Er det et menneske, der har skabt det?
Dét spørgsmål er blevet mere og mere relevant i en tid, hvor kunstig intelligens strammer sit greb om alt fra musik, kunst og litteratur. Og hvad angår sidstnævnte, er det muligvis bare et spørgsmål om tid, før vi ser bøger skrevet af kunstig intelligens på salgshylderne.
I sidste uge fortalte administrerende direktør for den amerikanske boghandlerkæde Barnes & Noble, James Daunt, i et interview, at han havde “intet problem” med at sælge bøger skrevet af AI, så længe, at det stod tydeligt deklareret på bogen, og at kunden ville have den.
– Så længe den ikke udgiver sig for at være noget andet og ikke plagierer andre, og kunderne ønsker at købe den, så vil vi have den på hylderne, sagde han.
Udtalelserne blev mødt med øjeblikkelig kritik på sociale medier, hvor mange har udtrykt forargelse over, at boggiganten ikke siger tydeligere fra over for kunstig intelligens. Efter kritikken har Barnes & Noble nedtonet udtalelserne, men fastholder, at de er villige til at sælge bøger skrevet af kunstig intelligens, hvis der er efterspørgsel på det.
Bog & Idé: Afviser ikke
Og spørger man Danmarks største boghandlerkæde Bog & Idé, der har 116 butikker på landsplan, vil de heller ikke afvise at sælge bøger skrevet af kunstig intelligens.
– Vores tilgang er tydelig og vigtig. Vi udøver ikke censur. Vi er ikke smagsdommere. Vi er boghandlere, siger administrerende direktør Marianne Lyngby Pedersen.
Hun oplever, at kunder af og til sætter spørgsmålstegn ved, at der bliver solgt bøger skrevet af personer med “stærke og kontroversielle holdninger” eller, som nu, bøger skrevet ved hjælp af AI. Nogle ønsker også, at visse bøger fjernes helt fra salgshylderne.
Men det nægter Bog & Idé at gøre, siger hun.
– Vi gør os ikke til moralens vogtere over emner og personer, men vi stiller bøgerne til rådighed, fordi vi mener, at danskerne skal have adgang til fri litteratur i Danmark. Samtidig synes vi, at det er vigtigt, at der bliver lavet en klar deklaration på bøgerne af, hvorvidt de er skabt ved hjælp af AI, siger hun og tilføjer, at det er forlagets opgave at kvalitetssikre og varedeklarere bøgerne tydeligt.
Men har I ikke et ansvar som Danmarks største boghandlerkæde for at sige fra over for bøger, der ikke er skabt af mennesker?
– Det allerfarligste, man som boghandler kan give sig ud i, er at forsøge at være smagsdommer. Det er én lang glidebane. Vi skal overlade smagsdommeriet til kunderne. Og så vil jeg også bare sige, at man skal læse det, som man har lyst til, og man spilder ikke tiden med en dårlig læseoplevelse.
Hun tilføjer, at hun er sikker på, at kæden allerede har bøger til salg, der er helt eller delvist skrevet ved hjælp af kunstig intelligens – men siger også, at virksomhedens erfaring er, at bøger, der ikke er godt skrevet eller hypede via medierne, sælger dårligt.
Og som det står til lige nu, er bøger skrevet af AI ikke på et kvalitetsmæssigt højt nok niveau til, at de vil overtage bogmarkedet, siger hun.
– Jeg synes tydeligt, man kan se på de bøger, hvor AI har været inde over. Det kan jeg se på kvaliteten, og det er ikke noget, jeg ville bruge min tid på. Jeg tror, der går lang tid, før AI-bøger erstatter bøger skrevet af mennesker.
Hvad med de ‘små’ forfattere og nichelitteraturen – er det ikke det, der ryger først til fordel for AI-bøgerne?
– Nichelitteratur vil højst sandsynligt være titler, der skaffes hjem til kunden på kundens opfordring – noget, vi allerede gør i dag i stor udstrækning. Jeg tror ikke, at bøger, der er skrevet med AI, kommer til at ændre på det billede. De bøger med størst efterspørgsel, bliver fortsat dem, der er skrevet af mennesker.
Vigtigt med skepsis
Særligt inden for musikbranchen har indflydelsen fra AI vist sig at være problematisk. En tredjedel af al ny musik på streamingplatforme som Deezer er i dag AI-genereret, og flere kunstnere har oplevet, at deres musik er blevet stjålet og reproduceret af kunstig intelligens inden for de seneste par år. I november sagsøgte rettighedsorganisationen Koda en amerikansk AI-musiktjeneste for det, de kaldte for “historiens største musiktyveri”.
I bogbranchen tegner kunstig intelligens sig også til at være et stigende problem. I 2025 måtte forlaget Carlsen trække en børnebog skrevet af Sebastian Klein tilbage, da den indeholdt en lang række illustrationer af AI, der så højst bizarre ud. Og for nylig meddelte det amerikanske forlag Hachette Book Group, at de ville stoppe udgivelsen af gyserromanen ‘Shy Girl’ efter mistanke om, at den var blevet skrevet med kunstig intelligens.
Københavns største boghandlerbutikker, Politikens Boghal og Arnold Busck, der begge er ejet af JP Politikens Hus, er opmærksomme på de dilemmaer, som AI bringer for dagen, men vil heller ikke afvise at sælge bøger, der er skrevet med hjælp af kunstig intelligens.
