Skuespiller Olivia Wilde har efterhånden også slået sit navn godt fast som instruktør med først ’Booksmart’ fra 2019, ’Don’t Worry Darling’ fra 2022 og nu ’The Invite’, der tager pulsen på det langvarige parforhold og konstaterer, at der er alvorligt brug for førstehjælp. Måske ligefrem en hjertestarter.
Musiklæreren Joe (Seth Rogen) har fået en foldecykel, så han kan få noget mere motion. Men han kan ikke folde den sammen, da han opgiver projektet og tager metroen. Og det er faktisk symptomatisk for hele hans liv, der også er ganske op ad bakke, udmattende og helt og aldeles gået i baglås.
Ikke mindst forholdet til hans kone Angela (Olivia Wilde), der har kastet al sin energi ind i at gennemrenovere deres lejlighed – som de aldrig ville have haft råd til, hvis ikke de havde arvet den.
Edward Norton og Penélope Cruz i ‘The Invite’ Foto: SF Studios
Det behøver folk dog ikke at få at vide – og da slet ikke de toptjekkede overboer Hawk (Edward Norton) og Piña (Penélope Cruz), som Angela til Joes store fortrydelse har inviteret på en spontan middag. Påskuddet er, at hun synes, de er cool og gerne vil lære dem bedre at kende.
Men Joe synes da også godt, de lige kan benytte lejligheden til at brokke sig over overboernes særdeles højlydte sexliv. Ud over at han i øvrigt slet ikke har lyst til gæster. Eller måske til at være i lejligheden i det hele taget. Måske ikke engang i ægteskabet.
Glemte drømme
Der er mildest talt spændinger i luften i parforholdet. Og det bliver ikke bedre, da overboerne ankommer med charme, selvtillid og et mere end åbent forhold til at tale om netop deres sexliv, der er både passioneret og frisindet.
Måske endda så frisindet, at de gerne vil have selskab. Men kan man egentlig have sex med sine overboer, når man ikke engang har sex med hinanden?
Der er masser af rappe replikskifter, skarpe stikpiller, passiv (og knap så passiv) aggressivitet og ikke så få seksuelle spændinger og frustrationer i rummet. Og så mange og bratte stemningsskift, at det er som at tage en trippeltur med Dæmonen i Tivoli: Så går det op, og så går det ned.
‘The Invite’ Foto: SF Studios
Undertiden i loop og lidt for tit med hovedet nedad. Det er til at blive både rundtosset og helt og aldeles udmattet af.
Men hold nu op, hvor er det også underholdende, når det hele går op i en højere enhed. For Will McCormack og Rashida Jones’ manuskript hudfletter på fineste vis en generation, der ikke er unge længere, men heller ikke så gamle, at de er klar til, at livet skal gå i tomgang.
Men hvordan finder man ind til livet, det sitrende og ægte, når man i alt for mange år har glemt at passe på det, der er vigtigt: passionen, drømmene, hinanden – og sig selv?
Findes det hele et eller andet sted gemt godt væk bag ekstra kilo og fortrydelse? Eller er man nødt til at finde helt nye, mere alderssvarende og måske knap så højtflyvende drømme?
Fine facetter
’The Invite’ er et intimt, til tider bevidst klaustrofobisk kammerspil. Og man tager sig flere gange i at tænke, at det ville have gjort sig glimrende på en teaterscene.
Hvilket måske ikke er så underligt, eftersom filmen er en genindspilning af den spanske film ’Sentimental’ af Cesc Gay fra 2020, der er baseret på hans eget teaterstykke.
Penelope Cruz er det spanske bindeled i rollen som Piña, og hun er helt utroligt skøn. Få mestrer som hende at være sød og skrap i samme sætning. Uopnåeligt sexet og samtidig jordnær. Blød og hård. Tragisk og virkelig sjov. Med et let blik på livet – uden at være blind for dets mange faldgruber.
Man forstår Joes fascination. Ikke mindst fordi Seth Rogen er virkelig god som en mand, der helt og aldeles har mistet sig selv, men drømmer om en redningsplanke, der kan redde ham fra at drukne i sin egen selvmedlidenhed. Man har skiftevis ondt af ham og lyst til at ruske lidt i ham og råbe: ”Det er ikke for sent!”
Olivia Wilde har givet sig selv den sværeste rolle som Angela, der er temmelig irriterende med alle sine ulykkelige neuroser. Som en sart, sitrende vase, der hele tiden er ved at splintre i tusind skår.
Edward Norton er bare Edward Norton. ’The Cool Cat’, der selvfølgelig også bærer på sine egne traumer under den selvsikre overflade.
Tilsammen indfanger kvartetten de fleste facetter af voksenlivet. Så godt, at grinet til tider sætter sig fast i halsen.
🖤🖤🖤🖤🤍🤍
