Vi har før haft gæster med i Rockhistorier studiet, men aldrig nogen, som har inviteret sig selv – det har vi så nu. I denne uge har den danske kunstner Martin Bigum nemlig lagt vejen forbi studiet. Og han er væbnet til tænderne med alt det bedste fra 80’ernes New Romantics-scene.
– Jeg har i mange årtier undret mig over, at den musik, som betød så utrolig meget for mig, både personligt og som kunster, ikke blev spillet eller omtalt med respekt. De her kunstnere har været i stand til at skabe noget, som har det samme på hjerte som et stykke kunst, siger Martin Bigum og tilføjer, at det faktisk var den her musik, der fik ham i gang med at male.
For den Dannebro-ordinerede kunstner har musik, lyrik og kunst altid været tæt forbundet, og her har synth-poppen spillet en helt særlig rolle. Martin Bigum, der nok især er kendt for sit virke som billedekunstner og sin kutteklædte figur ART, ser tilbage på sin ungdoms musik og hvordan den talte ind i sin samtid.
– Det er som en toxisk lydstrøm, der bevæger sig ind over det hele. Det var jo sådan, Europa var på det tidspunkt. Daglige trusler om atomvåben, og hvad nu hvis det hele springer i luften. Det hele er indkapslet i den her maskinelle “frygtmusik”, siger Martin Bigum.
Selvom New Romantic universet blev skabt i en tid, der bød på både kold krig og atomfrygt, var det bestemt ikke en hæmsko for de gode pladeudgivelser. De tre herre giver både et underholdende og informativt tilbageblik på en periode med højt hår og skulderpuder. Sammen væver de det elegant sammen med egne anekdoter og analyser af lyduniverset.
– Efter 70’ernes søgen efter naturlighed og autenticitet blev det artificielle tilladt igen. Det var en enorm befrielse for mig, at man gerne måtte iscenesætte sig selv og lege med sin identitet, siger Klaus Lynggaard.
Der er altså rigeligt at dykke ned i, når de tre musikentusiaster kigger tilbage på Englands 80’er-lyd og ikke mindst perioden, den udsprang af. Så find de nostalgiske lyttelapper og måske endda din skabertrang, når Klaus Lynggaard, Henrik Queitsch og Martin Bigum guider dig igennem 80’ernes nyromantiske bølge.
Støt Rockhistorier
Støtter du os, kommer du med i Rockhistoriers Lytteklub.
Det betyder, at du får adgang til:
En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
Q&A’s med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.
Adgang til eksklusive events.
Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.
Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.
Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte ‘Rockhistorier’.
Spilleliste
Kraftwerk: “Radioactivity” (1975)
Simple Minds: “I Travel” (1980)
Police: “Walking on the Moon” (1979)
U2: “Twillight” (1980)
Visage: “Fade to Grey” (1980)
Ultravox: “Vienna” (1981)
Spandau Ballet: “Mandolin” (arts 1981)
Human League: “Seconds” (1981)
Orchestral Manoeuvres in the Dark: “Joan of Arc (Maid of Orleans”) (1981)
Duran Duran: “The Chauffeur” (1982)
ABC: “Valentines Day” (1982)
Depeche Mode: “The Sun & The Rainfall” (1982)
Tears for Fears: “Pale Shelter – 2nd Single Version” (1983)
The Icicle Works, “Love Is a Wonderful Color” (1983)
Big Country: “In a Big Country” (1983)
David Sylvian: “Nostalgia” (1984)
Scatterbrain: “Vatican Reggae” (1981)
Lars HUG: “Hen over Himlen” (1984)
Fiction Factory: “Feels Like Heaven” (1984)
Naïve: “All in the Girls Mind” (1985)
