Stinne Jensen på Aalborg Katedralskole. Foto: Privat

Studenterdrømme: “Min generation har mødt konflikterne med krig og klima upfront”

Heartbeats har talt med nogle af sommerens nyudklækkede studenter. Hvad drømmer ungdommen om, og hvad er de bange for i den verden, vi lever i? Mød Stinne Jensen fra Aalborg Katedralskole, der drømmer om at blive læge, og at vi behandler de ældre i samfundet bedre.

Hvad drømmer du om?

Lige nu drømmer jeg rigtig meget om at komme ind på medicinstudiet. Det fylder rigtig meget, og det er egentlig noget, jeg har villet i super mange år. Jeg tror, at i takt med at studenterhuen kommer tættere på, så bliver den drøm også større. 

Hvorfor er det din drøm, medicinstudiet?

Det fangede mig egentlig, da jeg var lille. Det der med, at man kunne se, at man kunne hjælpe folk. Jeg så meget ‘Redningskvinder’ og sådan noget i fjernsynet dengang. Det at kunne se nogen have det skidt til at have det bedre. Den ændring, kunne jeg godt lide. Som jeg er blevet ældre, har jeg fået en kærlighed for det naturvidenskabelige aspekt også. I mange år har det været en drøm, som jeg har tænkt, kunne være lidt uopnåelig. Jeg har kigget på mine karakterer gennem folkeskolen og gymnasiet og ikke vidst, hvor det ville ende, men nu kan jeg se, at det også er realistisk. Og så har jeg turde drømme om det. Grundlæggende vil jeg gerne være en læge, der tager folk seriøst. En, som er ordentlig og sød, og som lytter til patienten. Det kunne for eksempel være indenfor neurokirurgi, men specialerne drømmer jeg stadigvæk om. 

Hvad kunne du ønske, der forandrede sig i den verden, vi lever i?

Jeg synes, der er mange ting at tage med. På globalt plan ville jeg ønske, at uligheden blev mindsket, og at vi havde mindre krig. Det kommer meget tæt på lige nu. Selvfølgelig også klimaet. Hvis jeg skulle tænke på et mere nært, lavpraktisk plan, så er det, hvordan vi er overfor de ældre mennesker i vores samfund. Jeg har en bedstefar, der er 88 år, og som har demens, så jeg har oplevet vigtigheden af hjemmeplejen first hand. Min bedstefar har en stærk omgangskreds, og vi tager os meget af ham, men det er blevet meget tydeligt for mig, at der er mange, der ikke har det. Det er virkelig ærgerligt og synd for dem. Det er forfærdeligt for dem, der ikke har nogen omsorgspersoner. 

Hvad gør du selv for at sådan sætte dit præg på nogle af de ting?

Blandt andet måske at snakke med en som dig. Jeg prøver at sige noget, når jeg får mulighed for at udbrede min holdning og sætte lidt fokus på det så meget, som jeg nu kan. Sommetider laver jeg også Facebook-opslag. Og så sætter jeg min politiske stemme et sted, som, jeg tror på, gør en forskel. 

Er der noget, du er bange for?

Jeg er vant til at fokusere på, at det nok skal gå. Men jeg tænker meget på krigen i Ukraine. Jeg synes, den kommer meget tæt på. Vi skal til at preppe og kan risikere, at der kommer cyberangreb og alt sådan noget. Det gør mig lidt nervøs, må jeg indrømme. Og så kan man jo bare se, at vores vejr bliver værre. Vi får flere oversvømmelser og mere ekstremt vejr. Det, synes jeg, er super nøjern – at man rent faktisk kan se det. 

Du er lige blevet student. Hvad skal der ske?

Først skal jeg nyde det lidt. At man ikke skal præstere på samme måde hele tiden, og at der ikke er afleveringer og eksamenslæsning. Det bliver rart. Men mine planer er faktisk, at jeg skal læse noget matematik op, så det bliver en lidt kort sommerferie, jeg får. Jeg prøver også at søge ind på medicinstudiet. Hvis ikke jeg kommer ind, har jeg det helt fint med det. Det må gerne være en standbyplads. Og hvis det bliver det, har jeg tænkt mig at være vikar på min gamle folkeskole. 

Hvorfor vil du gerne i gang med din uddannelse med det samme?

Altså, jeg må indrømme, at jeg også er lidt i tvivl, om det er det rigtige at starte nu. Men årsagen er faktisk, fordi jeg er så mega nervøs for ikke at komme ind. Og så tænker jeg, at hvis ikke jeg søger ind i år, og snittet ændrer sig og måske bliver endnu højere, så vil jeg måske ærgre mig. Jeg vil virkelig gerne ind på det studie, det er derfor, det også er okay med en standbyplads. Bare jeg kommer ind. 

Hvad, synes du, er kendetegnende for min generation, og dem, der er ældre end mig?

Måske er den største forskel, at min generation har mødt de her konflikter med krig og klima mere upfront. Flere i min generation har turdet handle, hvor de ældre generationer måske har været mere passive. Forstå mig ret. Nu er vi i den fremtid, som film og bøger har handlet om. Min generation har oplevet en pandemi, en krig, der er tæt på, vi skal til at preppe og alt det der. 

Hvad er det bedste ved at være ung i dag?

Det, tror jeg, er alle de muligheder, man har. Man kan jo blive næsten alt det, man vil.

LÆS OGSÅ

Footer graphics