Footer graphics