”I venskaber behøves man aldrig at slå definitivt op, døren kan altid stå på klem”

Foto: Rita Kuhlmann

”I venskaber behøves man aldrig at slå definitivt op, døren kan altid stå på klem”

Det er podcast-giganternes møde, når en af landets mest populære duoer ’Fries Before Guys’ gæster vores egen ’112 for venskaber’. Her taler de om deres egne venskaber og svarer på lytternes spørgsmål om, hvad man gør, når en ven pludselig ikke ringer mere.

Sponsoreret af:
Sponsoreret En del af serien:

112 For Venskaber

Maria Jencel og Ida-Sophia vil gerne være venner. Hver uge lukker de dig - på sårbar, sjov og akavet vis - ind i et socialt eksperiment, hvor du kan følge et venskab blive til fra ingenting.
Samtidig gør de deres bedste for at hjælpe dig, der lytter med, med dine venskabs-spørgsmål.

Dette er ‘112 For Venskaber’ - din venskabsambulance.

Det gør ondt, når en kæreste siger stop, men man kan opleve samme slags sorg, når ens bedste ven gennem 15 år ikke længere vil ses. Ofre får man heller ikke en ordentlig forklaring, når det gælder venner. Det forsvinder bare.

Sådan er det for en lytter, der har skrevet ind til Heartbeats-podcasten ’112 for venskaber’, som i dette afsnit har besøg af Nanna Hovgaard og Josephine Kuhn, der udgør makkerparret i en af de mest populære podcasts herhjemme, ’Fries Before Guys’.

Nanna Hovgaard og Josephine Kuhn har været bedste venner i mange år, og de snakker sammen i telefon to timer hver dag på trods af, at de arbejder sammen. Men også de har haft kriser undervejs med misundelse og svigt, og de har også begge oplevet med andre venner, at kontakten pludselig smuldrede – og hjertet bristede.

Netop det skriver en lytter ind om:

”Jeg har haft et Nanna-Jose-venskab gennem de sidste 15 år, som nu siver ud i sandet med manglende svar og afbud på vores aftaler. Vi plejede at snakke sammen hver eneste dag, og vi kunne altid crashe hos hinanden. Jeg er så ked af, at det uden forklaring ikke længere virker til at interessere min ellers livslange bedste ven. Hun er begyndt at dele, at hun oftere ses med andre gamle veninder, hvor jeg ikke længere bliver inviteret. Jeg er så ked af, at det ikke virker til at røre hende, at det rammer mig. Så hvad gør man, når ens Nanna vender en ryggen til?

Både Nanna og Josephine opfordrer til, at de får gået en lang tur og får talt åbent om det. Nanna Hovgaard har oplevet, at hun gik ture tre gange med en veninde, der ville slå op med deres venskab, og hun kunne godt have brugt flere, for det er smertefuld proces.

Måske kan der også godt i et venskab opstå nogle pauser, hvor man måske orienterer sig mod andre i en periode, fortæller Josephine Kuhn.

”Det behøver ikke at betyde, at det så er en fyreseddel. Det kan være, at hun er blevet mega venneforelsket i en eller anden. Jeg kan huske, det blev jeg for otte år siden fandt en ny veninde, hvor så var det hende, jeg talte telefon med tre timer om dagen, og ikke Nanna. Altså, det skal man også øve sig i, at kunne være i. Vi er jo stadigvæk de bedste venner, også selvom en af os får en ny. Det er det smukke ved venskab, synes jeg. Det med, at man kan lade den dør stå på klem,” siger.”

 Du kan høre hele svaret i det nye afsnit af ’112 for venskaber’ her, eller hvor du ellers finder dine podcasts.

Find mere om
Footer graphics