Menneskekroppen, som den ser ud i dag, er en flot og velfungerende maskine, og den har da også været længe undervejs. Hver en komponent – fra mikroskopiske celler til hårstrå, hud, organer, øjne og tænder – har naturen tålmodigt sat sammen hen over en små fire milliarder års periode.
Der er med andre ord intet, der er tilfældigt ved den måde, vi ser ud på. Og så alligevel.
I sin nye bog ‘The Tree of Life’ undersøger zoolog Max Telford, hvorfor menneskekroppen ser ud præcis, som den gør. For der er trods alt nogle dele af kroppen, som har fået forskere til at klø sig på hagen. Det skriver BBC.
Apropos ‘hage’, så er det faktisk én af de kropsdele, der giver årsag til spekulation. For lige netop hagen er et distinktivt menneskeligt træk, der ikke ses hos andre pattedyr – og hvorfor mennesket har udviklet hager, er et mysterium. I en forskningsartikel, der ganske uironisk har titlen ‘Det vedvarende mysterie om menneskets hage’ fra 2016 dissekerer to amerikanske forskere århundredes hypoteser om hagens funktion. Dét prøver Max Telford også at undersøge, fortæller han.
– Måske blev hagen til for at styrke kæben hos en kampglad stenaldermand. Den kan også have haft en social funktion – for eksempel at fremhæve et flot, maskulint skæg. Nogle forskere mener, at hagen blot er et evolutionær restprodukt, efterladt i takt med at vores kæber er blevet mindre og svagere – blandt andet fordi vi begyndte at tilberede maden og spise blødere kost, fortæller han til BBC.
Mystiske testikler
Der er dog også andre kropsdele, hvis udseende er svær at finde en præcis mening bag – herunder testikler. I modsætning til hagen, så er det nemt at tilskrive testiklernes funktion: De er kroppens naturlige sædfabrik, der sørger for, at mennesket kan reproducere sig. Og så danner de også det mandlige kønshormon testestoron.
Men når det gælder selve udseendet, eller rettere sagt størrelsen på menneskets testikler, så er der et par spørgsmål, der rejser sig. Hvorfor er menneskets testikler eksempelvis større end en gorillas, men mindre end en chimpanses?
Dét mener Max Telford at have et svar på, og det kan sågar koges ned til ét ord: promiskuitet. Man kan se på tværs af dyrearter, at hvis hunnerne kun parrer sig med én han – som hos gorillaer – behøver han ikke producere særligt meget sæd, for der er ingen rivaler. Derfor kan han nøjes med små testikler.
Men i arter, hvor hunnerne parrer sig med flere hanner – som hos chimpanser og makakaber – bliver albuerne lidt mere spidse i kapløbet om at befrugte hunnen. Her gælder det om at producere mest muligt sæd, og derfor har hannerne i de arter meget større testikler.
Nå, og hvor ligger mennesket så på den skala?, tænker du måske.
– Hvad angår os mennesker, så ligger vores testikelstørrelse et sted midt imellem, og hvad dét siger om os, må du selv vurdere!, siger Max Telford.
