En fredag i 1983 samledes en lille gruppe unge mænd på Rådhuspladsen i København. Med en boombox under armen, hvide handsker på hænderne og sokkerne trukket ud over buksebenene, var de klar til at introducere en ny form for dans i Danmark til arrangementet ‘fredags-disko’. Inspireret af stilen i gaderne i Bronx udførte de electric boogie og breakmoves, som de havde set i fjernsynet eller hørt om fra det voksende breaking-fænomen i Amerika.
Sådan beskriver Sonny Buhr den første gang, hvor hiphop-kulturen for alvor satte sin fod i Danmark.
Kender du Sonny Buhr? Eller måske DJ Typhoon? Han er en vigtig figur i dansk hiphop, der har været aktiv som DJ siden 1985 og er en del af producerkollektivet Nobody Beats the Beats. Udover at være producer og koncertarrangør grundlagde han i 90’erne DM i dansk rap. Nu står han og foreningen Dansk Hip hop 40 bag hiphop-udstillingen ‘Døgnfluen der ikke ville dø’ og har arrangeret historiens største danske hiphop koncert.
I 2024 fejrer dansk hiphop nemlig sit 40-års jubilæum. Frem til den 13. september vil det være muligt at opleve udstillingen i Spor10’s lokaler. En udstilling, der viser, hvordan hiphoppen har udviklet sig gennem de sidste fire årtier.
Fejringen af hiphoppen kulminerer i en stor koncert i Forum 14. september. Her vil en række artister, der repræsenterer hele spektret af dansk rapmusik, optræde – fra pionerer som MC Einar og Rockers By Choice til 00’ernes ikoner som Jokeren og frem til BOC-drengene i dag. Alt overskud fra koncerten går ubeskåret til udstillingen, og alle, der deltager i både koncert og udstilling, gør det frivilligt.
Derfor tog vi selvfølgelig en snak med DJ Typhoon om hiphoppens opblomstring i Danmark, nutidens rapscene og fremtiden for dansk hiphop.
Selv husker Sonny Buhr tydeligt, da hiphoppen kom til Danmark.
”Efter opstarten af fredags-disko begynder der i 84 at komme en kultur omkring hiphoppens fire elementer: Breaking, graffiti, MC’ing og DJ’ing.”
Hurtigt voksede interessen for særligt breaking, og snart dansede unge over hele Danmark til de nye rytmer.
”Breaking og electric boogie blev en kæmpe modedille i Danmark. Alle dansede. Jeg gik også selv til electric boogie.”
Men som så mange andre trends aftog interessen for dansen i de følgende år. Fra midten af 1980’erne blev det tydeligt, at kun de mest dedikerede blev ved med at dyrke kulturen.
I takt med at interessen for breaking aftog, fik en anden del af hiphop-kulturen større betydning – nemlig graffitien. Det blev mere og mere almindeligt for unge at udtrykke sig gennem spraydåserne. Men hvor breaking og graffiti fandt et fodfæste, var dansk rap nærmest ikke-eksisterende.
”Man kunne ikke rappe på dansk. Det var jo sindssygt at gøre sådan noget. Det skulle lyde, som om det var The Bronx,” fortæller Sonny Buhr.
Først i slutningen af 1980’erne begynder en lille flamme for dansk rap at brænde. Den 24. oktober 1987 bliver en milepæl for dansk hiphop, hvor landets første liveoptræden med dansk rap, der er hiphop-relateret, finder sted. Publikum bestod næsten udelukkende af graffitimalere.
Arrangementet var en stor succes og fik omtale i pressen, husker Sonny Buhr. Det markerede begyndelsen på en ny æra, hvor dansk rap begyndte at finde sin stemme og plads i hiphop-kulturen.
Fra undergrund til mainstream
Kesi. Lamin. Gilli. I dag er det rapmusikken, der er mainstream og øverst på festivalplakaterne.
Digitalisering og streaming har gjort det nemmere end nogensinde før at producere og udgive musik. Samtidig er rap blevet en millionindustri, hvor pladeselskaberne spiller en stor rolle.
