Forfatter Sigrid Adamsson mener, der udkommer alt for mange bøger: “Udgiv færre, og gør jer umage, siger jeg”

Sigrid Adamsson er et af dansk litteraturs helt store stjerneskud.

I begyndelsen af året debuterede hun med romanen ‘Skyerne’, der har høstet stjerner i landets aviser og er blevet nomineret til flere litteraturpriser. Når hun ikke selv skriver bøger, anmelder hun andres i Politiken, og så blev hun i foråret færdig med en kandidat i journalistik fra Columbia University i New York.

Hun blev så bjergtaget af byen, at hun nu har fundet en lille lejlighed i Chinatown og bruger dagene på at skrive, se film, arbejde på artikler, hænge ud med andre skribenter, fortæller hun.

Midt i en hektisk hverdag på Manhattan har hun dog fundet tid til en omgang ‘Status’.

Hvad er det første, du læser hver dag?

Jeg starter med at høre en nyhedspodcast, typisk ‘The Daily’ eller ‘Genstart’, mens jeg laver kaffe. Så går jeg tilbage i sengen og læser skønlitteratur. 

Hvad er din favoritavis?

I New York føles verden meget mere forbundet, så der elsker jeg The New York Times, fordi de har journalister i hele verden og ekstremt mange ressourcer til at lave ordentlig journalistik. Jeg læser også lidt danske medier, herunder Politiken og Weekendavisen.

Hvad læser du for tiden?

Jeg er i gang med to romaner på én gang: ‘Det store år’ af Julia Maria Berthelsen og Kirsten Thorups ‘Erindringer om kærligheden’. 

Hvad har du senest ændret holdning til?

At antikken er kedelig. Det er den slet ikke!  Jeg har aldrig kunnet svinge mig op til at synes, at antikke tragedier og komedier var spændende, men jeg var lige inde og se Pasolinis Medea fra 1969. Årh, det er sådan en pick me girl-ting at sige, jeg ved det godt, men den var så god. Antikken er fed, fordi de her oldgamle værker fatter, hvor meget romantisk kærlighed styrer verdens gang. Men også fordi det er en hel anden måde at fortælle historier på. Jeg forstår endelig, hvad det har med det moderne liv at gøre. Og hvad det har med mig at gøre. 

Hvad gør du for at finde ro?

Jeg laver mad, mens jeg ser fjernsyn på min computer. Så genser jeg en serie. ‘Gilmore Girls’, eksempelvis. Det er så beroligende. Det er en god modvægt til at bo i New York, hvor livet ellers er rimelig hektisk.

Hvad irriterer dig i din hverdag?

Det irriterer mig, hvor kalender-agtige vi er herhjemme. Hvorfor planlægger vi ting så lang tid ude i fremtiden? Der er ingen andre steder, det er så udpræget. Hvorfor skal vi hele tiden vide, præcis hvad vi skal i næste uge? Da jeg kom tilbage til Danmark, fik jeg knopper, fordi jeg ikke kan lave nogle spontane aftaler. Og selv, når man har en aftale, aflyser folk alligevel. Jeg kan slet ikke holde det ud.

Hvad spiser du, når ingen kigger?

Hm, det er nok mere, hvor jeg spiser. Jeg elsker at spise i min seng. Jeg kan finde på at spise suppe eller take away i min seng. 

Hvad spiser du rigtig tit?

Det må være dumplings. Her i Chinatown er de virkelig billige. Man kan få et helt bjerg til 25 kroner, det er skønt. De sidder og laver dem mellem hænderne lige bag disken, jeg forstår ikke, hvorfor de ikke tager flere penge for dem. 

Hvilken podcast lytter du til lige nu?

‘Every Outfit’. Det er to værter fra modemiljøet, der formidler popkultur med humor og glamour, og jeg kan virkelig godt lide, at det ikke så akademisk. Og så har jeg lige hørt ‘Dolly Parton’s America’, og den vil jeg anbefale alle at lytte til.

Hvad streamer du for tiden?

Jeg har lige set ‘The Pitt’, hvilket var spændende, for jeg interesserer mig ret meget for det amerikanske sundhedssystem. Så ser jeg ‘The West Wing’. Det er så underligt at se en virkelig idealistisk version af amerikanske institutioner, lige inden det hele ændrede sig, og 9/11 skete. 

Hvad gør du for at holde dig sund?

Jeg har altid løbet. Jeg kan ikke finde ud af at komme i fitnesscenter. Det smadrer min sjæl. Men hvis jeg løber regelmæssigt, bliver alt i mit liv lidt bedre.  Det er også fedt at løbe i New York, for jeg kan løbe over broerne til Brooklyn, og der er så vilde udsigter.

Hvem snakker I om i din branche lige for tiden?

Der er uendelig meget snak om, hvorvidt AI vil tage vores job og vores kunst. Men jeg har det sådan lidt: Det er ikke et spørgsmål, om AI kan lave god kunst, det kan den da sikkert. Spørgsmålet er, hvis AI kan erstatte kunst, så har kunst jo altid været komplet ligegyldigt. Pointen med kunst er jo, at vi vil have noget, mennesker har lavet. Det sætter os i forbindelse med hinanden. 

Hvor får man det bedste måltid i København?

Dzidra på Baldersgade. Der får man den bedste morgenmad.

Hvilket stykke tøj bruger du intenst lige nu?

Jeg købte en nederdel til mig selv i fødselsdagsgave fra Paloma Wool med nålestriber. Den er sort, passer mig perfekt og er the pillar in every outfit. Og så har jeg købt en Anna Sui kjole, som jeg er helt besat af. 

Hvad gør du for lidt?

Sover. Jeg er virkelig meget en natteravn, men jeg kan ikke sove længe. Jeg ville være klogere og smukkere, hvis jeg sov længere, men jeg kan bare godt lide at være vågen.

Hvad er dit hot take lige nu?

Der udkommer for mange bøger! Forlagene udgiver alt, alt for mange bøger. De fleste store forlag har sådan en volumestrategi, hvilket vil sige, at de skyder med spredehagl. Det er dårligt for alle. Forfatterne, læserne. Udgiv færre bøger, og gør jer umage, siger jeg.

Hvad er svært for dig, men nemt for andre?

Struktur. At have rutiner, en hverdag, som er gentagelsespræget. Det vil jeg gerne være bedre til, og det ville nok også gøre mig bedre og smukkere. Men det er jeg bare virkelig dårlig til. Jeg er et rodehoved.

Hvad er det bedste karriereråd, du har fået?

Det er vigtigt at stå stille nogle gange. Ikke hele tiden at tænke på ens job som en trappe, hvor det skal gå fremad, men bare være, hvor man er. Når man lever af at skrive, så trækker man sig jo lidt væk i en periode, hvor det godt kan føles, som om der ikke sker noget. Så jeg prøver ofte at gentage over for mig selv, at det også er OK bare at stå lidt stille nogle gange.

Hvor er dit happy place på internettet?

Det er meget brainrot-agtigt, men det er de der hunde, der har lært at tale med sådan nogle knapper på en måtte. 

Hvad er din skærmtid?

Den er hemmelig. Den kan jeg ikke afsløre. Det er det, jeg spiser i hemmelighed. Min skærmtid. 

Hvad er det sidste, du gør hver dag?

Doomscroller, stopper, når jeg er træt nok og ser angsten i øjnene. Ikke så godt, men there you have it.