Danmark er et af de europæiske lande, hvorfra flest fanger lykkes med at bryde ud af fængslerne. Europarådet fører statistik på området, og i 2014 var vi europamestre. Er det godt eller skidt, at man kan flygte fra et dansk fængsel? Janne Aagaard taler med Tomas Martin, seniorforsker ved Dignity, Dansk Institut mod Tortur, om hvorfor, vi fascineres af fangeflugtens anatomi, og vi ser på ikoniske flugtfanger som Maler-Muhammed og Carl August Lorenzen – og selvfølgelig flugten fra Vridsløselille med gummigeden.
‘Forbrydelse og straf’: Fangeflugten – en mytologisk hændelse eller bare hverdag i danske fængsler?
Kan man flygte fra de danske fængsler og hvorfor elsker vi egentlig en god flugthistorie? Det taler Janne med Tomas Martin, der er seniorforsker ved Dignity, Dansk Institut mod Tortur, om.
Forbrydelse og Straf
'Forbrydelse og Straf' er Heartbeats' true crime-podcast. Den farlige krimi-virus har vært Janne Aagaard lidt af siden hovedopgaven på journalisthøjskolen om særligt stærke fanger i danske og svenske fængsler.
Janne Aagaard har beskæftiget sig med kriminologi, forbrydelse og straf først som krimireporter på Ekstra Bladet, senere som underviser på politiskolen, redaktør ved rigspolitiet og kommunikationschef hos Fyns politi. Aagaard er uddannet fra Danmarks journalisthøjskole i 1998 og har læst kriminologi i forbindelse med sin masteruddannelse på University of Queensland i 2005.