Man skulle næsten tro, at det var et pr-stunt for ’Bait’, da det i starten af året forlød, at Callum Turner angiveligt havde fortalt hele London, at han havde sikret sig rollen som den nye James Bond.
Det er nemlig ret tæt på præmissen i den britiske serie ’Bait’, der kan ses på streamingtjenesten Prime Video.
Her spiller Riz Ahmed – kendt fra glimrende film som ’Relay’, ’Sound of Metal’ og ’Nightcrawler’ – den knap så succesfulde skuespiller Shah Latif, der udnytter en casting til at blive en del af rygtemøllen om at blive den nye 007.
Det sætter hans liv på den anden ende i både positiv og negativ forstand, og undervejs bliver Shah konfronteret med indre dæmoner og sin egen usikkerhed.
Det er i sig selv modigt og meta-morsomt, at Amazon, der ejer Prime Video og har købt rettighederne til at lave Bond-film, lader brandet blive leget med på så opfindsom vis. Men ’Bait’ er også i egen ret en hysterisk sjov og spændende tour de force – et dyk ned i eksistensens dybder og den strukturelle racismes grimme ansigt.
Spørgsmål om kulturel identitet bliver behandlet på en underholdende og vedkommende facon, så man efterlades nærmest opstemt og rundt på gulvet i begejstring over iderigdommen.
Tilsvininger under ramadan
Riz Ahmed er måske ikke en decideret superstjerne, men den engelske skuespiller var nomineret til en Oscar for rollen som døv trommeslager i ’Sound of Metal’. Og så ligger ’Bait’ i forlængelse af Ahmeds kortfilm ’The Long Goodbye’, der faktisk vandt en Oscar i 2022.
Her lukker han publikum ind i en verden, hvor der i hæsblæsende tempo både tales engelsk og urdu i et britisk hjem med personer, der har pakistanske rødder. Kortfilmen er en skræmmende og rasende opsang, hvor Riz Ahmed, der også er rapper under kunstnernavnet Riz MC, til sidst kigger publikum i øjnene og spytter vers om ikke at være velkommen i sit hjemland.
Til sammenligning er der langt mere humor i ’Bait’, der også skildrer et hektisk og multikulturelt London med jokes om at være brun muslim. Shah deltager i den storstilede ramadanfejring eid mubarak, men har travlt med at svine familie og venner til sammen med sin mor (Sheeba Chaddha), mens han tygger på at give en undskyldning til en influencer, hvis arm han kom til at brække.
Der sker en masse, men persongalleriet får alligevel plads til at udfolde sig i skarpe nedslag. Shahs far (Sajid Hasan) er fuld af kække bemærkninger.
”Jeg ser fjernsyn hver dag, men du er aldrig inde i det,” lyder hans første skudsmål til sønnen, da Shah besøger familien for første gang i to måneder. Da faren hører om sønnens mulighed for at blive ny James Bond, siger han tørt: ”Ring til mig, hvis du skal bruge en stuntmand til sexscener.”
Også Guz Khan som fætteren Zulfi og Aasiya Shah som søsteren Q brillerer i det sprudlende univers, der er fuld af konstante overraskelser mellem realisme og fantasi.
Patrick Stewart som grisehoved
Selv om ’Bait’ er en lille produktion, er der blevet kælet for at skabe et levende og pulserende miljø. Tekster på skærmen viser, hvor i Londons forskelligartede kvarterer vi befinder os.
I fjerde afsnit tager Shah ud for at besøge ekskæresten Yasmin (Ritu Arya), der har skrevet en kritisk artikel om hans ambitioner om at blive den næste James Bond. I en virtuos scene bevæger de sig fra en restaurant og ud på gaden, der emmer af stemning med frisører i baggrunden og levet liv overalt.
Meget af tiden render Shah rundt med et grisehoved i tasken, der taler til ham med den hæderkronede skuespiller Patrick Stewarts stemme. Det giver luft til alle de værste tanker, han har om sig selv. Shah bliver på gaden forvekslet med Dev Patel, kendt for hovedrollen i ’Slumdog Millionaire’, mens hans nemesis i serien spilles af Himesh Patel.
Den amerikanske Aziz Ansaris kunstnerisk ambitiøse Netflix-serie ’Master of None’ er en tydelig inspirationskilde for ’Bait’. Ikke kun fordi han og Riz Ahmed har rødder i henholdsvis Indien og Pakistan, men også fordi de begge mestrer en hårfin balance mellem komik og drama.
Boblende originalitet
’Bait’ er med sin spilletid på seks korte afsnit ikke meget længere end en gennemsnitlig film, og man sluger hele serien i én glubsk mundfuld.
Hvert afsnit byder på en skarpt fortalt historie, og vi kommer rundt i genrerne, så der både er venskabskomik, familiedrama, hæsblæsende action og spændingsmættet thriller i den boblende smeltedigel.
Mest af alt er serien et slående portræt af, hvordan forventningspres kan få mennesker til at sabotere sig selv af frygt for at fejle. Det er en medrivende fortælling, som resulterer i en af årets foreløbigt mest originale og bedste serier.
🖤🖤🖤🖤🖤🤍
