Peter H. Olesen har set lidt af hvert på den danske musikscene. 

Tilbage i hjembyen Vejle var han en del af postpunkbandet Sort-Hvide Landskaber, og da han emigrerede til København blev han kendt som frontfigur i bandet Greene, der gjorde sig bemærket på den alternative rockscene i hovedstaden. Senere skabte han sammen med broren Henrik duoen Olesen-Olesen, der har indspillet hele syv album.

Igennem hele karrieren er han forblevet dybt fascineret af det danske sprog, og den fascination folder sig flot ud på De Efterladtes nye plade, Skrevet I Sand. På pladen præsenterer bandet en dansksproget poesi på en lavmælt, men stadig insisterende og positiv facon. En positivitet der måske kan virke atypisk for sangeren. 

”Jeg har haft et ry for at være sådan en mørkemand, men igennem de seneste 10 år, har der været mange lyse tekster. Det tager bare et stykke tid for folk at opdage det,” forklarer han til værterne, Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch. 

Kan en losseplads bløde? 

Mørkemand eller ej, så er det i hvert fald den mørkere del af sproget, der første gang overbeviser Peter H. Olesen om, at det danske sprog er unikt og kan bruges til andet end at spørge sin mor om, hvornår der er mad næste gang. 

Han husker specielt en sommerhustur med familien, hvor radioen proklamerer, at de nu vil spille Sebastians nummer ”Lossepladsen Bløder”.

”Jeg tænker: ’En losseplads kan da ikke bløde’. Men wow! Sikke et billede. Det går op for mig der, hvad sproget kan”

Digte blev mere end kedelige dansk timer

Senere blev en særlig københavnsk digterlegende en sand ledestjerne for Peter H. Olesen. Da han læser bogen ‘Dan Túrell – samtale og introduktion’ opdager han, at der bag i bogen er en liste over ting, som digteren mener, man bør læse, lytte til og se, og den liste følger han så slavisk. 

”Hans tekster fik mig til at tænke, at digte ikke kun var sådan noget, man skulle lirke op i dansktimerne”, fortæller han.

På listen af anbefalinger fra Dan Túrell fandt han blandt meget andet digteren Peter Laugesen, som senere skulle komme til at betyde meget for hans måde at gå til danske tekster på.

“Tro mod punken har jeg jo ingen idoler, men hvis jeg havde, så ville Peter Laugesen nok være mit digteridol.”, siger han med et smil.

H.C. Andersens drømme 

Det er dog ikke kun dansksprogede sange fra 70’erne og 80’erne, der inspirerer Peter H. Olesen. Han nævner både nyere bekendtskaber som Mellemblond, Mads Mouritz og Mørtel, som artister, der på fornem vis håndterer sproget.  

Men der er særligt én sang fra efter årtusindskiftet, der har en særlig plads i Peter H. Olesens hjerte, og som han mener er ”en af de bedste danske sange, der er skrevet de sidste 20 år.”

Der er tale om sangen, ‘Syner’, sunget af Teitur, med tekst af førnævnte Peter Laugesen og med musik af Nikolaj Nørlund. En sang, der blev udgivet på albummet ‘Andersens Drømme’, som er en musikalsk genfortolkning af H.C. Andersens nedskrevne drømme. En kunstnerisk blanding, der falder lige i Peter H. Olesens smag.

”Teitur er jo en rigtig god sanger, men han er jo fra Færøerne, så når han synger på dansk, så lyder det bare så fremmed og rørende. Som tekstforfatter, så viser den plade, at når først de rigtige digtere går i gang, så skal vi andre tages os sammen for at skrive nogle gode tekster.” 

Du kan lytte til hele afsnittet af Rockhistorier, hvor Peter H. Olesen også dykker ned i sit forhold til Kim Larsen, Kliché, Niels Skousen og mange flere på linket her.