Jo, den er god nok. Mennesker er lige så vederstyggelige og emotionelt frygtelige på job-karriere-branding netværket LinkedIn, som de er på Facebook, Twitter, Instagram und so weiter. Det har vist sig at være et ganske gennemgående træk ved menneskedyret at opdyrke det ene mere sørgelige karaktertræk efter det andet, men lige netop LinkedIn er i det store og hele gået fri for løftede øjenbryn og kollektiv hån. Men det er en fejl, for det pråfessionelle, banale og kreativt-bondske florerer også i stor stil i vigtigprås-fællesskabet.
Her følger, som en appetitvækker til et nyt år fuld af galde og gustne blikke, en lille gennemgang af de 7 pt. mest belastende typer på LinkedIn:
1. Dem som takker nej til mennesker under dem (dem med storhedsvanvid)
Nu kender du garanteret ikke typen, men den findes derude: Rædsomt stræbsomme udyr som gladelig kigger den anden vej, når søde, men kiksede, Ole fra Helpdesken i Herning glad add’er en. Ole har ikke gjort noget galt som sådan, han er bare almindelig. Logikken bag afvisningen? ‘Jeg er jo X eller Y, og det her fagfællesskab handler om netværk i min helt egen branche’. Bvadr. Ikke at denne signatur selv har prøvet at blive afvist sådan, det var en god ven – og han blev ked af det.
LÆS OGSÅ:
2. Dem som add’er alle, de kan komme i nærheden af (de slutty)
Dem kender du med sikkerhed: Den klæge type, som add’er hvert eneste menneske han eller hun kommer i nærheden af. Lidt ligesom den oldschool karakter der delte visitkort ud hver eneste gang, der blev nikket til et nyt menneske (elevatoren, baren, standen, flyet, toget, pølseboden), gør denne variant det samme på LinkedIn.
Har du vekslet to ord med vedkommende for tre måneder siden? Så opspores du og add’es. Indledningsvis føler du dig unik, eftertragtet og kun lidt stalket. Så ser du til din store sorg, hvordan du blot er en mikroskopisk del af et grandiost fiskenet. Uf.
3. Dem som ikke siger et dyt, når de add’er folk, de ikke kender (de foruroligende)
De er lidt uhyggelige. Du kender hende ikke – Katja fra den der halvstore eksport-import virksomhed i Vejle – og hun kender ikke dig. Alligevel add’es du. Vil hun dig noget? Det vides ikke. Du undrer dig og tænker – har jeg mødt hende? Hvilket fører os direkte til …
4. Dem som ikke svarer, når du har akzepteret deres anmodning og bare lader grunden til deres umotiverede kontakt flyde hen i uvishedens endeløse ocean af bekymring og usikkerhed (dem som mangler pli)
Du add’es af Aleks fra marketingsvirksomheden i Høje Taastrup, men du kender ham ikke og ved ikke, hvor han stammer fra. Men han må jo kende dig eller ville dig noget, og du sender derfor det obligatoriske pib, men får intet svar. ‘John’ kommer aldrig til at afsløre formålet med hans tilstedeværelse i dit digitale liv, og du er for evig dømt til ikke at vide, hvad han vil, om han er en bot, eller om du bare er et hak i netværk-bæltet for ham (jf. punkt 2).
5. Og så er der naturligvis dem, som brokker sig over andres tåbeligheder (de arrogante)
Ja, lige netop denne tekst hører til i den kategori, men eftersom dette ikke er et LinkedIn-indlæg, så er der en verden til forskel. Ja, brok er hjørnestenen i vores emotionelle og kulturelle fællesskab og derfor af afgørende betydning, men LinkedIn-brok hører til i en klam klasse for sig. Når Solveig beklager sig over folks manglende sprogfærdigheder, når Bent brokker sig over, hvilket slags indhold der (ikke) hører til på LinkedIn, eller når Søren bitcher over folks tåbeligheder i al almindelighed for at fjerne blikket fra hans egen afgrundsdybe usikkerhed, så er det ikke bare arrogant, men også utroligt trættende.
LÆS OGSÅ:
6. Endnu værre er dog de overskudsfrelste, dem som med smaskende selvtilfredshed “trækker stikket” en eller flere gange om året og proklamerer, at de f.eks. ikke vil være på LinkedIn i hele december (de hellige)
Den 10 år gamle traver med, at man skal være totalt zen og overskudsagtig ved at sige fra overfor presset fra arbejdslivet og det generelle digitale pres, lever i bedste velgående. Hvilket principielt set er både fint og godt. Men altså. Når det at trække stikket ud i sig selv bliver endnu et klægt klingende indlæg i en fugtig personlig branding, så bliver noget smukt og godt til noget fælt og ildelugtende. Træk stikket og hold det for dig selv, tak.
7. Men de aller, aller, allerværste typer på LinkedIn er dem, som anvender platformen til slet skjult værdipolitisk propaganda (de indigneret moraliserende etiker-typer)
Det er sjovt nok også dem, som høster tonsvis af smaskende og selvretfærdige bifald som følge heraf. Men i ramme alvor: DF og Støjberg-bashing er slemt nok på halal-Facebook og satire-Twitter (hvor disciplinen hører til et særligt skattet kerneområde for lyserøde mediefolk og pseudo-logiske tech og dev-typer).
Der findes i sagens natur undtagelser: Når Dansk Flygtningehjælp eller andre lobbyvirksomheder opdaterer om dette eller hint, vil der selvfølgelig være dømt værdipolitik for alle pengene, det ligger ligesom i de specifikke organisationers natur og kan ikke undgås. Men en privat politisering af et netværk som i bund og grund excellerer ved såre logiske prale-, debat- og ajourføringsopdateringer er simpelthen for sørgeligt.
Åh, giv mig fortællingen om Knuds forfremmelse tilbage eller nyheden om Lisbeths karriereskift eller i det mindste bare opslaget om Michaels nye bog. Se dér ligger den rene væren og uforfalskede gøren sig til.
