Der er spidse albuer, hornbriller og trenchcoats i overflod i TV 2’s nye dramaserie ‘Graverne’. Og det er bare nogle få af de klichefyldte virkemidler, som serien bruger i overflod for at skabe atmosfæren på den journalistisk graver-redaktion, som det hele handler om.
Omdrejningspunktet i ‘Graverne’ er nemlig den undersøgende redaktion, der laver programmet ‘Brændpunkt’ til den fiktive tv-station DK1. Her er Liv (Mille Dinesen) chefen, der skal levere de dagsordensættende programmer.
Hun er en notorisk workaholic, der elsker sit arbejde mere end alt andet – det siger hun faktisk ordret i serien – og som lever af kaffe, hovedpinepiller og rester. Bekymringsrynken mellem øjenbrynene er en konstant, og det samme er det rappe element i replikken.
Det hele begynder med en mystisk hætteklædt skikkelse på en mørk parkeringsplads, der banker på ind til redaktionen. Vedkommende efterlader en brun kuvert og stikker så af. Klip til, at Liv (Mille Dinesen) taler i telefon med et kronvidne i en stor afslørende historie. Kronvidnet springer fra, og det får Liv til at tage sagen i egen hånd. Hun kører hjem til ham for at overtale ham.
“Jeg gider ikke snakke med jer,” siger kronvidnet imidlertid, da han tager imod i sit hus i et vilkårligt villakvarter. Han truer med at skyde sig selv, Liv stikker foden i døren og begynder, ja, at afpresse ham mere eller mindre. Han vil stadigvæk ikke være med, og så hører vi ikke mere om det.
Den store historie, hvad end den så handlede om, er gået op i røg, og det vil betyde programmets endeligt. Hvis ikke de får en vild historie i hus hellere i går end i dag, så lukker graver-redaktionen, mens den daglige udsendelse ‘Morgenland’, der er en plat parodi på Go’ Morgen Danmark, får lov til at bestå.
I det hele tager bruger serien mange kræfter på et ulideligt og uklædeligt smagsdommeri. Enten er man den seriøse og ambitiøse type, der elsker graverjournalistisk, eller også er man en blåøjet båtnakke, der bare gerne vil se noget morgenfjernsyn.
Det er virksomhedsøkonomi over for idealisme. Finkultur over for lavkultur. Det er en rodet omgang, historien stikker i mange forskellige retninger, og hvis ‘Graverne’ var en artikel, ville det være meget svært at gennemskue, hvad vinklen egentlig er.
Nå, men eftersom kronvidnet har trukket sig, må graverne ty til tippet i den brune kuvert, hvis deres program skal overleve. Praktikanten bliver sat til at rydde op efter den gamle sag, og mens han piller dokumenter ned fra opslagstavlen, kigger han længselsfuldt og sulten på den Cavling-statuette, der er placeret på hylden ved siden af ham. Der er smurt tykt på på alle niveauer.
Dialogen er forceret, og seriens måske største svaghed er, at man simpelthen ikke tror på karaktererne. Mille Dinesen, Søren Malling og (måske især) Afshin Firouzi leverer habile skuespiller-præstationer, men det lyder simpelthen, som om resten af castet læser op fra et stykke papir, når de leverer deres replikker.
Karaktererne bliver karikaturer, og det er ikke særlig kønt. Liv (Mille Dinesen) som arbejdsnarkoman, Hansen (Søren Malling) som en ‘rigtig journalist’ af den gamle skole, der bare elsker bajere og bakkesangerinder, og så har vi praktikanterne, der har sylespidse albuer.
Udover den dramatiske underlægningsmusik, der er skruet godt op for, så er der også rigeligt med tøhø-jokes at høste. For eksempel en ‘det sagde hun også i går’-kommentar fra den ældre journalist Hansen (Søren Malling), hurtigt efterfulgt af kommentaren: “Jeg er jo født lang tid før det der hashtag me too, jeg skal lige lære det først, ikk.” Herre Jemini, jeg troede faktisk, vi var færdige med dén tyndslidte karakteristik.
Seriens forsøg på at være i trit med tidsånden bliver relativt patetisk. Faktisk lugter det alt sammen bedaget. Af noget, vi har set før. Som for eksempel spillefilmen ‘Kartellet’ (2014) med Anders W. Berthelsen i hovedrollen, der prøvede at komme fusk i byggebranchen til livs, og hvem husker ikke serien ‘Dicte’ fra 2013 med Iben Hjejle i hovedrollen som undersøgende journalist, der også blev sendt på TV 2?
Det er der jo i sagens natur ikke noget galt med. Men hvis man laver en gentagelse, skal den helst bringe noget nyt til bordet, sprøde iagttagelser og et friskt persongalleri. Og det gør ‘Graverne’ indtil videre ikke. Tværtimod.
Kort fortalt står stereotyperne og klicheerne i kø i ‘Graverne’, og det er kedeligt tangerende til det virkelig irriterende.
Anmeldelsen er skrevet på baggrund af første afsnit ‘Et mystisk tip’, som kan ses nu på TV 2 Play. ‘Graverne’ består af seks afsnit, og der kommer et nyt afsnit hver uge.
LÆS OGSÅ
