Radiovært Tony Scott opfattede P3 som en familie. Derfor gjorde det særligt ondt, da han blev fyret under en nedskæringsrunde i efteråret 2018. I denne episode snakker han med Abdel Aziz Mahmoud om det at komme videre, når man ikke selv har ‘slået op’.
For Tony Scott betød det meget at være en DR-medarbejder. Det var en del af hans identitet i årene fra 2000-2018, hvor han var vært på flere radioprogrammer på P3.
“Du sidder til et middagsselskab, og har du lyst til at være lidt anonym, lader du bare være med at sige noget. Men har du lyst til at være lidt i spil, så stikker du en hånd i vejret og siger: ‘Jeg arbejder på Danmarks Radio’. Så er alle interesserede i at tale med dig. For det er bare et sted, vi danskere har en holdning til.”
Gennem årene oplevede Tony Scott flere ‘sindedage’, som de kalder det i DR, når medarbejdere får at vide af ledelsen, at de vil blive fyret. Og det var kun på én af de sindedage, han følte, at han selv stod for skud.
“Jeg var meget sikker på, jeg ville blive fyret. Det var jeg, fordi vi havde fået en ny chef på P3. Der blæste nye vinde, og jeg var gammel vind,” fortæller han.
Han lavede ‘Go’ Morgen P3’ med sin kollega og medvært Tue Blædel på det tidspunkt. De havde begge set for sig, at det var deres sidste stop, inden de ville forlade P3. Og det blev det også. Men Tony Scott havde troet, at det ville forløbe på en anden måde. At han selv kunne bestemme, hvornår det skulle være slut.
Men sådan blev det ikke. Da det i foråret 2018 fra politisk side blev vedtaget, at DR skulle beskæres med 20%, havde han på fornemmelsen, at det ikke ville ende godt for ham og Tue Blædel.
“Okay, så nu står jeg op klokken lort og hader mit liv, og har ikke nogen opbakning, og får at vide, der skal komme en kæmpestor fyringsrunde. Jeg kan godt se, hvor det her bærer hen,” husker Tony Scott.
Måske netop, fordi han havde haft et halvt år til at forberede sig på muligheden for at blive fyret, syntes han selv, at han tacklede den efterfølgende tid godt. Spørger man hans kæreste, er han dog godt klar over, at fortællingen nok er en anden. Hun oplevede nemlig en mand, der gik ind i sig selv og var ‘halvt deprimeret’.
“Det er jo ikke sjovt at forlade noget man elsker på den måde. Og jeg elskede virkelig P3.”
Tony Scott var efter nogle måneder på sofaen et smut forbi reklamebranchen for at prøve noget andet, men i dag er han tilbage i æteren på Radio4 i programmet ‘Missionen’. Det er han rigtig glad for. Men han er også bevidst om, at hans forhold til sit arbejde har ændret sig.
“Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg i mit DNA er lige så meget Radio4, som jeg var P3. For det kan jeg aldrig blive,” sige han.
“Den økonomiske frihed var ikke frihed”
Abdel Aziz Mahmoud har også besøg af jurist Louise Lorentzen. Hun havde hele sit liv og sin identitet i den faglighed og livsstil, der fulgte med et job i advokatbranchen. Men hun måtte sige farvel til lange kontortider og prestige, da hun blev fyret og efterfølgende langtidsledig.
De 10 år hun brugte i branchen fyldte hendes arbejde alt. Hun arbejdede op mod 90 timer om ugen. Det var ikke unormalt at have nætter uden særlig meget søvn, men det blev set som en god ting og var noget, man pralede med på kontoret.
“Det var en status-ting. Men, når jeg har fortalt det til folk uden for det miljø, sidder de og tænker ‘det er jo helt skævt, det der’. Men det var det bare ikke, da jeg var i det,” fortæller hun i podcasten.
Louise Lorentzen begyndte at tvivle på den branche hun var i. Hun mistede motivationen og sagde op. Men hun havde så meget af sin identitet bundet op på sit job, at hun efter lidt tid søgte et lignende job. Der gik nogle år, men så blev hun fyret i kølvandet på en sygemelding.
“Der var meget stor forskel på identiteten i selv at gå fra et job, og så identiteten i at blive fyret,” fortæller hun.
Fyringen tog hårdt på hende. Men hun er endt med at være glad for det. Det resulterede nemlig i, at hun i dag har en helt anderledes hverdag, hvor hun jonglerer tjenerjobs med opgaver som skribent og komiker. Og selvom hun nogle gange savner sin status inden for advokatbranchen, er hun gladere for den frihed, hun har i dag.
“Den økonomiske frihed var ikke frihed. Den tidsmæssige er,” slår hun fast.
Vært: Abdel Aziz Mahmoud
Produktion og klip: Emilie Westh Wold
Redaktør: Emil Norsker
Musik: Tristan Wieleman
