De rige har mange glæder, og de fattige har mange børn, lyder et gammelt ordsprog. Men i dag tyder noget på, at de rige faktisk har begge dele. I hvert fald i København, hvor det måske er ved at blive et statussymbol for særlige overskudsmennekser at få tre eller sågar fire børn.
Med et håbløst dyrt boligmarked, høje fødevarepriser og en verden, der på mange måder føles mere usikker end tidligere, er tanken om at få børn – og især mange børn – blevet noget, flere overvejer en ekstra gang.
Lige nu får danskerne i gennemsnit 1,5 børn. Men så er der sådan en type, som Frederik Bille Brahe.
Han står bag gastronomiske succeser som Apollo og Atelier September, er lykkelig gift, bor i en 220 kvadratmeter stor lejlighed i København, og så har han tre børn og et fjerde på vej til foråret.
Økonomi spillede ikke en rolle i valget om at få parrets tredje og fjerde barn, fortæller han. Han afviser dog at være en del af overklassen.
– Caroline og jeg er jo modsætningen til det, du snakker om. Vi er bare energi, og vi får børn. Vores fjerde barn var på ingen måde planlagt. Vi har bare et dejligt liv, og vi elsker vores børn, fortæller han og fortsætter:
– Der er jo mange måder at opgøre rigdom på. Vi ejer ikke en stor villa i Hellerup, men vi er ekstremt rige på vores børn. Det er et dejligt sted at investere sine penge.
Han er enig i, at det er “sindssygt” dyrt at få børn. Men han og hustruen forsøger at fokusere på, hvor dejligt de synes, det er at have børn fremfor at overtænke de praktiske rammer.
– For os handler det om energi, livsglæde og troen på, at tingene nok skal ordne sig. Vi kan godt lide at bryde ud af villa-volvo-vovse-ideen og vildskaben i at have børn. Mange bruger enormt meget energi på at tænke og planlægge: Har vi råd? Kommer der krig? Hvad med klimaet? Men børn er jo noget af det mest naturlige og dejlige i verden. På den måde har vi ikke gennemtænkt det hele, fortæller han.
Både han og hustruen, Caroline Bille Brahe, arbejder fuldtid som selvstændige – noget, der gør familielivet med børn en del nemmere. De får også hjælp fra en barnepige, der arbejder 60-80 timer om måneden. Alligevel er der fuld smæk på i dagligdagen, siger han.
– Ja, nogle gange tænker man da, hvornår kan jeg få arbejdet? Man er drænet af at hente, aflevere, lave mad, putte, læse Jumbo-bøger og Narnia. Hvis ikke vi var selvstændige, ville det være meget svært.
Kan du forstå, at nogle tænker, at de ikke kan overskue at få børn, fordi det er for dyrt?
– Jeg har lige været i Sydkorea, hvor fødselsraten ligger uhyggeligt lavt. Der talte jeg med mange, som sagde “vi skal bare have en hund, vi har ikke råd til børn.” Jeg synes, det er trist. Jeg tror, man overtænker det. Der er så mange ting, vi bliver påduttet, at vi skal have. Men hvad har et barn egentlig brug for? En mor og far, der elsker det og en lille smule mad.
Tre børn er for mange
Nogle danskere fravælger i disse år helt at få et tredje barn, fordi det er for dyrt. Også selv om de udefra set ser ud til at have det ganske godt.
Én af dem er 32-årige PR-agent, Liv Kirkensgaard. På papiret er hun og kæresten en del af den øvre middelklasse med to fuldtidsindkomster, fast adresse på Vesterbro og et ret respektabelt rådighedsbeløb.
De har dog også to børn og en livsstil, der koster. De bor i en treværelseslejlighed, der snart bliver for lille og har ikke råd til at købe et hus. De har en bil, køber økologiske madvarer og kan lægge lidt penge til side til ferier og fødselsdage. Men så er pengene også ved at slippe op.
– Ved månedens udgang er der ikke plads til et tredje barn. Ikke uden at gå på kompromis med de rammer, vi har skabt for de to, vi allerede har. De kompromiser ville være for store, tilføjer hun.
Dét genkender 32-årige medieanalytiker Emilie Vidø, der har ét barn og er gravid med sit andet. Hun ville gerne have tre børn, hvis de havde råd til de “rigtige rammer”, fortæller hun.
