Der er gået godt to år siden vores seneste besøg i Tolkiens episke fantasyunivers, som udspiller sig i Midgårds Anden Alder, omkring 2000 år før Frodo og co. drog mod Mordor for at tilintetgøre Ringen i ’Ringenes Herre’-trilogien.
Anden sæson af Prime Videos hidtil dyreste serie var mørkere end den første og gav mange af karaktererne mere dybde.
I den fik Sauron (Charlie Vickers), der siden første sæson har arbejdet sig tilbage mod magten i Midgård, elversmeden Celebrimbor til at smede en række ringe, mens han optrådte under dække som den venlige Annatar.
Da Sauron afslørede sit sande ansigt, dræbte han Celebrimbor, og Eregion lå i ruiner, mens Sauron stod med en stor orkhær. Hans næste mål er at skabe Herskerringen – også kendt som Den Ene Ring – der skal give ham magt over alle de andre magtringe og binde deres bærere til hans vilje.
Jagten på den sidste elversmed
Historien har nu taget et spring på fem år og lander efter Eregions undergang. Kampen raser uden en klar sejrherre, men Saurons deforme orkhorder oversvømmer Midgård, hvor størstedelen af landene nu bøjer sig for Den Mørke Herres grusomme styre.
Kun enkelte steder trodser stadig undertrykkelsen: dværgenes afsondrede kongerige Khazad-dûm samt elvernes Lindon og Kløvedal, hvor de magiske ringe for en stund holder fjenden på afstand.
Langt nede i Mordor nøjes Sauron ikke med at herske over en del af Midgård – han vil have det hele. Ved den glødende vulkan Dommedagsbjerget agter han at fremstille Herskerringen af mithril, sølv og guld, men han mangler den viden, som kun elvernes berømte smede besidder, og kun én af dem lever endnu.
Mens han styrker sit greb om magten, kan han kun stoppes, hvis mennesker, elvere, dværge og troldmænd står sammen.
På rejsen har Galadriel (Morfydd Clark) og Arondir (Ismael Cruz Córdova) slået følge med orken Marnûkh (Adam Young), som tilsyneladende har brudt med sit eget folk. Sammen skal de finde den sidste levende elversmed, før Sauron får del i hans kunnen inden for ringsmedning.
Turen mod målet byder på strabadser og trusler i hvert et hjørne, og Saurons skrækindjagende Nazgûl jager hen over Midgård og efterlader ødelæggelse og død bag sig.
Jagten giver den nye sæson en let overskuelig ramme, og afsnit for afsnit forsøger både helte og folk med skjult dagsorden at lægge hindringer i vejen for hans snedige plan, men det lykkes desværre aldrig at gøre det helt så uhyggeligt eller medrivende, som det kunne have været.
For mange spor svækker historien
Parallelt løber flere fortællinger, og de er ikke alle lige gode. Det forbedrer ikke situationen, at Saurons fjender har svært ved at stå sammen, og at en stor del af elverne foretrækker at blive på sidelinjen.
I dværgenes rige har den hidsige Durin IV (Owain Arthur) overtaget tronen, efter at hans far døde, og pludselig dukker broren Thráin (Eddie Marsan) op. Han optræder høfligt, men man gennemskuer hurtigt, at han har sin egen agenda.
Gandalf er stadig i Rhûn, hvor han leder efter sin rolle med Tom Bombadil (Rory Kinnear) som vejviser, der helst svarer i gåder. Her er masser af potentiale, men tempoet er for lavt og svækker sæsonens fremdrift.
Númenor er det svageste led. I de første syv af sæsonens otte afsnit, som anmelderne har fået adgang til, får øens kamp om magten for meget plads.
Striden mellem dronning Míriel (Cynthia Addai-Robinson) og kong Pharazôn (Trystan Gravelle) virker uendelig, og det føles som et hofdrama à la ’Game of Thrones’, blot uden den samme spænding.
Imponerende univers
Vi får serveret en arketypisk kamp mellem to rendyrkede lejre: det gode og det onde, heftigt krydret med eventyrlige fantasyelementer.
De to verdener står i skarp kontrast: Orkernes land er goldt, gråt og mudret, mens elvernes idylliske byer bader i varmt sollys og bløde farver, næsten som en drøm. Kontrasten virker, selv om elvernes side af historien indimellem bliver en anelse for sukkersød.
Det visuelle står stærkt. Dragter, makeup, computereffekter og de fysiske effekter holder et meget højt niveau. Folkeslagene har tydelige kendetegn: Orkerne er individuelt udformede, og elvere og dværge fremstilles med samme omhu. Det gør Midgård troværdigt helt ned i de små detaljer.
Med to af de fem planlagte sæsoner i behold, begynder serien at udnytte Tolkiens univers. Den er ikke uden svagheder: De mange spor sænker tempoet, og Númenor trækker ned.
Men hovedhistorien er blevet mere spændende end før, selv om den endnu ikke er helt så skræmmende og engagerende, som den kunne være, og billederne holder niveau.
Vi ved, hvor historien ender, men vejen dertil bygger nu for alvor bro til filmenes univers.
🖤🖤🖤🤍🤍🤍
