Privatfoto

Klumme: “Julen var den værste tid. Alt indeni min mave snoede sig som ulykkelige guirlander”

Mange mærker ensomheden i julen. Det er en tid, hvor man tænker på alle dem, der ikke længere sidder med rundt om julebordet.

Jeg så min far sidste gang for otte år siden. Da jeg var 18 år, fik jeg en depression efter en barndom med ondt i maven. Jeg oplevede en far, der havde temperament og drak for mange øl. Af hensyn til ham vil jeg ikke stikke dybere i det. Jeg ønsker ham intet ondt. Jeg kom ud af min depression, da vores kontakt stoppede. Det var mit eget valg at give slip på ham, men det var en kæmpe sorg. Sorgen rammer mig altid lidt igen i juletiden. Jeg bliver misundelig, når mine venner fortæller om forældre, der venter i varme stuer med kram og julekager.

Nogle gange hører man voksne sige, at alting var lettere som barn, fordi man ikke havde bekymringer dengang. Det har jeg aldrig prøvet. Jeg kan ikke huske en dag, hvor jeg ikke har haft ondt i maven som lille. Jeg måtte tidligt lære at spille glad. Smilende børn er nemmere for andre at være omkring. Det var vigtigt for mig ikke at være til besvær. Mine forældre har altid været skilt. Min mor vidste ikke alt, hvad der foregik. Jeg var bange for, at hun ville blive sur på min far.

Sommetider føltes mit liv som en film. Mange beskriver mig som et glad barn. Det var jeg ikke. Jeg var bare en god skuespiller.

Julen var den værste tid. Alt indeni min mave snoede sig som ulykkelige guirlander. I julen forventes der ekstra mange smil. Det var udmattende.

Knuden i min mave voksede til dobbelt størrelse på juleklippedag i klassen. Her skulle vi sidde og grine, mens vi klippede julehjerter. Og så var der altid runden. På skift lyttede vi på, hvordan hinanden skulle holde jul. Jeg fandt altid på en lykkelig fortælling. Det var rart, når julen var forbi.

Som voksen har jeg mødt andre ligesom mig, der kender til den samme mavepine. Vi kan se det i hinandens øjne. Vi er mange, der har følt den. Jeg hader ikke længere julen. Nu holder jeg den altid med min mor. Hun er den dejligste kvinde i verden, og hun giver mig så meget kærlighed, at det næsten kan tælle for to, men sommetider mærker jeg alligevel et lille tomrum for den forælder, der mangler.

Det er ikke fordi, at jeg har lyst til at ændre på min situation. Men jeg har tit drømt om at mærke, hvordan det føles at blive ubetinget elsket af både en mor og en far.

Julesneen drysser altid lidt kold luft over den drøm.

Men jeg føler mig taknemmelig for mit liv, og jeg er oprigtigt glad i dag. Julen har fået en sødere klang, og jeg nyder at tage hjem til min mor og blive badet i kærlighed og brun sovs. Men det stikker alligevel lidt, at der mangler nogen.

Jeg glæder mig til den dag, jeg selv får børn. Jeg drømmer om at oversvømme dem i kærlighed.

Find mere om
Footer graphics