6. november er officiel ‘Stranger Things‘-dag, og derfor kommer det da heller ikke som den store overraskelse, at Netflix netop i dag har valgt at gå ud med nyt om den femte og sidste sæson af serien.
Streaminggiganten har nemlig netop annonceret, at ‘Stranger Things’ vender tilbage i 2025 med den uigenkaldeligt sidste sæson. Et nærmere premieretidspunkt må vi dog vente på lidt endnu.
Til gengæld kan vi begynde at gætte på, hvad sæsonen kommer til at handle om, for sammen med premieretidspunktet har Netflix også sendt en video ud, der teaser for den femte sæsons episodetitler:
‘Stranger Thing’ er et herligt miks af gys, humor og drama, og tager én tilbage til 80’erne og den lille, amerikanske by Hawkins, hvor en række gruopvækkende hændelser terroriserer indbyggerne.
Her følger vi en drengegruppe, der går sammen om at opklare, hvad der er på spil i byen, og de får hjælp fra den lokale politibetjent og ikke mindst den mystiske pige Eleven.
Børnecastet, anført af Millie Bobby Brown, er virkelig stærkt, og derudover medvirker en række større navne som Winona Ryder, David Harbour og Maya Hawke.
Der er fire sæsoner af ‘Stranger Things’ på Netflix og femte sæson kommer altså i 2025.
LÆS OGSÅ: