’37 timer’ med Emma Holten: “Jeg havde arbejdet mindre i mine 20’ere, hvis jeg vidste det, jeg ved i dag”

Eller vælg, hvor du vil lytte
Foto: Kristina Pedersen Grafik: Mia McCaul

’37 timer’ med Emma Holten: “Jeg havde arbejdet mindre i mine 20’ere, hvis jeg vidste det, jeg ved i dag”

Eller vælg, hvor du vil lytte

Emma Holten har prøvet at arbejde for meget og føle, at hendes værd steg, når hun var vigtig i sit arbejdsliv. Nu tror hun, at vi alle vil arbejde mindre om 10 år.

I samarbejde med:
Arbejdsliv En del af serien:

37 timer - med Abdel Aziz Mahmoud

Podcasten er produceret af Heartbeats i samarbejde med Akademikernes A-kasse.

Abdel Aziz Mahmoud har prøvet det på egen krop. Arbejdet flød ud over de 37 timer – og det gør det nogle gange stadigvæk. Det påvirker hans mentale helbred og har tidligere resulteret i angstanfald og en sygemelding.

Derfor undersøger han i denne podcastserie, hvordan vi har det i vores arbejdsliv ved at invitere en række kendte og ukendte danskere ind til en snak om alle de emner, der kan gnave i nattesøvnen og forhindre os fra at folde os helt ud.

For det er vigtigt, hvordan vi bruger vores arbejdstid, når den nu fylder så mange af vores vågne timer.

Emma Holten mener, at vi som samfund står i en omsorgskrise. Det gør vi blandt andet, fordi vi ikke værdsætter omsorg og fritid nok i måden, vores samfund er bygget op i dag. Men det er helt forkert, mener hun.

“Overalt på arbejdsmarkedet kæmper man med at se værdien af fritid. Men der er altså ikke noget arbejde uden omsorg. Og jeg føler vi lige nu, står i en kæmpe omsorgskrise, hvor vi tror det eneste, der skaber værdi i samfundet, det er, når vi betaler skat eller får løn.”

Emma Holten er feministisk aktivist, og hun er aktuel med foredraget ‘Hvad er vi værd?’, hvor hun gennem begrebet feministisk økonomi sætter spørgsmålstegn ved, hvordan vi værdisætter omsorgsarbejde – både det lønnede og ulønnede. Hun mener, at vi skylder hinanden at tage samtalen om, hvorfor vi ikke mener, omsorg har en værdi, og hvordan vi kollektivt kan ændre den opfattelse.

Som vært Abdel Aziz Mahmoud og tidligere gæster i ’37 timer’ har talt om, kan det være et samfundsmæssigt problem, når så mange bliver sygemeldt med stress og i det hele taget kæmper med det mentale helbred. Og her mener Emma Holten altså, at det skyldes den manglende omsorg.

Selv har Emma Holten også arbejdet for meget og negligeret sine relationer. Det mærkede hun særligt i sine 20’ere, hvor hun sparkede døren ind til sin aktivistiske karriere og følte, at hun skulle deltage i alt, hvad hun blev inviteret til.  

“Jeg havde arbejdet mindre i mine 20’ere, hvis jeg vidste det, jeg ved i dag. Jeg troede, at du bliver et vigtigt og værdifuldt menneske af at blive vigtig og værdifuld i dit arbejdsliv,” siger hun.

Når hun er ude til foredrag og deltager i debatter, oplever hun også, at danskerne er klar til forandring. Der er en anden åbenhed, end der var, da hun begyndte sin karriere for snart 10 år siden. 

“Vi har nogle meget grundlæggende ting ved livet til debat de her år, og vi er klar til forandring,” siger Emma Holten i podcasten.

Hør hele samtalen mellem Emma Holten og vært Abdel Aziz Mahmoud, der hvor du lytter til podcasts.


Vært: Abdel Aziz Mahmoud

Produktion og klip: Emilie Westh Wold

Redaktør: Emil Norsker

Musik: Tristan Wieleman

Footer graphics