Morten Kirckhoff: “Når jeg opsøger verden, elsker jeg at gøre det til fods”

Eller vælg, hvor du vil lytte
Foto: Kristina Pedersen

Morten Kirckhoff: “Når jeg opsøger verden, elsker jeg at gøre det til fods”

Eller vælg, hvor du vil lytte

Morten Kirckhoff er gæst i denne udgave af ‘Min gåtur gennem livet’. Selvom han har gået nogle magiske steder, så er netop denne rute noget helt særligt for ham.

Sponsoreret af:
Livsstil En del af serien:

Min Gåtur Gennem Livet

Podcasten er produceret af Heartbeats i samarbejde med Hjerteforeningen og TrygFonden.

De fleste mennesker vil kunne pege på en rute, der har haft stor betydning for deres liv. I denne podcast inviterer vært Mikael Kamber en række kendte danskere med ned ad mindernes allé. Vi skal rundt i landet og høre deres historier og nyde naturen. De bedste tanker og samtaler kan opstå på en gåtur, og gang har en positiv indvirkning på både krop og sind. Derfor opfordrer vi også dig, der lytter, til at tage podcasten i ørene og gå med – enten på gæstens rute eller din egen.

Podcasten er en del af Hjerteforeningen og Trygfondens indsats GÅ MED. Du kan finde meget mere om alle gæsternes ruter og få inspiration til selv at komme mere ud at gå på gaamed.dk.

Morten Kirckhoff har inviteret vært Mikael Kamber med på en gåtur rundt i det kvarter, han har boet i, i 25 år. For selvom Morten Kirckhoff har gået nogle helt særlige steder, så betyder det meget for ham at kunne gå rundt i sit eget nabolag og lade sig blive inspireret.

Ruten starter på Frederiksberg, hvor Morten Kirckhoff har sit kontor. Og den slutter et meget særligt sted tæt på hans private hjem. Nemlig på en kaffebar, hvor han starter de fleste af sine morgener.

Foto: Kristina Pedersen

Morten Kirckhoff har besøgt hele verden. Han elsker at bevæge sig rundt i nye byer til fods. Han anbefaler også, at man prøver at besøge lokale områder og ikke altid tage de helt sikre beslutninger. Når han rejser med sin gode ven, Jan Elhøj, til TV-programmet ‘Nul Stjerner’, så går det netop ud på at besøge steder, som ved første øjekast ikke virker tiltalende:

– Vi vil dufte og smage noget andet. Vi vil være nysgerrige på noget. Og det bliver man bare ikke på et femstjernet luksus-hotel, siger Morten Kirckhoff.

– Der fungerer det bedre på et skod-hotel, hvor man får serveret fåre-hjerne? Spørger Mikael Kamber.

– Ja, og når du går i seng om aftenen, og der er en våd plet på lagenet fra de tidligere gæster, så åbner hele sanse-apparatet sig, og man glemmer det jo aldrig, griner Morten Kirckhoff.

Foto: Kristina Pedersen
Footer graphics