Morten Pedersen og Jasper Ritz ser tilbage på denne sæson af ‘Diagnosen’, der har haft temaet ‘alternativer’. Hvordan kan man tackle sine superkræfter på anden vis end blot medicin? De har både haft besøg af en fremtidsforsker, talentcoach og fysisk træner.
Jasper har også været til yoga, de har begge fået gode råd om kost og talt med gæster, der også har diagnoser. Denne episode bliver et tilbageblik på, hvad de to værter har lært, taget med sig – og hvad de gerne vil blive bedre til i fremtiden. ‘Diagnosen’ siger tak til alle lyttere, der har bidraget gennem sæsonen med historier.