I andet afsnit af Radio Godefroot har Brian Holm besøg af Maria Josefine Jensen, forlovet med cykelrytter Matti Breschel. Hun hørte i første afsnit af podcasten, hvordan kærester og Ikea-ture ifølge Brian Holm kan gøre en cykelrytter sløv og følte sig provokeret nok til at tilbyde sig selv som næste gæst i Radio Godefroot.
Snakken falder på cykelrytterens psyke, hverdagskonflikter i hjemmet, og hvad man skal være villig til at ofre, når man gifter sig med en cykelrytter. Lyt med og få et helt særligt perspektiv på sporten fra cykelrytterkonernes side.