– Vi afviser ikke på forhånd bøger, hvor AI er indgået som værktøj. Det, der er vigtigt for os, er, at ophavsretten er respekteret, og at kunden kan træffe et oplyst valg, siger detailchef Louis Holck Petersen og fortsætter:
– Ophavsretten er afgørende, for hele bogbranchen bygger på, at ophavsmanden bliver anerkendt og betalt for sit arbejde, som er et kunstnerisk stykke arbejde. Og her bliver det komplekst, fordi de her sprogmodeller bliver trænet på et stort udvalg af litteratur.
Men nu siger du selv, at sprogmodellerne trænes på baggrund af udgivet litteratur, samtidig med at I gerne vil respektere ophavsretten. Hvordan hænger det sammen?
– Man kan eksempelvis lave en forside, hvor man har fået hjælp fra AI. Det har vi intet problem med, så længe det står tydeligt deklareret. Masseproduceret tekst til gengæld, det ville jeg være skeptisk overfor. Det stiller én lidt uklart i forhold til ophavsretten.
Han fortæller, at de kun interesserede i at have bøger på hylderne, som de kvalitetsmæssigt kan stå inde for, men at det kan være svært at gennemskue, hvornår kunstig intelligens har haft en finger med i spillet.
Af samme årsag kan Louis Holck Petersen ikke svare på, om der allerede findes bøger i sortimentet, der er helt eller delvist skrevet af AI. Han så dog gerne, at der kom langt tydeligere lovgivning på området, så bogbranchen ikke risikerer at blive oversvømmet af AI-indhold.
– Det er det, der skal til. Det er ligesom på sociale medier; du kan snart ikke se forskel på et billede, der er AI-genereret, og det samme kunne ske med en udgivet bog.
I kan vel også vælge at sige nej til at sælge denne slags bøger i det hele taget?
– Hvis det er noget, der er skabt på baggrund af andre kunstneres arbejde, så vil vi gerne svare nej. Det er klart. Men kommer der noget ud, hvor det er blevet brugt som værktøj på en fornuftig måde og med en vis kvalitet, så vil vi gerne svare ja til at sælge det, hvis der er kunder, der efterspørger det. Det ville være forkert at gøre sig til fjende af fremskridt og teknologisk udvikling, siger han.
Han sammenligner udviklingen med programmer som Photoshop, der længe har haft AI-værktøjer til at manipulere billeder, så de bliver smukkere at kigge på.
– Det vigtigste er at have en vis skepsis overfor det. Vi gør en stor indsats for at kuratere noget af kvalitet. Vi er skeptiske overfor masseproduceret indhold, som tekstmodeller er trænet på. Men at kravle helt op i træet, det tror jeg ikke, vi gør, siger han.
Boghandler: “Vi dør med støvlerne på”
Hos Tranquebar, en uafhængig boghandel på Borgergade i København, er ejeren Carsten Kaag dog noget mere “sur og vred”, når snakken falder på bøger skrevet af AI.
– Vi ser os selv som den sidste bastion, der kæmper imod det, siger han.
Ligesom Bog & Idé og Politikens Boghal/Arnold Busck er han åben overfor, at kunstig intelligens bruges som værktøj til at skrive.
Han oplyser, at han netop har læst et manuskript, hvor store dele var skrevet af AI, og at der var både “kvalitet og underholdningsværdi i det” – men at det også var tydeligt, at der stod et menneske bag.
– Men hvis en bog er fuldstændig skrevet af AI, så er svaret nej tak. Jeg tror dybest set, at mennesker føler sig bedraget over at lære, at noget, de har læst og følt sig underholdt af, er skrevet af en maskine. Så vi prøver ligesom at gå den anden vej og sige, det der, det gider vi ikke røre ved, siger han.
Han ved dog godt, at det er en hård kamp at tage.
– Vi ved godt, at vi taber. Vi ved godt, at det er en kamp, vi ikke kan vinde og alt det der. Men det kan man næsten ikke engang i forvejen, når du er boghandler. Når du er boghandler, så er du nærmest dømt til at dø. Men vi dør med støvlerne på.
Kan I tillade jer ikke at sælge AI-bøger, hvis der for alvor kommer et marked for det?
– Så kan du også spørge mig, kan I tillade jer ikke at sælge lydbøger? Det er jo et kæmpe marked, og dem sælger vi ikke. Og det kunne vi da tjene mange penge på. Vi kæmper for den trykte bog med fast ryg. Og ironisk nok, så sælger vi flere bøger, jo mere vi er værdikriger. At være værdikriger har gjort meget for vores bogsalg.
Så du siger, at det faktisk er kommet jer til gode at være smagsdommere?
– Hvis jeg er køkkenchef, og du er gæst i min restaurant, så har jeg da holdninger til, hvad for noget mad jeg vil servere for dig. Og det synes jeg også er klædeligt, når det gælder kunst, litteratur og musik. Der må jo godt være nogle steder, der har sine principper, siger han.
Han understreger, at Tranquebar ikke føler, at de er “bedre end mainstream”, men at der er aspekter af bogbranchen, der er værd at passe på. Han forstår godt, at større bogkæder ikke vil afvise at sælge AI-bøger, da de “driver en helt anden slags forretning”.
– Men jeg kunne godt ønske mig, at hele branchen var mere varsom med ikke at udvande bogens værdi. Hvis bogen kun bliver endnu et produkt på en hylde eller noget, der bliver spyttet ud af maskiner, så mister vi noget vigtigt.
