Mathias Gidsel sekundet inden han scorer mod Frankrig. Foto: Ulrik Pedersen/AP/Ritzau Scanpix

Danmark smadrede Frankrig – det var en regulær opvisning i, hvor smuk en sport håndbold kan være

Det bliver en fornøjelse at følge deres tårnhøje niveau resten af turneringen. Og så er det vist på tide, at vi stopper med at grine af det, der i mange år er blevet kaldt ‘provins-sporten’.

Banen er ved at være for lille. Det var en af de tanker, der ramte mig, da jeg så, hvordan det danske herrelandshold i håndbold løb Frankrig ud af banen ved deres åbningskamp til OL i Paris i lørdags. 

Frankrig nåede dårligt nok tilbage i forsvaret, førend Danmark igen havde scoret. Og det væltede i det hele taget ind med mål. Danmark endte med en målscore på 37, og selvom der bliver scoret mange mål i håndbold, er det alligevel et uhørt højt tal. 

Men havde de regerende OL-guldvindere fra Frankrig så en virkelig dårlig dag? Det kunne man med rette tro. Men det vilde er, at det havde de ikke. Tværtimod. Gerard stod godt, Dika Mem, Karabatic, Remili og resten af deres verdensstjerner spillede i topklasse. 

Danmark var bare bedre. Efter at have været bagud det første kvarter – OL-nerver måske? – satte de gas på forsvaret, der stod helt oppe ved midterlinjen, og Mathias Gidsel og Simon Pytlick kom for alvor i gang. De scorede 11 mål hver og er i det hele taget i galopperende topform.   

Det er, som om de stjerner, der til daglig begge spiller i den tyske bundesliga, under de mange træningspas op til De Olympiske Lege også virkelig har fundet hinanden. Hvor de før leverede fremragende enkeltpræstationer, spiller de nu hinanden op til at være tæt på urørlige.

Håndbolden har gennem tiden fået på puklen for at være en simpel provins-sport, der emmer af Volbeat og klappepølser. Men kampen mellem Frankrig og Danmark bør lukke munden på kritikerne, der ynder kun at have latter tilovers for sporten. 

Begge hold viste spektakulær fysik og hurtighed. Tacklingerne var rene – der blev stort set ikke delt nogle udvisninger ud -, og der blev spillet med enorm teknisk snilde. Skudene blev afviklet med overdreven præcision og sad nærmest uden undtagelse i målets yderste hjørner. Spillernes svæv og evne til på elegant vis at finde huller mellem et tætpakket forsvar af to meter høje og nærmest ligeså brede mænd, de kan finte sig igennem, er yderst imponerende.  

Efter kampen sagde Mathias Gidsel med smil til op over begge ører, at det nok var ‘den bedste landskamp, han havde været en del af’. Og det forstår jeg virkelig godt. Jeg vil gå så langt som til at sige, at det var den bedste håndboldlandskamp, der nogensinde er spillet. Der var teknik og fysisk råstyrke for alle pengene. 

Mathias Gidsel og Simon Pytlick er i gang med – sammen med resten af det danske herrelandshold – at revolutionere håndboldsporten. Ingen kan love dem en guldmedalje, men de har allerede præsteret et vanvittigt generationsskifte som arvtagere for Mikkel Hansen og de andre store danske stjerner, der snart går på pension. 

Spilleglæden lyser ud af dem, og det bliver med sikkerhed en fornøjelse at følge deres jagt på metallet gennem resten af turneringen.

Danmark spiller næste gang mandag 29. juli klokken 14 mod Egypten

LÆS OGSÅ

Footer graphics