Hvornår skal man skåne sin ven for bagtaleri? 

Hvornår skal man skåne sin ven for bagtaleri? 

Skal man fortælle sin veninde at andre taler grimt om hende? Eller skal man skåne hende for de ubehagelige ord? Det diskuterer Ida-Sophia og Maria Jencel i dagens episode.

Sponsoreret En del af serien:

112 For Venskaber

Maria Jencel og Ida-Sophia vil gerne være venner. Hver uge lukker de dig - på sårbar, sjov og akavet vis - ind i et socialt eksperiment, hvor du kan følge et venskab blive til fra ingenting.
Samtidig gør de deres bedste for at hjælpe dig, der lytter med, med dine venskabs-spørgsmål.

Dette er ‘112 For Venskaber’ - din venskabsambulance.

På arbejdspladsen er der en gruppe drenge, der taler grimt og nedladende om kvinder. Det skriver en lytter ind til podcasten ‘112 for venskaber’. Især taler de om lytterens veninde, som en af drengene har været sammen med. Lytteren er sikker på, at det skyldes, at de synes veninden er ’for meget’, fordi hun ikke er bange for at tage initiativ og gøre, hvad hun har lyst til.

Hun er meget i tvivl om, hvorvidt hun skal fortælle disse ting til veninden, eller om det er bedre at skåne hende. Derfor har hun spurgt Ida-Sophia og Maria Jencel om hjælp.

Det første Ida-Sophia får sagt, efter at dilemmaet er blevet læst op er, at hun bliver vred. Vred over, at der stadigvæk er drenge, der kalder kvinder for klamme, bare fordi de ikke passer ind i deres idé om, hvordan en ’ordentlig pige’ skal opføre sig. Det samme bliver Maria Jencel.

”Der ligger en helt bestemt ladning i ordet ’klam’. Det er i sammen kategori som ’billig’ eller ’brugt’ og bliver sagt i forbindelse med, at kvinder går efter det, de vil have og ikke spiller kostbare. Jeg kan slet ikke holde det ud.”

Ida-Sophia tænker tilbage på hendes egen ungdom, og hvordan hun brugte lang tid på at pakke sig selv væk og fylde mindre.

Det kan Maria Jencel også genkende. Hun er, under en vild aften i byen, blevet fortalt, at ingen mænd vil have den kvinde, der danser på bordene og er ’tilgængelig’. 

”Jeg havde ikke regnet med at mange af de ubehagelige ting, som folk har sagt til mig og kaldt mig da jeg var yngre, ville sidde fast i mig som voksen,” fortæller Ida- Sophia, om de kommentarer hun har fået med sig gennem livet. 

På baggrund af disse overvejelser, synes værterne ikke at veninden skal have af vide, hvad drengene har sagt om hende. Det er ligegyldige kommentarer, som i virkeligheden ikke har noget med veninden at gøre, men bunder i misogyni. 

Hvad gør man så?

Maria Jencel og Ida-Sophia råder lytteren til, for det første at fortælle deres chef om den dårlige tone, der er på arbejdet og så, hvis hun tør, også at sige fra over for drengene. 

”Det er noget af et bedste jeg kan forestille mig. Hvis andre mennesker uden jeg ved det af kærlighed til mig, vil konfrontere andre, der taler dårligt om mig,” fortæller Ida-Sophia. 

Og selvom det kan være svært at sige fra, er det ifølge de to værter det hele værd:

”Det tidspunkt i mit liv, hvor jeg har følt mig mest som en heltinde, var engang i børnehaven. Jeg fortalte min kæreste, at vi ikke kunne være kærester, hvis han blev ved med at tale dårligt om min veninde. Jeg fortalte aldrig veninden om det,” siger Maria Jencel

Lyt til podcasten for at få hele svaret på dilemmaet, og hør blandt andet hvilken Sex & The City karakter, de to værter identificerer sig mest med. 

Footer graphics