Sponsoreret af Erhvervsstyrelsen

Den grønne omstilling kan også gemme sig i et skur

Byggeriet er den helt store CO2-udleder, og hvert år brændes flere tusind tons materialer af. Men meget af det kunne sagtens bruges igen. Den danske virksomhed, Næste, har skabt en voksende forretning ud af at bygge skure af genbrugsmaterialer. Og potentialet er enormt.    

Tekst: Emil Norsker
Foto: Kristina Pedersen

De fleste arkitekter drømmer formentlig om at bygge et operahus eller et andet vartegn af en bygning, som alle kender, og turister vil fotografere. Det er nok, de færreste, der strømmer ud af arkitektskolen med ambitionen om at bygge et skur til have- eller husholdningsaffald.

Men arkitekt Niels Jakubiak Andersen har fundet en værdi i at lave netop det – skure. For selv den mindste bygning, der skal bruges til det, vi helst gemmer af vejen, kan faktisk rumme en stor værdi, mener han. Og han har bygget et firma, der har specialiseret sig i flotte skure opført i genbrugsmaterialer, der dermed letter noget af byggebranchens enorme klimaaftryk.

”Man skal se på skure som små smykkeskrin, der giver glæde i hverdagen. Ikke fordi de skal være prangende, men der skal være en æstetik, der giver os en kontakt med vores egen menneskelighed. De skal inspirere os til at tage vare på jordens ressourcer på en mere ansvarlig måde. Visionen er, at alle, der går ned med sit affald, får en oplevelse af skønhed ved genbrug, og dermed bliver mindet om at sortere sit affald rigtigt og ikke bare kaste det i den første og bedste container,” forklarer Niels Jakubiak Andersen.

Ideen til virksomheden kom ud af en frustration, han oplevede som arkitekt. Når de istandsatte lejligheder var de tvunget til at smide ofte genbrugelige materialer ud. Der er høje krav til, hvilke materialer der må anvendes i det såkaldte primære byggeri (altså byggeri, vi bor og arbejder i), og derfor måtte de ofte opgive genbruget. Det er på trods af byggebranchen klart er den industri med det største klimaaftryk herhjemme med omkring 30 procent af den samlede udledning.

Men med skure var barrieren for at komme i gang mindre. Og en god ide opstod. En ide om et lille byggeri med et kæmpe – og skalerbart – potentiale. Hvert år bliver der bygget en halv million kvadratmeter skure, og alene på det professionelle marked er der en omsætning på halvanden milliard kroner. Næste kommer heller ikke til at mangle materialer. Der produceres om året 100.000 tons rent træ i affald fra byggebranchen, og alle Danmarks skure vil årligt kun kræve halvdelen.

Funktionsbygninger får æstetisk værdi

”Hele området er ret underbelyst. Skure er altid placeret i baggårde, og de er ofte ret grimme. Som regel er det bare en ren funktionsbygning. Det var derfor et område, jeg mente, jeg kunne løfte rent arkitektonisk. Man kunne give dem en æstetisk værdi og samtidigt bruge rigtig meget genbrugsmateriale,” fortæller Niels Jakubiak Andersen.

Idéen om at lave flotte skure af genbrugsmaterialer blev hurtigt anerkendt, og Niels Jakubiak Andersen vandt flere priser. Blandt andet fra Realdania, der støttede konceptet med en million kroner, hvilket gav mulighed for at sætte det i produktion og teste muligheden for skalering. For det er her, det bliver virkelig interessant, mener Niels Jakubiak Andersen. Kan man brede det ud, kan det få et afgørende aftryk på branchen.

”De penge og den opbakning gjorde, at vi kunne udvikle og afprøve ideen. Rigtig meget byggeri bliver vurderet ud fra risiko. Hvem tager ansvar, hvis noget går galt? Der er der ikke så meget, der kan, når man bygger et skur. Derfor var der ikke så store forhindringer for at kunne gå i gang. Nu har vi så fået Teknologisk Institut til at teste vores skure, og de viser, at vores skure har en længere levetid end industristandarden. Det gør, at det ikke længere er et problem at overbevise folk om, at genbrugsmaterialer ofte har en højere kvalitet end nye.”

Foto: Jonathan Weimar

Dybt personligt

For Niels Jakubiak Andersen handler det ikke kun om at skabe en forretning. Lige fra begyndelsen har det været en personlig drivkraft, der har løbet gennem hele projektet.

”Det her betyder virkelig meget for mig. Som mange andre vil jeg gerne gøre noget ved klimakrisen, men det kan være svært at finde konkrete områder, hvor man kan flytte noget. Sådan tror jeg, mange mennesker har det. Det har jeg fundet her. Jeg er samtidigt meget fascineret af arkitekturens mulighed for at skabe store oplevelser i det små.”

