‘Rockhistorier’ om fænomenet Hollywood

Foto: Mark Robinson / AFP

‘Rockhistorier’ om fænomenet Hollywood

De to rockhistorikere sætter i dag lytter-GPS’en til stedet og begrebet Hollywood fra 1950’erne og frem til i dag med numre, der har afsæt i fænomenet.

Musik En del af serien:

Rockhistorier

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.

Henrik Queitsch byder velkommen og fortæller, at dagens destination ikke er sådan et sted, man har lyst til at tage hen lige nu – kun i ånden.

Gloser om drømme, håb og store muligheder er sparsomme i dagens musikvalg, der rummer alt fra Madonna og Post Malone til Thin Lizzy og Courtney Love’s band Hole:

– Ingen af dem har et positivt syn på Hollywood, fastslår Klaus Lynggaard.

– De er heller ikke så opfindsomme, hvad titler angår, fordi otte ud af dagens 20 sange bare hedder ‘Hollywood’, fortsætter Henrik Queitsch.

Da Erykah Baduhs ‘Hollywood’ skal til at spille, falder snakken på hver deres møde med sådan en superstjerne som hende:

– Jeg har været til ‘meet & greet’ med hende. Der var en masse, der havde vundet konkurrencer og så var nogle af os journalister inviteret med. Der var hun enormt sjov, fordi hun kiggede på os og sagde: “Jeg snakker kun til pigerne. I må gerne høre med, men alt, hvad jeg siger, er kun til pigerne”. Hun var meget skarp og meget bevidst, fortæller Klaus.

– Hun havde sådan en aura. Jeg kan huske dengang på Grøn scene. Man kunne stå som anmelder ude ved siden af scenen. Jeg skulle se Common, og hun kom ind og satte sig på en stol lige ved siden af mig og skulle også se koncerten – sammen med to store bodyguards selvfølgelig. Og hun havde den der aura. Man kunne bare mærke, at hende skulle man ikke brat sige hej til, fortsætter Henrik.

– Det var helt klart hende, der satte dagsordenen. Meget bestemt dame, når nu vi er i Hollywood, fortæller Klaus.

– Hun har det, man kalder ‘star quality’, siger Henrik.

Lyt med i dette afsnit for at høre, hvad det er ved byen, som musikere verden over finder så farligt, mytisk og altopædende.

Playliste:

Doris Day: ”Hooray for Hollywood” (1958)

The Everly Brothers: “Little Hollywood Girl” (1962)

Dory Previn: “Mary C. Brown and the Hollywood Sign” (1971)

The Kinks: “Celluloid Heroes” (1972)

Ned Doheny: “Postcards from Hollywood” (1973)

Elliott Murphy: “Hollywood” (1975)

Ronnie Spector & The E Street Band: “Say Goodbye to Hollywood” (1977)

Supertramp: “Gone Hollywood” (1978)

Thin Lizzy: “Hollywood (Down on Your Luck)” (1981)

Dalton: “Hollywood” (1992)

Hole: “Celebrity Skin” (1998)

Erykah Badu: “Hollywood” (2000)

Madonna: “Hollywood” (2003)

System of a Down: “Lost in Hollywood” (2005)

Jay-Z feat. Beyoncé: “Hollywood” (2006)

Guy Clark: “Hollywood” (2009)

Marina & the Diamonds: “Hollywood” (2010)

Tobias Jesso Jr.: “Hollywood” (2015)

Loudon Wainwright III: “Hollywood Hopeful” (2018)

Post Malone: “Hollywood’s Bleeding” (2019)

Footer graphics