Jeg har lige været inde og se den nye ‘Top Gun: Maverick’-film, her 36 år efter at den første ‘Top Gun’ havde premiere. Ikke fordi jeg havde noget særligt nært forhold til 1’eren, men at dømme på anmelderne skulle den længe ventede opfølger være bedre end sit forlæg, og nogle gange er man jo bare i humør til et actiondrøn uden det helt store kunstneriske vingesus.
Jeg gik i biografen med min 12-årige søn, som er i den alder, hvor voksenfilm begynder at blive interessante, så vi ser en del science fiction, superheltefilm, James Bond og gamle firserfilm med tjubang fra min ungdom. I øjeblikket er det populært at bruge vendingen “det var jo en anden tid” ironisk, men det der slår mig, når jeg ser den slags film med mit barn, og på en måde genser filmene gennem hans øjne, er niveauet af macho-pis, som var overalt i Hollywood-film fra sidste århundrede.
For nylig så vi en ældre ‘James Bond’-film med Sean Connery, som jo er elsket og hyldet som ‘den ægte 007’, hvor Bond flere gange i filmen går direkte fra halvondt skænderi med en kvinde til at kysse hende mod hendes vilje efterfulgt af hurtig sex. “Er det ikke ret mærkeligt, at de skændes og så kysser,” spurgte min dreng så, og det må jeg jo give ham ret i.
I ‘Top Gun: Maverick’ følger vi igen jagerpiloten Maverick, selvfølgelig spillet af Tom Cruise, der elsker at køre drønhurtigt på motorcykel uden hjelm og presse jagerfly i bund og generelt er rebel med et problematisk forhold til autoriteter og kommandoveje. Det virker lidt farligt, når nu Maverick arbejder for det amerikanske militær, hvor man helst skal kunne følge en ordre ret præcist. Ligesom den første ’Top Gun’-film handler filmen dog især om mænds rivalisering og forknytte bromances, og der foregår en konstant intern konkurrence om, hvem der er den største alfahan, og hvem der redder hvem, og hvor ofte man er klar til at ofre livet for ære og eftermæle. Det virker noget bagudskuende her i 2022, men der skal selvfølgelig også laves film til mænd, der var unge i 80’erne …
Der er naturligvis også en love interest til Maverick, og der er skrevet meget om, hvor moderne det er at sætte 59-årige Cruise sammen med 51-årige Jennifer Connelly, fordi det er jo meget gammelt for en kvindelig skuespiller, må vi forstå. Men heldigvis ligner hun en radmager 30-årig, og Cruise har fået så meget botox, at hans ansigt virker forstenet, ligesom hans krop må have været forbi en eller anden syg slags trænings-bootcamp for at være så lean.
Summasummarum: Hvad filmen ‘Top Gun: Maverick’ egentlig handlede om udover flotte flysekvenser under en blå himmel, var lidt svært at forklare den 12-årige bagefter. ”Jeg synes, de råbte meget ad hinanden,” sagde han i vores efterfølgende filmdebat, og det er måske det bedste sammendrag af ’Top Gun’, jeg har hørt: Mænd, der råber og gør ting, mens kvinderne mest kigger på.
Af Ditte Giese
Tættere på himlen
I sidste uge fik København endnu et nyt udkigstårn. Men var det virkelig nødvendigt? Jo jo, København Zoos nye 81 meter høje udkigstårn ser da spændende ud, hvis man ikke er angst for højder – eller hvis man desperat har brug for en pause fra stanken af elefantmødding og støvede gnuer. Men bedst som man troede, at det ikke kunne blive dyrere at gå i zoologisk have, så skal man altså have de tunge mønter op af lommen, hvis man vil stige til vejrs i ’Zoo Skyliner’.
Hvis du derimod gerne vil spare penge, men stadig har en drøm om at komme tættere på himlen på en ikke-Nik & Jay-agtig måde, så kan du hver lørdag tage Nordbro Tårnets elevator op i 96 meters højde. Det koster bare 25 bobs og er Københavns højst beliggende offentligt tilgængelige udsigtspunkt. God tur!
Af Julie Bruun
Stykker af hukommelsen
Man må med beundring (og en smule forundring) se på, hvor god litteratur, der kommer fra vores svenske og norske naboer i disse år. De er især gode til at lave hele bogserier, hvor man kan følge personer over hundredvis af sider.
En af de helt særlige er Carl Frode Tillers bøger ’Indkredsning’, hvor tredje og sidste bind netop er udkommet. Handlingen har sit udgangspunkt i David, der er blevet ramt af hukommelsestab og derfor beder venner og familie i en avisannonce om at skrive deres minder om ham. Det kommer der en række geniale personportrætter ud af, og man finder ud af, hvor forskellig opfattelse, folk kan have, af de samme begivenheder. Det er mesterligt fortalt.
Af Emil Norsker
Loppesæsonen er i gang
Veras Market
Sommeren er over os, og det betyder, at der er masser af lopper. Hvis du er på udkig efter unikke og brugte skatte som trendy highstreet, unikke vintagesager eller flotte mærkevarer, så besøg det farverige loppemarked Veras Market under buen på Frederiksberg søndag d 19. juni. Her kan du forny din garderobe bæredygtig uden at få dårlig samvittighed.
Veras Market, Bispeengen 15, Frederiksberg
Broens lopper
Nyd stemningen i Gadekøkkenet og udsigten over vandet, mens du shopper noget lækkert til dig selv. Broens loppemarked, der ligger i hjertet af København, holder åbent søndag den 19. juni. Hvis du ikke er den største loppeentusiast, er der også rig mulighed for at slukke tørsten eller få sig en bid mad i en af de 16 madboder og barer og nyde den gode loppestemning.
Broens loppemarked, Strandgade 95, København K
Af Veronica Magaard
Det bedste fra Heartbeats
Udvalgt af Emil Norsker
Når man laver en stor festival som Heartland, er der mange ting, der skal gå op (og ting, der kan gå galt). Derfor har de hyret tre fixere, som klarer alle de uforudsete ting og mangler. I vores helt nye podcast-serie ’Helt blæst på Heartland’ har vi fulgt i hælene på deres lille golfbil, når de pløjer gennem pladsen fra problem til problem.
Hør første afsnit her.
Vi bryster os af, at vi ofte giver dem, man sjældent hører fra en stemme. Derfor er vi også glade for at kunne vise et helt nyt projekt med både podcasts og videoer om unge, der er flygtet. Indhold, de unge selv har lavet som en del af deres uddannelse ’Udtaler’, som Dansk Flygtninghjælp Ungdom står bag.
Se mere om projektet, se videoerne, og hør første afsnit her.
Hvis vi kan gøre det 1 procent bedre hver eneste dag, kan vi faktisk flytte menneskeheden ret hurtigt. Sådan siger Niels Jakubiak Andersen, der står bag virksomheden Næste, der laver bæredygtige skure. Her kan du læse om, hvordan selv den mindste bygning kan gøre en stor forskel, når det gælder om mindske vores kolossale klimaaftryk.
