Rasmus Tantholdt: “Nogle steder er jeg nok den eneste, som går tur”

Eller vælg, hvor du vil lytte
Foto: Kristina Pedersen

Rasmus Tantholdt: “Nogle steder er jeg nok den eneste, som går tur”

Eller vælg, hvor du vil lytte

Podcasten ‘Min gåtur gennem livet’ er i gang med sin tredje sæson. I dette afsnit går vært Mikael Kamber en tur med krigskorrespondent Rasmus Tantholdt. Han har gået steder vi andre aldrig kommer i nærheden af.

Sponsoreret af:
Livsstil En del af serien:

Min Gåtur Gennem Livet

Podcasten er produceret af Heartbeats i samarbejde med Hjerteforeningen og TrygFonden.

De fleste mennesker vil kunne pege på en rute, der har haft stor betydning for deres liv. I denne podcast inviterer vært Mikael Kamber en række kendte danskere med ned ad mindernes allé. Vi skal rundt i landet og høre deres historier og nyde naturen. De bedste tanker og samtaler kan opstå på en gåtur, og gang har en positiv indvirkning på både krop og sind. Derfor opfordrer vi også dig, der lytter, til at tage podcasten i ørene og gå med – enten på gæstens rute eller din egen.

Podcasten er en del af Hjerteforeningen og Trygfondens indsats GÅ MED. Du kan finde meget mere om alle gæsternes ruter og få inspiration til selv at komme mere ud at gå på gaamed.dk.

Vært Mikael Kamber møder Rasmus Tantholdt i en skov i Nordsjælland. Det er her han bor til hverdag, og det er den skov, der danner rammerne for afslappende gåture. Det er her, han finder ro i kaosset.

Rasmus Tantholdt er journalist og krigskorrespondent, og han er vant til at sætte sine fødder steder, som vi andre aldrig nogensinde kommer i nærheden af.

– Jeg kan huske, da jeg gik tur i Mosul i Irak. Der lå lig overalt i gaderne. Og så kan man jo ikke lade være med at tænke på, hvilket liv de havde og på deres familie, fortæller Rasmus Tantholdt.

– Men når du går i de områder, så føler du dig også som et vidne? Spørger Mikael Kamber.

– Fuldstændig, svarer Rasmus Tantholdt.

Han følger op med, at hans job er på godt og ondt, for han møder også rigtig mange positive ting. Han nævner en rejse til Aleppo i Syrien. Han var der kort efter, at byen var blevet tøndebombet. På den ene side af den brandstation han boede, så han en fuldstændig ødelagt by, og på den anden side så han et marked, hvor de lokale handlede til hverdagen.

– Det er så surrealistisk, men folk skal jo have noget at spise. Det er så vildt at opleve, hvordan mennesket tilpasser sig.

Foto: Kristina Pedersen

B.S. Christiansen lærte mig noget jeg bruger hver dag

Rasmus Tantholdt fortæller, at han flere gange er blevet coachet af soldaten B.S. Christiansen. Tilbage i 2011 blev han udsat for noget. som gjorde ham mere bange, end han nogensinde havde været. Da han kom hjem til Danmark, havde han fysiske symptomer, og han skulle gøre op med sig selv, om han kunne fortsætte jobbet.

– B.S. sagde til mig, at jeg skulle dele mit liv op i tre zoner. Den grønne, den gule og den røde, fortæller Rasmus Tantholdt.

Grøn zone er fri, den gule zone er klar til afrejse og de røde zone er, når han er afsted. Rasmus Tantholdt deler, hvordan han, siden han blev ansat på TV2, aldrig havde gjort brug af den grønne zone. Det tvang B.S. Christiansen ham til at gøre dengang i 2011, og det var livsændrende.

Lyt til dagens afsnit, og hør hvilken oplevelse Rasmus Tantholdt havde i 2011, hvordan har arbejder med de forskellige zoner, og hvad en gåtur betyder for hans hverdag – og få også historien om en dreng fra Aarhus, som blev erklæret uegnet til gymnasiet, der nu arbejder som journalist og kriskorrespondent på TV2.

Find mere om
Footer graphics