Det er nogle kunstneres skæbne at blive husket for en enkelt, men så altså også strålende lp. Nogle gange fordi det var den eneste, det blev til eller fordi den i kvalitet hæver sig så højt over resten af værket, at den fuldstændig overskygger det. Dem findes der faktisk en del af, og Rockhistorier præsenterer personlige favoritter indenfor genren, der jo er vidunderligt rummelig.
Ensomme mesterværker, der lyser nattehimlen op
Hvor det i udtrykket ‘One Hit Wonder’ ligger, at pågældende sang rent faktisk var et hit, mødtes mange One Album Wonders i sin tid med larmende tavshed, og blev først kanoniserede længe efter udgivelsen.
Et godt eksempel er lp’en Odessey and Oracle med den britiske gruppe The Zombies, der udsendtes i 1968 og opnåede et hit året efter med den udødelige ”Time of the Season”. På daværende tidspunkt var The Zombies fortid og gik i glemmebogen, mens to af gruppens hovedkræfter – sangeren Colin Blunstone og keyboardspilleren Rod Argent – hver især forfulgte nye karrierer. Men i løbet af 1990erne begyndte gruppens ry stille og roligt at stige, hvilket kulminerede med bokssættet Zombie Heaven i 1997. Nu om stunder finder man ofte Odessey and Oracle på diverse lister over Verdens Bedste Plader. Ja, sådan kan det gå.
Playliste:
The Sonics: Strychnine (!!!Here Are the Sonics!!!, 1965)
United States of America: Cloud Song (United States of America, 1968)
The Zombies: Time of the Season (Odessey and Oracle, 1968)
Wendy & Bonnie: The Paisley Window Pane (Genesis, 1969)
Derek And the Dominos: Bell Bottom Blues (Layla and Other Assorted Love Songs, 1970)
Baby Huey: Hard Times (The Baby Huey Story: The Living Legend, 1971)
The Modern Lovers: Modern World (The Modern Lovers, 1976)
Dennis Wilson: River Song (Pacific Ocean Blue, 1977)
Sex Pistols: Submission (Never Mind the Bollocks, 1977)
Young Marble Giants: Searching for Mr. Right (Colossal Youth, 1980)
Grandmaster Flash and the Furious Five: The Message (The Message, 1982)
The La’s: Timeless Melody (The La’s, 1990)
Slint: Breadcrumb Trail (Spiderland, 1991)
Disposable Heroes of Hiphoprisy: Language of Violence (Hypocrisy Is the Greatest Luxury, 1992)
Jeff Buckley: Last Goodbye (Grace, 1994)
Buena Vista Social Club: Chan Chan (Buena Vista Social Club, 1997)
Lauryn Hill: Doo Wop (That Thing) (The Miseducation of Lauryn Hill, 1998)
The Mummers: Wonderland (Tell a Tale, 2009)
Shuggie Otis: Inspiration Information (Inspiration Information, 1974)