Flemming Rose: At bringe Muhammedtegningerne var en beslutning, som også giver mening i dag

Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Flemming Rose: At bringe Muhammedtegningerne var en beslutning, som også giver mening i dag

Flemming Rose var kulturredaktør på Jyllands-Posten, da avisen den 30. september 2005 bragte 12 tegninger af profeten Muhammed. Tegningerne fik debatten om ytringsfrihed til at rase i hele verden, og Danmark blev genstand for millioner af muslimers vrede. Flemming Rose fortæller om de måneder, hvor Danmark var på verdens vrede læber i podcasten ’Jeg var der’.

Samfund En del af serien:

Jeg var der

Der findes øjeblikke, der har ændret verden, som vi kender den, for altid.

Da muren faldt i Berlin. Da de to tårne knækkede sammen i New York. Da Danmark vandt EM i fodbold i 92.

Men selvom begivenhederne har været med til at forme vores alle sammens liv, har de færreste af os set dem ske.

Podcastserien “Jeg var der" er en samling fortællinger om netop de øjeblikke, der har brændt sig fast i vores fælles historie. Fortalt af de mennesker, der var midt i dem.

”Det handlede om selvcensur og ikke om at hænge muslimer eller et mindretal i Danmark ud.”

Det fortæller Flemming Rose om ideen bag, at dagbladet Jyllands-Posten i eftersommeren 2005 kontaktede 42 tegnere med en invitation til at tegne profeten Muhammed. 12 tegnere takkede ja til invitationen. Tegningerne skulle være avisens indlæg i en løbende diskussion om ytringsfrihed og selvcensur.

Tegningerne blev bragt i avisen fredag den 30. september 2005.

”Sidst på eftermiddagen blev jeg ringet op af en kioskejer, som fortalte, at han havde være i moskeen til fredagsbøn, og han ville ikke sælge avisen længere,” fortæller Flemming Rose og fortsætter:

”For mig var det ikke noget, som gav mig et varsel om, hvad der var undervejs.”

Men et veritabelt stormvejr var på vej, og stormen rasede i år efter. At bringe tegningerne var en beslutning, som betød, at Flemming Roses liv og arbejdsliv blev forandret for stedse.

”Vi talte løbende om, at nu var det ligesom stilnet af. Og hver gang kom det tilbage, og det kulminerede i slutningen af januar 2006 med brændte ambassader og en verden, der nærmest gik amok,” fortæller Flemming Rose.

Og vreden blussede op med mellemrum.

”Den værste periode var 10 år senere, nemlig efter angrebet på Charlie Hebdo i Paris i januar 2015. To brødre går op til hoveddøren og får koden af nogle medarbejdere. De kommer ind og slår 12 mennesker ihjel. Det vendte op og ned på alting, og jeg fik sikkerhed døgnet rundt.”

De mange konsekvenser til trods har Flemming Rose har ikke fortrudt beslutningen om at bringe tegningerne.

”I forhold til det, jeg tror på, og de værdier jeg har, var det stadig en beslutning, der giver mening. Jeg tænker, at hvis du er tilhænger og bekender dig til et multireligiøst, multikulturelt og multietnisk demokrati, så mener jeg, at præmissen må være, at så må du hilse en stigende mangfoldighed velkommen, når det gælder den måde, man udtrykker sig på,” slutter Flemming Rose, som i dag er chefredaktør på mediet Frihedsbrevet.

Homoægteskab, 9/11 og dansk EM-sejr

Flemming Roses beretning er en del af podcastserien ’Jeg var der’, som Post- Tele- og Kommunikationsmuseet ENIGMA har produceret i samarbejde med Heartbeats.

Serien er en samling af fortællinger, der har brændt sig fast i vores fælles historie – historier om alt fra 9/11, Danmarks første homoægteskab og EM-sejren i fodbold i 1992 – fortalt af mennesker, der stod midt i øjeblikket. 

Frem til den 25. februar, hvor ENIGMA åbner, udkommer et afsnit i serien om ugen – både her på Heartbeats og på ENIGMAs hjemmeside. 

Vært – Jane Sandberg 

Tilrettelægger – Flora Juul Holst 

Musik – Therese Aune 

Lydbearbejdning – Anja Tietze Lahrmann 

Footer graphics