Det har ikke ligefrem været en dans på roser for det storstilede forbrændingsprojekt Amager Bakke at komme til verden. Siden man planlagde at etablere forbrændingsanlægget i 2009, har processen nærmest været hjemsøgt af problemer.
Budgetoverskridelser i milliardklassen, fyringer, forsinkelser, havareringer i maskineriet og en livsfarlig eksplosion i det gamle anlæg er blot nogle af de ting, som har dryppet malurt i bægeret hos bygherrer og politikere.
Men nu – 10 år senere og 4 mia. kroner fattigere – står forbrændingsanlægget endelig færdigt, og den 4. oktober får københavnerne mulighed for at nyde ‘byens bedste udsigt’ og drøne ned ad den 450 meter lange, kunstigt anlagte skibakke, der pryder det knap 100 meter høje anlægs overflade.
Imens børn og barnlige sjæle fornøjer sig på med byens skihop, klatring og hiking på CopenHill – ‘Københavns epicenter for urban mountain sport’, som det hedder sig på aktivitetsområdets hjemmeside – vil der imidlertid blive brændt markant mindre krudt af inde i selve bygningen.
Kerneopgaven for hele forbrændingsanlægget – det vil sige afbrænding af københavnernes affald – vil nemlig ikke køre på fuldt blus. Det skriver Cleantechwatch.dk.
Ikke fuld gas
Ifølge Amager Ressource Center (ARC), der har været bygherrer på projektet, har anlægget ikke brændt så meget affald, som det i virkeligheden har kræfterne til, selvom det har kørt på fuld last siden midten af 2017. I løbet af 2018 har anlægget således ikke brændt de mulige 560.000 ton affald, men blot 443.000 ton.
Og der er ikke udsigt til, at forbrændingsanlægget kommer længere op i omdrejninger lige foreløbig. Hver sommer tager man nemlig på skift den ene af to forbrændingslinjer ud af drift for at give plads til andre forbrændingsanlæg omkring København.
LÆS OGSÅ:
For eksempel har Vestforbrændingen i Glostrup også brug for at bidrage til den samlede el- og varmeforsyning, hvis ikke de skal gå helt til i skrald ude på Vestegnen.
Det betyder, at det spritnye og rekorddyre anlæg på Amager undertiden er tvunget til at ‘tage en slapper’ – hvilket allerede blev påpeget i 2012 af økonomiudvalget i Københavns Kommune, som forsøgte at tage planerne af bordet, fordi man mente, at anlægget simpelthen var for stort.
Brænder tysk skrald
Udvalget skulle i den grad vise sig at få ret i deres prognoser. Værket er i dag så stort, at de Storkøbenhavnske kommuner ikke kan følge med. De producerer slet ikke nok affald til at fylde den 50 meter brede affaldssilo op, hvilket blandt andet skyldes, at affaldssorteringen i dag er blevet meget effektiv.
Derfor har man siden 2017 blandt andet importeret affald fra England, som ellers ville være blevet deponeret på lossepladser. Det har de seneste år skabt debat, men er fortsat en strategi, man hos ARC agter at følge.
I de kommende år vil Amager Bakke brænde affald fra lande som Irland, Tyskland og Italien, mens den politiske situationen på den anden side af Nordsøen for tiden gør importen fra England mere usikker.
Argumentet for at brænde vores europæiske naboers efterladenskaber er af miljømæssig karakter. At producere fjernvarme med ellers uanvendeligt affald er en langt bedre løsning end at bruge fossile brændstoffer som olie og kul på et traditionelt kraftværk – det har ARC tidligere redegjort for i et interview med Politiken.
Stor åbningsfest
Alt dette vil formentlig glide i baggrunden, når CopenHill indvier det rekreative rum fredag den 4. oktober med en stort anlagt åbningsfest, der starter kl. 17 og løber hele weekenden med alt fra slalomkonkurrencer over ølsmagning til live musik og dj’s.
Har man derefter i sinde at gøre brug af skibakken, skal man huske at melde sig ind i deres community. Det kan man gøre her, og det koster 65 kr. i timen at benytte faciliteterne. Det vil også være muligt at købe et årskort, der giver adgang til bakken i alle hverdage for 1.495 kr. Foretrækker man helt ubegrænset adgang, koster det 2.495 kr. om året.
Det er den danske arkitekt Bjarke Ingels og BIG, som står bag CopenHill, som alene i sikkerhedssystemer har kostet Amager Ressource Center 27,5 mio. kr.
