Som sædvanlig når gæster kommer forbi studiet, har de sammensat en playliste af sange, der har haft betydning for deres musikalske rejse. Denne gang skal vi forbi kunstnere som Joni Mitchell, Emmylou Harris og Povl Dissing. Sidstnævnte udpeger Dorthe Gerlach som en af sine største inspirationskilder.
“Povl Dissing er danmarkshistoriens bedste sanger. Manden er bygget af ren nerve og sjæl. Han er virkelig et kæmpe forbillede for mig,” siger Dorthe Gerlach.
Hun deler også en anekdote fra dengang, hun mødte Povl Dissing som 15-årig.
“Jeg stod på havnen i Skagen og spillede på gaden. På et tidspunkt så jeg, at Povl Dissing var der. Han skulle sikkert spille en koncert. Så kom han helt hen til os, bøjede sig ned og lagde en halvtredser i vores guitarkasse. Han kiggede op på os under hatteskyggen og sagde med sine store runde øjne: ‘pøj pøj’,” fortæller Dorthe Gerlach.
Michael Hartmann har medbragt en sang fra heavy metal-bandet Rainbow. Han fortæller om, dengang han som barn blev væk fra en børnefødselsdag og blev bidt af heavy metal-soundtracket til en film.
“På en eller anden måde endte jeg med at se en tegnefilm, der hed ‘Heavy Metal’. Da jeg kom ud derfra, var jeg et forandret ungt menneske. Jeg fattede ikke helt, hvad fanden det var for noget, men det startede ligesom med Iron Maiden ‘The Number of the Beast’. Så opdagede jeg Judas Priest og Thin Lizzy, som i virkeligheden måske var min største musikalske kærlighed,” fortæller Michael Hartmann.
Hvis du er interesseret i at høre Hushs nye album live, kan du finde billetter her.
Støt Rockhistorier
Støtter du os, kommer du med i Rockhistoriers Lytteklub.
Det betyder, at du får adgang til:
- En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
- Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
- Q&A’s med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.
- Adgang til eksklusive events.
Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.
Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.
Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte ‘Rockhistorier’.
Playlisten:
Hush: ”Weary Soul” (Fading into Golden, 2024)
De Dannan: “Paddy’s Lamentation” – sunget a cappella a Dorthe
Rainbow: “I Surrender” (Difficult to Cure, 1981)
Shawn Colvin: “Sunny Came Home” (A Few Small Repairs, 1996)
Joan Osborne; “St. Teresa” (Relish, 1995)
Emmylou Harris: “Where Will I Be” (Wrecking Ball, 1995)
Tyler Childers: “Help Me Make It Through the Night” (Rustin’ in the Rain, 2023)
Highwomen (feat. Yola): “Highwomen” (Highwomen, 2019)
John Prine: “Sam Stone” (Souvenirs, 2000) OBS.
Det er vigtigt at John Prine ‘Sam Stone’ bliver versionen fra albummet Souvenirs og ikke den mere kendte fra debutalbummet.
Niels Hausgaard: “Fallit” (Når alt kommer til alt, 1982)
Kacey Mushgraves: “Good Ol’ Boys Club” (Pageant Material, 2015)
Joni Mitchell: “Both Sides Now” (Clouds, 1969)
Joni Mitchell: “Both Sides Now” (Both Sides Now, 2000)
Robet Plant & Allison Krauss: “Can’t Let Go” (Raise the Roof, 2021)
Brandi Carlile: “The Mother” (By The Way, I Forgive You, 2018)
Tanya Tucker: “Kindness” (Sweet Western Sound, 2023)
Povl Dissing & Benny Holst: “Lille Sommerfugl” (Jeg er en tosset spillemand, 1969)
Hush: ”I Thought it Was You” (Fading into Golden, 2024)