”Pladeselskaberne vil have hits, så de kan tjene penge. Drengene vil have penge, så de giver pladeselskaberne hits,” som Sonny Buhr formulerer det.
Men udviklingen har også en bagside. Kommercialiseringen gør, at der kommer en vis ensretning i rapmusikken. Mange undergrundsrappere, der ikke følger den kommercielle opskrift, bliver ofte overset. Noget, som ifølge Sonny Buhr er ærgerligt.
”Vi har rigtig mange undergrundsrappere i Danmark, som ingen hører om. Græsrødderne er der stadigvæk. De får bare ikke noget airplay.”
På trods af det har Sonny Buhr stor respekt for begge sider af kulturen – både de undergrundsrappere, der holder fast i deres kunstneriske stil, og dem, der har navigeret det kommercielle landskab.
”Det er den kommercielle maskine. Det færdige udtryk kommer ofte ud som noget andet, end det startede med. Og måske noget andet end det, de egentlig rappede om i starten. Men det er et vilkår, for hvem vil ikke gerne tjene penge på sin kunst?”
Når snakken falder på fremtiden for dansk hiphop bliver Sonny Buhr eftertænksom. Med mange års erfaring og tæt indblik i miljøet har han set kulturen udvikle sig gang på gang.
”Ting looper hele tiden. Ikke kun i hiphop miljøet, men alle steder. Derfor kan jeg ikke spå, hvordan hiphop vil lyde om for eksempel 10 år,” siger han og fortsætter:
”Måske har det taget en drejning mod at skulle lyde som i 90’erne. Måske er der en ny teknologisk opfindelse, som er mere crazy end autotune.”
Én ting er dog sikkert for Sonny Buhr.
”Hiphop vil fortsat være der og leve i bedste velgående.”
En fejring af 40 års udvikling
Danmark har meget at være stolte af, når det kommer til hiphop. Før rappen slog igennem herhjemme, tog folk som Jesper Dahl, Rasmus Berg, Nicholas Kvaran og Blæs Bukki til Amerika, hvor de hurtigt blev producere for nogle af de helt store navne.
“Vi har opnået meget, når man tænker på, at vi er et land på 5,8 millioner. Vi har producere, der har stået bag store projekter, og DJ Noize er dobbelt verdensmester i mix. Vi har virkelig gjort os bemærket både herhjemme og i udlandet. Det er noget af det, vi fejrer med denne udstilling – fanebærerne for hiphopkulturen,” fortæller Sonny Buhr.
I anledning af dansk hiphops 40-års jubilæum præsenterer udstillingen ’Døgnfluen, der ikke ville dø’ en gennemgang af hiphoppens fire elementer – breaking, MC’ing, DJ’ing og graffiti – gennem tiden. Her vil man blandt andet kunne se merchandise, fanbreve og DJ-udstyr. Udover at være en fejring af fire årtier med dansk hiphop, er udstillingen også en mulighed for at forstå, hvordan kulturen har ændret sig fra 80’erne til i dag.
”Det er en bred kunstrapportering, som er vigtig at forstå, hvis man har bare en lille smule interesse for hiphop,” siger Sonny Buhr om udstillingen.
Sonny Buhr er meget stolt over det sammenhold, miljøet har udvist for at få dette arrangement til at blive en realitet.
”Alle artister er her, fordi de har lyst til at være her. De vil støtte op. Folk er stimlet sammen for at få dette arrangement stablet på benene. Det er en smuk ting,” siger han.
Desuden er Sonny Buhr begejstret over udsigterne til, at hiphop-fans på tværs af generationer, vil kunne fejre denne dag sammen.
”Jeg håber at se en 50-årig far med sin 17-årige datter, der er afsted, fordi datteren synes, at Gilli og Kesi er fede, mens faren er kommet for at høre Malk de Koijn og MC Einar. Det bliver en kæmpe generationsting.”
‘Døgnfluen der ikke ville dø’ kan ses til og med 13. september på Spor10, Vasbygade 10, 2450 København SV. Koncerten afholdes i Forum 14. september.
