‘Rockhistorier’ hylder melodismeden Carole King: ‘Hendes sange bliver ved med at inspirere generation efter generation’

Eller vælg, hvor du vil lytte
Foto: January Images/Shutterstock/Ritzau Scanpix

‘Rockhistorier’ hylder melodismeden Carole King: ‘Hendes sange bliver ved med at inspirere generation efter generation’

Eller vælg, hvor du vil lytte

For nylig fyldte den amerikanske sanger, sangskriver og pianist Carole King 80 år. Sammen med sin mand, Gerry Goffin, udgjorde hun i 1960’erne en af de væsentligste sangskriverduoer i USA.

Musik En del af serien:

Rockhistorier

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch

Carole King blev født ind i en jødisk familie i Brooklyn, New York. Hun var et musikalsk vidunderbarn, og allerede som 15-årig imponerede hun venner og familie med ’absolut gehør’, en evne til at bestemme en tonehøjde eller gengive en bestemt tone.  

“Hun var fra starten interesseret i pop, hun ville aldrig være koncertpianist, og grunden til, at hun lærte at spille klaver var, at hun ville spille tidens store hits,” siger Klaus Lynggaard.

Som teenager fik hun job som sangskriver på et musikforlag i New York, og i 1959 møder hun den tre år ældre tekstforfatter, Gerry Goffin. De to viste sig at være det perfekte sangskriverpar, han stod for teksterne, og hun komponerede melodierne. De giftede sig, da Carol King var kun 17 år, og året efter fødte hun parrets første barn.

“Sammen har de lavet et hav af udødelige klassikere, det er helt vildt, hvad de to mennesker har skrevet af sange, det er simpelthen den ene klassiker efter hinanden, det er kunst,” fortæller Henrik Queitsch.

På det tidspunkt var det helt almindeligt, at pladeselskaber og kunstnere købte andres sange. Derfor var det også bestillingsopgaver, som Goffin og King primært komponerede. ’Take Good Care of My Baby’ til Bobby Vee, ’Up on the Roof’ til the Drifters og ’(You Make Me Feel Like) a Natural Woman’ til Aretha Franklin, er bare nogle af de hits som parret lavede, mens de var gift. Ægteskabet mellem Carole King og Gerry Goffin holdt desværre ikke, og i 1968 gik de fra hinanden.

Ikke desto mindre endte ’Goffin og King’ som nogle af 1960’ernes mest efterspurgte sangskrivere. I denne episode gennemgår ‘Rockhistorier’ 25 af parrets største bestsellers.

“De er alle sammen evergreens, og vi kunne egentlig godt have valgt 25 flere, som har samme musikalske standard,” siger Klaus Lynggaard.

Carole Kings gik solo i 1971 og udgav albummet ’Tapestry’, som lå på den amerikanske hitlistes førsteplads i 15 uger. I seks år blev pladen liggende på hitlisten, og salgsmæssigt var det den mest succesfulde albumudgivelse med en solist.

Spilleliste

Carole King: “It Might as Well Rain Until September” (1962)

The Shirelles: “Will You Love Me Tomorrow” (1960)

Bobby Vee: “Take Good Care of My Baby” (1961)

Billy Fury: “Halfway to Paradise” (1961)

Little Eva: “Locomotion” (1962)

The Crystals: “He Hit Me (And It Felt Like a Kiss)” (1962)

The Drifters: “Up on the Roof” (1963)

The Chiffons: “One Fine Day” (1963)

The Beatles: “Chains” (1963; original version: The Cookies, 1962)

Betty Everett: “I Can’t Hear You No More” (1964)

The Righteous Brothers: “Just Once in My Life” (1965)

Dusty Springfield: “Some Kind of Lovin’” (1965)

The Animals: “Don’t Bring Me Down” (1966)

Marianne Faithfull: “Is This What I Get for Loving You” (1967; original version: The Ronettes, 1965)

The Monkees: “Pleasant Valley Sunday” (1967)

Aretha Franklin: “(You Make Me Feel Like) A Natural Woman” (1967)  

The Electric Prunes: “I Happen to Love You” (1967)

The Byrds: “Wasn’t Born to Follow” (1968)

The City: “That Old Sweet Roll (Hi-De-Ho)” (1968)

Bryan Ferry: “Don’t Ever Change” (1973; original version: The Crickets, 1961)

Larry Lurex: “Goin’ Back” (1973; original version: Dusty Springfield. 1966)

Linda Ronstadt: “Oh No Not My Baby” (1994; original version: Maxine Brown, 1964)

the bird and the bee: “I’m Into Something Good” (2010; original version: Earl-Jean, 1964)

Carole King: “Some Kind of Wonderful” (1971; original version: The Drifters, 1961)

Støt Rockhistorier

Rockhistorier har lavet over 100 afsnit om de største kunstnere og de bedste historier bag mesterværkerne. Men vi har så mange flere historier, vi gerne vil folde ud for dig! Derfor beder vi dig om hjælp til at fortsætte podcasten. Hvis du synes, at du får værdi ud af ‘Rockhistorier’, synes vi, du skal overveje at støtte podcasten med et valgfrit beløb pr. episode.

Støtter du os, kommer du med i Rockhistoriers Lytteklub.

Det betyder, at du får adgang til:

  • En lukket Facebook-gruppe fyldt med andre musikglade mennesker.
  • Anbefalinger til plader, bøger og film du kan dykke ned i for at komme dybere ind bag de kunstnere, vi snakker om.
  • Q&A’s med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.
  • Adgang til eksklusive events.

Og så betyder det også, at du er med til at betale for folk, som ikke har råd. Det synes vi sådan set er meget sympatisk.

Støtten går til, at vi kan researche, optage og udgive vores podcasts, samt til at promovere podcasten på de sociale medier, så flere kan få det glade rockbudskab at vide.

Klik på støtknappen herover eller besøg dette link for at støtte Rockhistorier.

Find mere om
Footer graphics