Kærlighedsprogrammet ‘Hotel Romantik’ vender tilbage med en ny sæson den 18. april. Og det betyder selvfølgelig, at man godt kan begynde at glæde sig.
Næsten alt er ved det gamle, så at sige: 20 singler, 2 værter, 1 hotel (nu på Mallorca), og spandevis af dates.
DR har nu løftet sløret for, hvem de nye deltagere er – og lad os bare sige det, som det er: Det ser strålende ud.
Alle damerne ser skidegodt ud. Ikke én har klippet de lange lokker og givet efter for en kommunalsektorfrisure, og mændene er tilsvarende i stødet. To har langt hår, én går endda med hat og en tredje hedder Buller.
Man kan mærke, at det bliver en god sæson.
DR ved godt, at programmet er blevet deres helt store guldæg, og derfor rykker man nu programmet ind i den prominente Bagedyst-placering lørdag aften.
Derudover siger deres programchef, Anne Garlichs, at de håber, programmet rammer bredt i hele befolkningen.
– Når vi inviterer seerne med ind i seniorernes liv, erfaringer og håb for fremtiden, er det også et billede på DR’s ambition om at vise hele danskernes liv og flere slags livshistorier. Det håber vi, er med til at skabe forståelse, nysgerrighed og samhørighed på tværs af aldre og tegne et nuanceret portræt af befolkningen.
Som noget nyt lanceres der også en ny podcast om programmet med den mundrette titel ‘Hotel Romantik Podcasten’, hvor Sara Bro agerer vært og taler med deltagerne bag om programmet. Det vil efter sigende også være muligt at sende kærlighedsdilemmaer ind – noget, danskerne øjensynligt er blevet helt vilde med.
Mød de nye deltagere i ‘Hotel Romantik’ her:




