– Hvis vi havde økonomi til en bil og en bolig, hvor alle børn kunne have deres eget rum, og som samtidig lå i rimelig afstand fra vores arbejde og vores familie i København.
Hun og kæresten er “klassisk middelklasse”, siger hun. De er uddannet humanister med nogenlunde lønninger og bor i en andelslejlighed på 100 kvadratmeter på Vesterbro.
– Men vi har ikke plads til tre børn her eller økonomien til at flytte. Medmindre vi flytter meget langt væk fra byen. Vi har heller ikke været heldige at tjene penge på forældrekøb eller boliggevinster.
Adspurgt, om hvorvidt det er et statussymbol at få mere end to børn, svarer begge kvinder ‘ja’.
Emilie Vidø oplever, at det københavnske boligmarked er med til at synliggøre de, der er privilegerede nok til at få et tredje barn.
– Dem, jeg kender, der kan få mere end to børn, kan gøre det, fordi de er økonomisk priviligerede, siger hun.
Udover penge kræver det også andre ressourcer at gå fra to til tre eller flere børn, siger Liv Kirkensgaard.
– Jeg synes, at det at få et tredje barn i stigende grad hænger sammen med økonomisk overskud og særlige muligheder. Plads, fleksibilitet, tid og økonomi er blevet ressourcer, som de færreste har i overflod. Det er et tegn på, at man har råd til både pladsen, hverdagen og det liv, der følger med. For mange er det ganske enkelt ikke længere er realistisk.
Forsker: Ikke noget nyt
Forskning peger på, at økonomi kan være en decideret stopklods, når det kommer til at få et tredje eller fjerde barn. Men er det så gået hen og blevet et overklassefænomen at få mere end to børn?
Ja – og dog, siger forskningsprofessor ved Rockwoolfinden Peter Fallesen, der blandt andet forsker i familiedemografi.
– Det, vi kan se, er, at dem, der er mest tilbøjelige til overhovedet at blive forældre og få minimum ét barn, er personer med lange uddannelser, siger han og understreger, at det ikke er noget nyt, at personer med lange uddannelser får 2-3 børn.
Dog er det stadig sådan, at de, der ender med at få mange børn, typisk er dem med kortere uddannelser.
Sandsynligheden for, at man overhovedet vælger at få børn er imidlertid størst hos dem med lange uddannelser.
– Det skyldes, at blandt personer med kortere uddannelser er der en større andel, som slet ikke får børn. Der er altså en stigende barnløshed blandt dem med kortere uddannelser, men blandt dem, der faktisk får børn, er børnetallet ikke lavere, forklarer han.
Svært at dokumentere
Umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at danskere med lange uddannelser er på vej til at få markant flere børn, end de gør nu.
Til gengæld ser det ud til, at de med kortere uddannelser er på vej til at få færre børn.
Ifølge Peter Fallesen er der i hvet fald en sammenhæng mellem den faldende fødselsrate i Danmark og denne gruppe. Den præcise årsag bag er ukendt, men i denne gruppe findes flere enlige, og forskning peger på, at boligmarkedet og økonomiske rammer spiller en rolle, når det kommer til valget om at stifte en familie.
Det er svært at dokumentere, hvorvidt det er blevet et statussymbol at få mange børn, siger Pieter Vanhuysse, der er lektor ved Syddansk Universitet , hvor han forsker i offentlig politik og demografiske ændringer.
– Den egentlige debat handler om de reelle, samlede omkostninger ved at opfostre børn – og her hersker der en udbredt misforståelse. Vi har en tendens til at opfatte de nordiske velfærdsstater som særligt familievenlige. Og på mange måder er de det. Men kun delvist, siger han.
Han forklarer, at det at få og opfostre et barn kræver ressourcer gennem tre kanaler: offentlige overførsler, private udgifter og – vigtigst – forældrenes egen tid i form af ulønnet omsorg og husarbejde.
Derfor anerkender han også, at det er meget ressourcekrævende at få børn.
Med sit fjerde barn på vej, ville Frederik Bille Brahe så overveje at få et femte barn på et tidspunkt?
Det kunne være sjovt, siger han. Dog helst om en god portion tid.
