Han har inviteret forfatter Anne Mette Lundtofte og skuespiller Jevgeni Jevsikov i studiet til en snak om deres egne erfaringer med at bo og arbejde i byen. Jevgeni er uddannet fra William Esper Studio og Anne Mette er bl.a. forfatter til bogen ‘New York, New York: Ti Vandringer i Ti Newyorkeres Fodspor’ (2009) og tidligere bosat i New York i 13 år, hvor hun opnåede en Ph.d. i litteraturvidenskab fra New York University.
Vært Peter Bjelskou har selv boet i New York i en årrække og bl.a. undervist på flere universiteter i byen. De krydrer samtalen med de sange, der bedst illustrerer deres forhold til New York.