Næste er ikke et soloprojekt. Det har været vigtigt for Niels Jakubiak Andersen at skalere byggeriet af skurene, så det havde et større potentiale og formål end blot enkeltstående dryp ud over landskabet. Derfor har han også fra begyndelsen arbejdet tæt med større ejendomsejere, affalds- og nedrivningsselskaber, samt blandt andre Lars Thøgersen, der har stor erfaring i startups, og hvordan man skalerer dem.

Næste kan nu producere et skur om ugen, og målet indenfor næste to år er at kunne lave et skur om dagen, hvilket vil give virksomheden en omsætning på 150 millioner kroner. Det er deres bidrag til en branche, der er klar til at rykke på den grønne omstilling, og som faktisk mange steder er parat til at gå længere end politikerne er.

Sidste år lavede regeringen en bred politisk aftale om CO2 grænser i  byggeriet. Det betyder, at man indfører et krav til den maksimale CO2-udledning pr. kvadratmeter. Men de grænseværdier er alt for uambitiøse, og indfasningen for lang mener Niels Jakubiak Andersen.

Fakta:

Der er politisk enighed om at indføre krav til den maksimale CO2 udledning pr. kvadratmeter pr. år for nybyggeri over 1000 m2 fra 2023 og for alt nybyggeri fra 2025. I aftalen om en strategi for bæredygtigt byggeri er der lagt op til at starte med en grænseværdi på 12 kg CO2/m2 /år som trinvis indfases og strammes mod 2029.

”Branchen er ved at rykke sig. Desværre er politikerne ikke så hurtige, som branchen er. Og det er en skam. Ikke dermed sagt, at det bliver let, for der er nogle strukturer, der gør det udfordrende. Men det kræver mod. Politikerne skal erkende, at ja, der er nogle arbejdspladser, som vil forsvinde, men vi vil skabe nogle nye.”

Han ønsker en høj ensartede CO2-afgift, som vil gøre ondt på nogle brancher og virksomheder, men der er ingen vej udenom, mener han. Det er dog ikke alle steder i branchen, der deler hans synspunkt.

”Hvis vi har en høj ensartede afgift, kan vi alle sammen se, at det er dem, der forurener, der betaler. Det vil selvfølgelig have nogle konsekvenser for den måde vi bygger på. Man skal bare ikke bilde sig ind, at vi laver særlig grøn beton i Danmark. Der er mange andre steder i verden, de laver mere grøn cement som er den primære CO2 synder i betonproduktion.

Vi er altså ikke foregangsland på den måde, vi tror. Vi har nogle spydspidsprojekter og nogle gode ting at vise frem, men vi laver ikke det mest bæredygtige byggeri i verden. Vi baserer en stor del af vores byggeri på beton i stedet for træ, som de er bedre til i Sverige og i Norge. Det betyder, at vi herhjemme har brugt vores årlige ressourcer allerede i marts.”

Med brugen af vores ressourcer henviser han til den såkaldte planetære grænse, som vi skal holde os indenfor, hvis vi kun skal bruge, hvad der er bæredygtigt for kloden, en såkaldt absolut bæredygtighed.

Fakta:

Planetære grænse er et begreb fra et internationalt forskningsinitiativ med det formål at kortlægge, hvor stor en menneskelig påvirkning af de globale miljøprocesser, der kan tillades, uden at påvirkningen risikerer at forårsage dramatiske ændringer i den globale miljøtilstand. De plantære grænser definerer, hvad vi skal holde os indenfor, hvis ikke skal drive rovdrift på kloden og dens ressourcer.

På trods af at Danmark altså allerede i foråret har opbrugt sine ressourcer for i år, er

Niels Jakubiak Andersen optimistisk med hensyn til fremtiden og de yngre generationer.

”For den ældre generation handlede det om at lave en grøn omstilling, der ikke kostede noget i kroner og ører og ikke grundlæggende ændrer på vores privillegier. For den nye generation handler det om at lave en nødvendig omstilling – koste hvad det vil. Det er ikke et spørgsmål om prisen. Det er et spørgsmål om, at det skal gøres, og om at diskutere hvilket samfund vi ønsker” siger han og fortsætter.

”Jeg er meget optimistisk, når gælder om, hvad mennesker kan gøre på kort tid. Hvis vi kan gøre det 1 procent bedre hver eneste dag, kan vi faktisk flytte menneskeheden ret hurtigt. Men så skal vi også tage det skridt hver dag. Og så skal vi have nogle politikere, der sætter rammerne og retning, som er ambitiøse og modige.”

Se videoen, hvor Heartbeats besøger Næste

Footer graphics